mandag den 15. juli 2013

le Mont Saint Michel














Forleden afholdtes enkeltstarten i le Tour de France med opløb ved le Mont Saint Michel Bretagnes nordkyst. Denne etape af det berømte cykelløb blev vundet af tyskeren Tony Martin, manden hvis navn tv-journalister fortsat udtaler på engelsk!















Det skal siges, at det som forventet var et enestående flot syn, bjerget, der står ude i havet med en kirke på toppen. Fantastisk syn. Medrivende cykelløb, faktisk dødspændende. Mens jeg sidder og ser på de store drenge kører cykelløb, dukker ferieminder op fra herlige frankrigsture, heriblandt også et besøg i Bretagne.




Den helt store attraktion er naturligvis le Mont Saint Michel, som på lang afstand skimtes langt ude i kimingen, et imponerende og smukt syn. Også tæt på er det flot. Grunden til min interesse for at se stedet var læsningen af en spændingsbog, som stor knægt, hvis finale foregik på le Mont. Det var også spændende at køre over dæmningen til klippen og besøge denne, havde det smukke sted blot ikke været overrendt af turister. Ak, hvilken nedtur. Men - de andre vil jo også se vidunderet, ikk’?

I dette hjørne af Frankrig har man tidevand; flod og ebbe. Forskellen er simpelthen enorm, her tales om mange meters forskel. Rigtig mange. Det er et fantastisk syn at opleve begge dele.


Crepes Suzettes



















Men Bretagne har andre kvaliteter, om jeg så må sige. På det kulinariske felt. Området er kendt for fisk, skaldyr, crepes og calvados. Bland meget, meget andet. Så viser det sig sandelig her på stedet, at næsten alle restauranter og hoteller køber crepes i pakker; færdiglavede! Ny skuffelse. Kun få steder laves de friskbagt, og her, netop her, er de (næsten) på højde med mine egne!
Calvados, æblebrændevin, er en anden stor artikel, selvom Normandiet har ry for at være stedet, hvor man laver Calvados, men det gør man altså også i Bretagne lige syd for Normandiet og med succes. I Normandiet regnes Pay d’Auge for den bedste, men Bretagne er ikke langt efter. De må virkelig have ret så gode æbler.

Mens jeg således sidder og funderer over dette kære emne, og cykelrytterne  kommer farende i et afsindigt højt tempo, skyller jeg gummerne i en første klasses Calvados. Hvor herligt.



Verner