Jean-Claude Juncker

Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, overlevede torsdag en mistillidsafstemning i Europa-Parlamentet.

101 stemte for et mistillidsvotum, 461 stemte imod, og 88 stemte blankt.

Som premierminister i Luxembourgs i to årtier indtil for et år siden var han ansvarlig for den førte skattepolitik, en skattepolitik der gjorde det muligt for multinationale virksomheder at have skattely i Luxembourg.

- Man kan slippe godt fra alt!

Verner

Stigende russiske agressioner

Gorbatjov - Krim er Ruslands barn!

Krim er Ruslands barn, og det var en fejl ved Minsk-aftalen, at det ikke blev forenet med Rusland, mener fhv. sovjetleder Gorbatjov (Minsk-aftalen blev underskrevet af Rusland, Ukraine og Hviderusland i 1991 efter Sovjetunionens sammenbrud).

Man skulle helt afgjort have vendt spørgsmålet om Krim. Rusland må ikke skilles fra Krim. Det er Ruslands barn, siger Gorbatjov.

Det var ikke at vente, at Rusland skulle have undladt at annektere Krim, al den tid befolkningen i Ukraine havde hænderne fulde af interne konflikter, og næppe kunne forventes at hindre russernes fremtrængen. Det blev som bekendt heller ikke tilfældet.

Det næste projekt blev Østukraine, der iflg. russisk selvforståelse også ”tilhører dem”. Deres brødre i Østukraine måtte have hjælp, hvilket de også fik.

Hvis EU skulle have reageret tilstrækkeligt kraftigt og hurtigt på disse konflikter, ville det have krævet en kæmpe militærkonflikt med de tidligere røde. Det afstod man fra, heldigvis.

Men russerne har mange andre konflikter i støbeskeen, indlemmelse af Georgien og flere andre tidligere russiske delstater. Det ligger alt sammen indenfor russisk interessesfære. Det bliver formodentlig uafvendeligt.

Russisk militærfly

Hvad værre er lige pt., er de russiske militærflys truende optræden tæt på bl.a. dansk luftrum, i Østersøen, langs hele den norske vestkyst, etc., etc. Disse fly har deres transponder slukket, så man ikke kan kommunikere med dem. Helt ulovligt iflg. internationale regler. I et tilfælde kom et russisk militærfly meget tæt på et SAS trafikfly over dansk luftrum, så der var fare for kollision.

For nylig oplevede svenskerne en fremmed ubåd i skærgården. Det leder tankerne hen på lignende tilfælde under den kolde krig, hvor en russisk ubåd blev taget på fersk gerning, netop i skærgården.

Der er mange flere tilfælde af russiske provokationer, end jeg lige orker her. Fra russisk side drømmer man formentlig om genskabelse af det tidligere sovjetiske imperium!

Putin; Stærk mand - her i samtale med Die Angela!

Verner

Defensorat

I skrivende stund forlyder det, at Fhv. Statsminister Lars Løkke Rasmussen træder tilbage som formand for partiet Venstre i forbindelse med aftenens hovedbestyrelsesmøde i Odense.

Hvis det bliver udfaldet, er det slut med Løkkes drøm om tilbagevenden til Statsministeriet og måske også med hans politiske karriere. Som sagerne har udviklet sig, alle danskere har sikkert fulgt godt med her, er der nok ikke så meget andet at gøre. Hele denne beklagelige sag er at skyde langt over målet. Det er hetz mod en kendt politiker, som i forbindelse med mindre sager, er blevet hængt ud af en urimelig presse. Presses han ud i aften, kan man nærmest tale om offentlig henrettelse.

At hans parti også er taber i den forbindelse, vil jeg tillade mig at se stort på. Venstre toppen har selv prøvet på et forkert og løgnagtigt grundlag, at hænge den daværende oppositionsleder ud for en skattesag. Vi taler om Statsminister Helle Thorning-Schmidt. Her hjalp ingen kære mor. 

- Nu smager de selv deres egen medicin!

