Prins
Henrik døde lige her den anden dag, lige midt i livet.
Det
var en fest, da vor unge kronprinsesse mødte sit livs kærlighed.
Hele
nationen fulgte med under det strålende bryllup. Hvilket eventyr.
Und
zu dem Strand, dem weiten, wogenblauen,
werden
wir still und langsam niedersteigen,
Stumm
werden wir uns in die Augen schauen,
und
auf uns sinkt des Glückes stummes
schweigen
Hans
liv blev et eventyr ved mødet med den smukke prinsesse, og det
smukke lille land, omkranset af havets bølger.
Pigernes
latter og lyse hår
leg,
som får aldrig ende,
øjnene
blå som vand i vår
mildt
om et evigt Danmark spår
sol
over grønne sletter
lykke
og lyse nætter.
Prinsen
var ikke en almindelig mand, og mange danskere havde det svært med
ham, hans ønske om at være konge, hans vin og hans udtalelser, på
en lille smule gebrokkent dansk.
Men
prinsen var et særdeles intelligent menneske, en personlighed.
Bøger, digte og kunst har prinsen produceret, og vin af klasse. Han
var bestemt ikke nogen Hr. Hvem som helst.
Prins
Henrik har ønsket at blive cremeret, dvs. brændt. Halvdelen af hans
aske skal begraves i Slotshaven ved Fredensborg Slot, den anden
halvdel skal spredes over havet rundt om Danmark. Den mand elskede
vort land!
Hvilke
smukke steder, han har valgt. - Tænk, når dagen gryr over havet,
starten på en ny dag på jorden.
Eller
når solen skinner på alle blomsterne i slotshaven!
But
come ye back when summer's in the meadow
Or
when the valley's hushed and white with snow
It's
i'll be here in sunshine or in shadow
.
. . .
- Farvel
Henrik. Hvil i fred!
Verner
