![]() |
Dong rejser kæmpemølle ved Anholt Havmøllepark |
For
ikke mange dage siden fik den siddende regering vedtaget et delsalg af det
statsejede selsab DONG. Et salg, der på sigt kan medføre tab af den fulde kontrol
over nationens forsyning af energi. Fuldstændig hovedløst, uigennemtænkt, plus at
den smule penge DONG står og mangler findes i hobetal i Danmark. Hvad pokker
foregår der? Kæmpe ramaskrig.
Socialistisk Folkeparti gik næsten i spåner og forlod regeringen (og måske sig
selv?).
AKT
2
NETS,
der bl.a. administrerer Dankortet og Nem-ID, skal nu også sælges, og det kan
bl.a. betyde et farvel til Dankortet eller resultere i højere gebyrer for at bruge
det populære betalingskort. Ved udgangen af december 2013 var der godt 4,9 millioner
dankort. NETS er et aktieselskab, hvis største aktionærer er Nordea, Danske
Bank, norske DnB Bank og Nationalbanken.
Et
salg vil indbringe et provenu i første omgang. Af de tidligere ejere mangler i
hvert fald Nationalbanken i sagens natur ikke penge. Nordea og Danske Bank
burde heller ikke mangle, med de fine regnskaber de lige har offentliggjort. Kæmpe
milliardoverskud. Overskud så store, at de to banker nu er NØDT
til at fyre i tusindvis af ansatte. Med DnB Bank vides ikke.
Der
bliver sikkert mægtigt folkeligt røre vedrørende dette salg af NETS. Burde!
AKT
3
Fra
1. august 2014 dur det gule sygesikringskort ikke på rejser i EU og Island,
Grønland, Norge, Liechtenstein og Schweiz.
Ændringen er en
del af det forlig om den nye finanslov, som regeringen, Venstre og De
Konservative har fremlagt, og som vil spare 80 mio. kr. årligt.
Derfor
er det en god idé at være i god tid og gå på nettet og få bestilt et blåt
EU-sygesikringskort. EU’s blå sygesikringsbevis har hidtil kun været
nødvendigt, når man rejste i over en måned i EU eller ved rejser på grund af
job eller uddannelse. Men fra næste år er det altså kun det blå
sygesikringskort, der gælder ved alle rejser, uanset varighed.
Det man kan sige, der er galt med det lille kongeriges økonomiske
tilstand er ikke mangel på penge som sådan, men en manglende produktionsfremgang,
som man brændende ønsker sig. Det løses ikke ved hjælp af en klatskilling på 80
millioner kr.
Hvad
der lige sker her af reaktioner er svært at sige, naturligvis.
Når så alt dette er overstået, melder spørgsmålet sig: Hvad nu?
Hvad skal vi sælge
næste gang? Der må være meget mere, vi kan slippe af med!
Adskilligt!
Verner