Men for mennesket og politikeren Lars Løkke Rasmussen er det godt nok lige grove, for nu at blive i det jyske.

Arme mand.

Verner

EU-afstemningen

Blandt danskere generelt er der ikke megen viden, interesse eller forståelse for organisationen EU. Havde det ikke stået klart for mig i forvejen, blev det i hvert fald klart efter et selskabeligt sammenrend i går, jo, det var hyggeligt, stor fødselsdag, fin frokost osv. Når man spiser i selskabeligt lag, går samtalen naturligvis om alle mulige aktuelle emner, heriblandt seneste afstemning om kandidater til Europaparlamentet. Det menigmand er mest er utilfreds med vedr. unionen, er dens uigennemsigtighed, man forstår det ikke og som konsekvens heraf vokser også i Danmark, protesterne mod EU. Vælgerne er utilfredse, de partier, der ønsker unionen hen hvor peberet gror, går stærkt frem ved et sådant valg. Overalt indenfor EU. Se bare, hvor Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti gik frem.

Lægger man hertil udbredt utilfredshed med parlamentariske, politiske, økonomiske tilstande herhjemme, hvordan skulle så almindelige mennesker (vælgerne) kunne stole på, at forholdene indenfor EU's organer og deres virke ville betyde fremskridt?

Til illustration af denne uigennemsigtighed skal kort forklares her, idet jeg håber tallene er korrekte.

Ultrakort

Magten er i store træk tredelt.

EU kommissionen

Laver forslag til ny EU-lovgivning og sørger for, at unionens politiske beslutninger, regler og traktater bliver fulgt og overholdt.

30.000 ansatte.

Det Europæiske Råd (Ministerrådet)

Et stort embedsværk, der forbereder løbende møder blandt medlemslandenes ministre. Forbereder også EU’s topmøder. Her vedtages lovgivning i tæt parløb med Europaparlamentet.

33.000 ansatte.

Europaparlamentet

Her vedtages lovgivning i samarbejde med Ministerrådet. Endnu har Europaparlamentet ikke den endelige afgørelse på div. stridigheder.

7.000 ansatte.

3.000 lobbyister fra virksomheder, industriorganisationer og ngo’er har desforuden deres gang i parlamentet.

Det er for meget. Uigennemskueligt. Ufolkeligt og udemokratisk. Der er for mange forkerte beslutninger, skal man tro menigmand, når man hører dem.

Hvordan skal man kunne stole på, at f.eks. de nævnte 3.000 lobbyister ikke får uheldig indflydelse på verserende lovgivningssager. Det kan man da heller ikke. Hvis nogen ville love mig det, vil jeg gerne høre om det.

Danskerne vender EU ryggen.

Jo da. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, som er stærkt EU-kritiske, gik vældig frem ved afstemningen.

Verner

  

Næser eller ej?

Det er damen i midten vi taler om. Statsminister
Helle Thorning-Schmidt i samråd vedr. den verserende sag.
- Ville det pynte på så nydelig en dame med en næse? - Nej vel?

I denne tid går de borgerlige folketingspolitikere samt pressen hårdt til nuværende ministre. Flere ministre og en enkelt departementschef er nu færdige i politik. Dernæst kom så den seneste sag med angreb på Statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hun skulle efter de borgerliges mening gå af, for sit ansvar i sagen mod Bødskov, der misinformerede Folketinget. Den stakkels Bødskov, for her var tale om en mikroskopisk sag. At det så også skulle få konsekvenser for statsministeren, tangerer det latterlige. En statsminister har anderledes og mere tungtvejende opgaver, end at holde skarpt øje med en minister, der kun begår en mindre fodfejl.

Ydermere var der så kun et enkelt politisk parti, der kunne eksekvere dommen. Det var Enhedslisten udset til at skulle sørge for. Ret beset; hvorfor skulle Enhedslisten det? Her var intet at komme efter, en berømt replik fra en anden statsminister, der måtte sande, at det var der (Poul Schlütter, Kons.).

