mandag den 26. januar 2009

Christina Bjørkøe


J. S. Bach

Goldberg Variationer

For mig er der ingen tvivl om, at netop Bjørkøes cd-indspilning af Bachs Goldberg variationer slår det meste af, hvad der ellers findes på cd eller plade med netop Godberg variationerne. Af en eller anden uforklarlig grund virker det, som om Bjørkøe rammer noget helt essentielt hos Bach.
Christina har en kæreste (Lars Gustafsson), som har skrevet et digt, der præcist rammer stemningen, især i arien, den melodi der er grundlag for variationerne, og som starter og slutter de berømte variationer.
Bjørkøes indspilning er ren magi, ligeså er Gustafssons digt, det rammer nærmest chokerende godt stemningen.


Verdens stilhed før Bach
Af Lars Gustafsson

Der må have været en verden før
Triosonaten i D, en verden før a-mol partitaen,
Men hvordan var den verden?
Et Europa af store tomme rum uden genklang
overalt uvidende instrumenter,
hvor Musikalisches Opfer og Wohltemperiertes Klavier
aldrig var gået over et klaviatur.
Øde kirker
Hvor Påskepassionens sopranstemme
Aldrig havde snoet sig i hjælpeløs kærlighed
Omkring fløjtens blidere bevægelse,
Store bløde landskaber
Hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser
Den friske lyd af stærke hunde om vinteren
Og – som en klokke – skøjter der bider i ny is;
Svalerne der svirrer i sommerluften
Konkylien barnet lytter til
Og ingen steder Bach ingen steder Bach
Verdens skøjtestilhed før Bach

Oversættelse: Niels Hav

Verner