Jugoslaven Olic fejrer sit første kanonmål ved at løfte Franck Ribery op over skulderen, som tak for den fantastiske detalje, der muliggjorde hans scoring |
I aftes spilledes så den runde i Champions League, hvor
vinderne kvalificerer sig til semifinalerne. Blandt de spillede kampe tiltrak
især kampen mellem Bayern München og Marseille sig opmærksomhed. Fordi der for
en gangs skyld ikke var tale om skyttegravskrig, alibi-fodbold eller andre
mærkelige ting. Her var to hold, der spillede det flotteste og smukkeste fodbold,
nogen kunne ønske sig. Marseille, der var bagud fra første kamp med 2 mål,
klemte på fra kampens start og tilspillede sig flere store chancer, som de ikke
fik omsat til mål. Bayern havde fra start valgt at lade sine to angrebsesser
Arjen Robben og Mario Gómez sidde udenfor, for at spare spillerne i det meget
hårde kampprogram Bayern står over for. Det var ikke til at se. De tyske
angrebsbølger væltede frem mod Marseilles mål, franskmændene kunne prise sig
lykkelig for deres sorte målmand, der stod lidt af en brandkamp. Men da den
kolossalt oplagte og velspillende Franck Ribery med et par smarte finter trak
sig fri næsten på baglinien og centrede på tværs af målet, stormede jugoslavien
Ivica Olic til, kom før forsvareren og scorede lynhurtigt og sikkert. Hvilke
detaljer! I anden halvleg gentog Olic kunststykket, denne gang på en assist fra
østrigeren David Alaba. Begge mål var et smukt resultat af Bayerns meget
opfindsomme og lynhurtige angrebsspil. Jeg kunne godt unde Bayern at vinde
Champions League i år! Det tyske hold under ledelse af den tidligere topstjerne
Jupp Heynckes spiller storslået fodbold i denne sæson.
Verner