Anderledes med statsminister Thorning. Selvfølgelig kunne Enhedslisten ikke komme med et mistillidsvotum til statsministeren, hvilket ville betyde hendes afgang, og i konsekvens heraf nyvalg – og – Enhedslisten ville være ude af cirkulation som regeringens støtteparti. Forever. Som støtteparti for nogen som helst. Nogen sinde.

Enhedslisten valgte at give udtryk for, at statsministeren skulle have en næse. En lille én. Det kan fru Helle Thorning-Schmidt sikkert godt leve med. Noget andet er, om det vil klæde hende? Prøv rigtig at se det for dig? Sådan en nydelig dame. 

Nej, vel? 

Verner

Mutti ist noch bei uns . .

Nej - Det er ikke fru Merkels vægt, vi taler om her!

Det tyske valg er et overstået kapitel. Det blev en knusende sejr til Frau Merkel. Nu følger så forhandlinger om regeringsdannelse, måske bliver søsterpartierne CDU/CSU alene om regeringsmagten. Det vides ikke for nærværende. I Sydeuropa er de gældsplagede lande sikkert mere end kede af resultatet, selvom de i virkeligheden burde være himmelhenrykte. Var andre kommet til fadet, havde disse lande fået af grovfilen, selv om det er den forkerte vej at gå. Ingen ved hvorhen en ny Merkel-regering vil føre os. Der kan for den sags skyld ske hvad som helst. Nato- eller Eu-lande kan begive sig ind i en ny krig i Mellemøsten, England kan melde sig ud af EU, finanskrisen kan forværres, etc., etc. Det er helt åbent. Mht. til de Sydeuropæiske lande, skal de være glade for Fru Merkel, tænk hvis Jernkansleren Otto von Bismarck havde været tysk leder i dag. Man kan ikke tænke sig en mere moderat tysk kansler end netop Fru Merkel. I øvrigt, så vidt jeg selv har forstået, har Fru Merkel og kolleger så rigeligt at se til hjemme. Der er masser af problemer. 

Otto von Bismarck

Den forhenværende franske præsident Nicolas Sarkozi havde et særdeles fint forhold til fru Merkel, og et skarpt blik. Han skulle have ymtet noget i retning af:

”Hun klager over sin vægt, men hun tager da to gange af osten!”

Nicolas Sarkozy

Verner

Henrik Sass Larsen

Henrik Sass Larsen i fokus efter rokaden

Peter Skaarup: ”Jeg tror aldrig, han har udgjort en sikkerhedsrisiko”

Henrik Sass Larsen blev i går ved ministerrokaden udnævnt til minister, efter en ny sikkerhedsvurdering, siges der.

Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti er ikke enig. Og hvor mange er egentlig det. Da diskussionerne om regeringsdannelse efter sidste valg fandt sted i tårnet på Amager, blev Henrik Sass Larsen hurtigt skilt ud, med påstanden om, at han skulle være en sikkerhedsrisiko pga. forbindelser til rockermiljøet i Køge, Køge af alle byer. Vi er nogle, der kender en løgn, når vi hører den. Hvad der egentlig skete, får vi nok aldrig at vide, men meget kunne tyde på, at De Radikale anså ham, og sikkert med rette, for at blive en stor belastning. Den samme forhandling om regering skulle aldrig have fundet sted. I øvrigt er det efter sigende Henrik Sass Larsen, der fik kaldt nuværende statsminister Helle Thorning Schmidt hjem fra EU, da hendes parti ingen rigtig toppolitiker havde. Han har om nogen skabt hende i toppolitik. Hun skyldte. Nu blev han så minister, og med ham får regeringen endelig kant, så det vil noget.

Det bliver spændende.

Verner  

THE BITCH IS DEAD !

- De agter at danse på hendes grav!

     

Meddelelsen om Margaret Thatchers bortgang har ført til spontane gadefester i flere britiske storbyer.

Den tidligere konservative premierminister førte i begyndelsen af 1980'erne en hård kamp mod de stærke fagforeninger og gennemførte privatiseringer, der stækkede landets fagbevægelse og skabte stor vrede i industribyer i nord.

Her reagerede nogle med jubel på nyheden om hendes død og illustrerede dermed den store vrede, der fortsat findes efter hendes styre. 

The Bitch

Verner

Fortsat finanskrise

Obama

Boehner

Ganske almindelige lægmænd (som de fleste af os) har naturligvis ikke fuldstændig styr på et problem, som f.eks. finanskrisen, eller hvad vi nu skal kalde tilstanden. Man kan også betragte det, ikke som en krise, men en ny og forandret tilstand. En klar forværring til noget ringere. Hverken Europa, USA eller andre nationer i den vestlige verden er kommet oven på, siden krisen brød ud i 2009. Anderledes ser det ud i Østen. Det virker, som om det vil tage et hundrede år eller mere, før situationen letter. Intet er ændret eller bliver det i mange år fremover, ser det ud til lige pt.

I USA står man over for the fiscal cliff, og får man ikke ændret på dette, går det helt galt. Men efter valget Over there lader det til, at man er blevet klogere, og der arbejdes hen imod en løsning. Forleden så man i et tv-klip fra et møde i Det Hvide Hus, Præsident Obama og John Boehner (Republikansk leder) sidde og smiske, klappe hinanden på skuldrene, smile til hverandre osv. Måske sker der noget dér?

I Europa skal man i dag, hvis jeg husker rigtigt, starte forhandlingerne om EU’s budget. Det lover fra start ikke godt. Der er langt at gå. Sydeuropa er tæt på sammenbrud med kæmpe arbejdsløshed bare i Spanien på 25 %, alene ungdoms arbejdsløsheden er 50 %, unge mennesker, der stadig bor hjemme langt ind i 30’erne, som ikke kan få et job, derfor ikke kan købe en bolig eller stifte familie. En generation tabes på gulvet simpelthen. Man kommer i Europa ikke videre ved at forlange endnu større besparelser. Det er helt åbenlyst ikke vejen frem.

Rasmus Willig

Som sædvanlig skal der folk udefra til at fortælle os, hvad der er galt (i håb om det kan medvirke til forandringer til det bedre). Som nu Rasmus Willig (i Information). Rasmus Willig er Lektor i sociologi på RUC.

Rasmus Willig

Citat:

”Den konventionelle finanskapitalisme kører fortsat uhindret i samme spor, men den har mistet legitimitet, og med tiden skal den sandsynligvis transformeres helt for at overleve. Det nytter ikke længere at bidrage til social splittelse eller global opvarmning.”

Citat slut.

Verner

Vi er jo en nation, som er lammet …

Mogensen mener

I Peter Mogensens klumme ”Mogensen mener” i Politiken tirsdag 30. oktober 2012 kommenterer Peter Mogensen både finanskrisen generelt og en udtalelse om samme fra musikeren Steffen Brandt i et interview i Berlingske søndag.

Det er den slags, der, når man har læst det, bliver hængende i bevidstheden, går ikke væk ligesom finanskrisen, eller hvad vi skal kalde den, heller ikke gør. Det hører ikke op. Denne ting har rumsteret i hovedet nogle dage, derfor bringes nedenstående et mindre uddrag.

Steffen Brandt

Steffen Brandt:

”Vi er jo en nation, som er lammet, som lige nu lider af en fuldstændig mangel på evne til at kunne overskue vores liv, vores fremtid, vores hele situation. Vi er bange … Jamen er der overhovedet nogen derude, der mener, at de sidder sikkert i sadlen? Nej, det er der ikke. Du kan ikke sidde og snakke med en journalist, en lærer, en sygeplejerske, en mekaniker som ikke har en fornemmelse af, at hans eller hendes livs kår kan forandres grundlæggende fra den ene dag til den anden. Som ikke er bange for, at lige netop det sker. Den slags skaber ikke ligefrem overskud. Det får alt til at stå stille”.

Peter Mogensen

Peter Mogensen:

’Det er tankevækkende,

at kunstnerne

altid er bedre til

at sætte ord på

tidens situation

end økonomerne’

  

”Chefen for ’Danmarks kedeligste orkester’ har ret. Vi er bange. Bange for vores job. Steffen Brandts sans for nationaløkonomi er måske lidt mindre end hans sans for musik. Men så alligevel ikke. TV-2-musikeren har fat i præcis den enkeltfaktor, som indebærer, at regeringen er i vanskeligheder. Frygten for fremtiden holder vores forbrug nede – sammen med opbakningen til regeringen. Angst og frygt betyder, at der ikke er nogen, som tør købe huse – selv om familien er vokset – eller bruge penge på mere end almindelige daglige fornødenheder. Spørgsmålet er, om vi er på vej til en psykologisk situation, som ligner den, Schlüter skabte i 1980’erne, og som Nyrup overtog 25. januar 1993? Et bombet hjemmemarked”.

Verner

Lars Barfods store tale!

Krigeren - Lars Barfod!

K mister flere vælgere end de får

Det Konservative Folkeparti får nye vælgere, men de mister mere end dobbelt så mange, som de får. Siden valget for et år siden er opbakningen til De Konservative faldet fra 4,9 procent til 4,2 procent.

En helt ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 Nyhederne siger, at partiet har mistet fire ud af 10 af de vælgere, der stemte konservativt ved Folketingsvalget sidste år - 25 procent af de frafaldne foretrækker nu Venstre.

På det nys overståede landsmøde (De Konservatives landsmøde) holdt formanden sædvanen tro en tale for de forsamlede trosfæller. Det gør formænd ved sådanne lejligheder, så denne var ingen undtagelse. Formand Lars Barfod holdt sin tale. Men ser man på ovenstående måling (Megafon), så klarer De Konservative kun lige akkurat spærregrænsen. Men derfor skal Lars Barfod alligevel lade ord gå fra sig på landsmødet. Han er endnu formand.

Så meget desto værre var det dagen efter, at opleve De Konservatives partiorgan (næsten da) Berlingske Tidende bringe en omtale under overskriften: Lars Barfods store tale!

Hvis partiet ved næste valg ryger under de magiske 4 procent, vil man så stadig opleve en proportionsforvrængning af samme fantastiske størrelse?

Hr. Lars Barfod hilser på De Radikales boss Fru Margrethe Vestager.
Er de Radikale de egentlige og sande konservative lige pt.?

Verner

Vestager

Vestager

Margrethe Vestager er blevet voldsomt kritiseret for en halv sætning i forbindelse med, at en række arbejdsløse risikerer at miste retten til dagpenge den 1. januar. “Sådan er det jo”, svarede hun blandt andet. Der kom en del ord og forklaringer derefter, men det har de fleste ignoreret. Sætningen er tilsyneladende for god til at skulle ødelægges af uddybninger. Og alene tonen da de famøse ord kom ud af munden på hende!

Smukt var det ikke, og hvad værre er, så var det kynisk ud over alle grænser. Hvis man ikke i forvejen vidste, hvad de radikale og deres leder står for, så er det blevet lysende klart nu.

Noget gik helt galt under regeringsforhandlingerne på et hotel på Amager. En forhandling mellem S, R og SF. De to socialistiske partier har næppe kendt deres besøgelsestid, for så var projektet aldrig blevet til noget. I stedet for løb de Radikale med alt. Siger og skriver alt! Det var åbenbart SÅ vigtigt for både S og SF, at de kom i regering. Koste hvad det ville!

I stedet for en handlekraftig regering med en ny og anderledes politik til gavn for den almindelige danske befolkning, fik vi en underlig impotent, fodslæbende regering, hvor de Radikale åbenbart får lov til at, om jeg så må sige, ”at køre med klatten”.

Statsministerens ledelse af denne regering er kaotisk og hovedløs. SF er nærmest udraderet eller på vej til at blive det. De Radikale sidder på alt, og får lov til det. Intet modspil.

Det ser i skrivende stund ud til, at forsøget med en ny og bedre regering er tabt på gulvet!

Statsministeren
Helle Thorning Schmidt

Verner

Efterløn

Yes, det er Fru Espersen

Iflg. en opinionsundersøgelse menes det nu fastslået, at et flertal af befolkningen går ind for afskaffelse af efterlønsordningen. Man spørger et meget lille antal borgere, og deres svar er så repræsentativt for resten af befolkningen! Smart ikke?
Den siddende regering vil gå til valg på spørgsmålet, og vicestatsministeren vil endvidere gå til valg på skattelettelser. Altså vedtages ophævelsen af efterlønsordningen, skal provenuet, iflg. Fru Espersen, bruges til skattelettelser til de mest velbjergede (sic!). Yes, det foregår i Danmark - af alle lande!
Der er allerede sagt og skrevet utroligt meget vedrørende den verserende sag. Rigeligt. Tingene udvikler sig.
Her i dag kan man så læse følgende indlæg i dagbladet Politiken under Læserne mener.


Leif Hansen (Nej, du får ikke hans adresse, man skal være forsigtig):

Største vittighed i 2010: At det lykkedes et sammenrend af frådende lederskribenter, jævnt begavede økonomer samt desperate politikere, primært fra den borgerlige fløj, at overbevise den danske befolkning om, at landets største økonomiske problem er efterlønnen.
Og det i en situation, hvor Danmark poster milliarder i en håbløs krig tusinder af kilometer væk, på samme tid som de rigeste borgere tilgodeses af underfinansierede skattelettelser, ligeledes i milliardklassen. Når en løgn gentages ofte nok, bliver den sandhed. Goebbels har ikke levet forgæves!

Verner

Retorisk begavelse

Boy George
- og Tony Blair

Man kan sige meget om Blair, fhv. engelsk premierminister, og det gør man! En retorisk begavelse, næsten uden sidestykke, det er han trods alt. I dag 29.01.2010 skal han ved høringen om Irak, i London, forsvare at beslutningen om at gå i krig i Irak var rigtig. Han har selv indtil nu holdt fast på dette. Amerikanske og danske borgere nikker her genkendende til problematikken, det er oven i købet særdeles pænt udtrykt.
Ikke nervøs, her kommer ikke en lang biografi om fænomenet Blair. Kun husker jeg nogle spredte tv-klip med ham, for i virkeligheden har jeg aldrig været i nærheden af manden.

Et tv-klip fra Underhuset, hvor Blair springer op og ved hjælp af sine gudbenådede talegaver og et vulkanagtig udbrud hudfletter hele Underhuset, indprenter dem, at skal denne nation overhovedet komme videre, så skal der uddannelse, uddannelse og atter uddannelse til. Det var i den progressive periode.

Næste tv-klip var fra USA’s Senat, lige ved udbruddet af Irak-krigen. Blair var inviteret til at holde tale, pga. Englands deltagelse i den nyerklærede krig.
Boy George indledte, overfor den total fyldte sal, med:
”Vi er samlede her i dag for at hylde lederen fra vor store allierede i øst, som er rejst over havet for at tale til os”.
Eksorbitant, nærmest endeløst bifald, alle havde rejst sig og hyldede Blair, der storsmilende indtog podiet og startede en af sine stærkt bevægende taler, om krigen og sammenhold etc., etc.
Den uhyre følelsesladede scene afslørede, hvor alene USA i disse dage følte sig. Isolerede.

Sidste. Igen et tv-klip fra Underhuset. Emnet har jeg glemt. Men det er sådan, at de to blokke sidder overfor hinanden med et smalt gulv imellem sig. Labourregeringen blev heglet igennem og hånet af de konservative. Det var indtil The Speaker (må svare til Formanden i det danske Folketing) gav ordet til Blair. Op springer manden, slank, adræt, besiddende et nærvær, der vil noget. Her kom så en tale, stærkt personlig, følelsesladet, engageret, appellerende til hele Underhuset. Da talen sluttede, var det under kæmpe jubel fra Laboursiden af salen, naturligvis. Jo, vist, var han da klar over tv’s tilstedeværelse.

Hvilken enestående taler!

Taleren Blair. - I dag beskyldt for ulovlig deltagelse i Irak-krigen.

Mange af hans landsmænd kalder ham nu krigsforbryder!

Verner

Løgnene

Christen

Søren med sin Ritt
I dagens Den Levende hudfletter, nu pensioneret, tidl. overvismand, Christen Sørensen danske politikere og økonomiske vismænd for deres manglende indsats, forglemmelser og løgne, der har ført til at mange års stigende velstand, nu er blevet vendt til rystende økonomiske nøgletal for det danske samfund. Især de to forannævnte grupper bliver klædt af til skindet, og denne deres fornægtelse af virkeligheden tilsat desiderede løgne, der tillod fortsættelsen af en katastrofal økonomisk politik, fandt endda sted på trods af mange stærke advarsler fra Nationalbanken, advarsler, som man også tillod sig at overhøre. Især blev der i årene 2006-2007 ført en historisk uansvarlig politik.
Ser man på de nærmest ”vedtagne løgne”, som man efterfølgende prøver at sælge til borgerne, må man sande:

Og spørger du, om alt er rigtigt sandt, da svarer vi, hvad vi i loven fandt:
”En løgner holdes for en ærlig mand, når ikke han i løgnen gribes kan.”

Du skulle læse artiklen”Konjunkturblindhed!

En anden herlig gamling; Søren Mørch (en mand på min alder) skriver om en anden katastrofal dansk, politisk satsning også under den samme borgerlige regering, en satsning vedr. krigen i Afghanistan:
”Man kan argumentere for, at den danske regering er nødt til at holde fast i amerikalinjen. Den politiske midte i Danmark har bundet sig så hårdt op på Bush-regeringernes militarisme, at det er blevet for sent at komme fri. Der er for mange døde soldater til, at man kan indrømme, at hele strategien er forfejlet, og endnu for få til, at man bliver nødt til at gøre det!

Vi får håbe, at det snart viser at være en glæde for nationen, at den forhenværende statsminister, som topansvarlig for disse misserer, rejste til NATO!

Verner

V og K versus DF

DF's hardnitter af en
gruppeformand og
finansordfører
Kristian Thulesen Dahl

Årets finanslovforhandlinger har været præget af alt andet end krisebevisthed. Små symbolmarkeringer har igen fået lov til at dominere. Lokale hundeslagsmål har overtrumfet hensynet til statens finanser.
Dette kan eksemplificeres med sagen, om hvorvidt et nyt superhospital skal ligge i Gødstrup eller Aulum. DF har fuldstændig ret i, at den rette beliggenhed er Aulum, men DF's chefforhandler Kristian Thulesen Dahl blev for en gangs skyld trynet af V og K.
Hvad netop denne diskussion skal gøre godt for nu er totalt uforståeligt, taget i betragtning at statens underskud næste år rammer i omegnen af 100 milliarder kr. og arbejdsløshedstallet stiger til uhørte højder, og hvad værre er, bider sig fast. I de netop førte finanslovforhandlinger er der kun foretaget symptombehandling. Der er ingen fornemmelse for nye, effektive tiltag til afbødelse af de værste følger af kæmpestor økonomisk krise og ditto arbejdsløshed.
Efter otte år uden dynamiske reformer (af arbejdsmarkedet) har Danmark ikke længere råd til at lade symbolpolitiken styre.
Her er det læseren kommer ind. Hvem er det, der i disse otte år har dannet regering og støtteparti og derfor har og har haft ansvaret for nationens ve og vel?

Ja - fuldstændig rigtig!


Verner

Svend Auken

Efter Svend Aukens død er der omkring hans person opstået en minikult. Aldrig har politikeren Svend Auken været større eller bedre, end nu hvor han er borte. Sjovt ikke? Personlig deltager jeg ikke i dyrkelsen af ham. Men til gengæld indrømmer jeg gerne, at han foruden mange andre kvaliteter også var begavet med en stor humoristisk sans og sprogligt set meget slagfærdig. Hans kommentar til at være i opposition, altid at søge nye og kontroversielle problemer og løsninger, var:

Midt på vejen er der som bekendt ikke andet end hvide striber og døde fluer. At være i midten af noget, andre har defineret, er ikke opløftende.

Smukt ikke? Og tankevækkende!


Verner

Otto von Bismarck

Jernkansleren

Tyskland 1815-1898

Sammensvejste Tyskland som stormagt og gjorde det til kejserdømme. Bl.a. fik han sammensvejset det tyske rige ved hjælp af krige mod Danmark, Østrig og Frankrig.
Der står en imposant statue af ham i Hamburg Havn, som man bør se.
I dag er det meste af det tyske rige genforenet efter mange års adskillelse.

Han sagde, sikkert blandt meget andet:
”Folk ville sove bedre, hvis de ikke vidste, hvordan pølser og politik blev til”, som en kommentar til, at ideer og beslutninger i politik bliver udviklet løbende, efterhånden som tingene sker.

Og vi lader lige denne bemærkning blive stående et øjeblik.

. . . . . .

Verner

Kom nu, statsminister!

Kom nu, statsminister!

I et indlæg i et større herværende dagblad, opfordres statsministeren til nu at få sat gang i indsatsen, for at indføre ny teknologi, anvende både øget beskatning og socialt pres, for at ændre en katastrofalt forkert energipolitik og totalt fravær af nødvendig klimaindsats. Hans regering synes at være uegnet til at lede landet, selvom det ikke er større end Danmark. Der er for mange flotte ord og alt for lidt handling.

Citat fra indlægget:
”Olien er for billig, skatten for lav, hvis chilensk vin koster det samme i Danmark som italiensk. Hverken en ananas fra troperne eller en reje fra Polarhavet bør koste en slik i Danmark, hvis transport og produktion har kostet urimelig meget CO2 undervejs. Vi kan vælge at betale for griseriet eller vælge at spise nordiske rodfrugter og sæsonbestemte fjordrejer i stedet. Pointen er ikke, at staten skal bestemme, hvad vi skal spise. Men at vi selv bør betale både, hvad vi spiser, hvordan vi kører, og hvad vi forurener.
Vækst med fossile brændstoffer duer ikke. Nu gælder det om at være først med den ny teknologi, først med en ændring af kollektiv transport, først med ændring af bilvaner, først med den ny beskatning, der givet bliver nødvendig.”

Det kan Danmark og EU udmærket sætte i gang, hvis Fogh tror på det, han selv siger.
Kom nu, Statsminister!

Fogh kommer ikke – Det ser snarere ud til at Fogh rejser, rejser til en stilling, som generalsekretær for NATO!

Verner

Anders Fogh Rasmussen - II

Kontraktpolitik?
I morgen, den 2. februar 2009, offentliggør skattekommissionen sin rapport, hvori det anbefales at øge skatterne på bolig, for i stedet for at få lavere skat på arbejde. Dette skulle medføre en betydeligt støre produktivitet, tilveje bragt af de samme danskere, der i forvejen i mange tilfælde arbejder mere, end godt er.
Men statsministeren, der meget gerne vil have en sådan løsning, ses at rende ind i adskillige problemer undervejs.

Vil idéen holde i virkelighedens verden, at danskerne skruer endnu mere op for arbejdsindsatsen, ved hjælp af en lavere skat på arbejde?

Hvad skal det nytte at arbejde mere for en lavere skat, hvis boligudgiften bare stiger i stedet for?

Hvordan vil statsministeren forklare vælgerne, at den såkaldte kontraktpolitik, eksemplificeret ved skattestoppet, nu pludselig ikke længere gælder, at skattestoppet ophæves?


Verner