Mordet på Olof Palme

Det følgende beror simpelthen på uvidenhed, som med så mange andre ting. Her gik jeg og troede at med læsningen af Henning Mankells Wallander serie, Jan Guillous Hamilton serie og Stig Larssons Millenium trilogi, havde jeg læst det væsentligste af de utallige svenske krimiforfattere.

Indtil en venlig bibliotekar gjorde mig opmærksom på Leif Gunnar Willy Perssons romaner og især trilogien om Palme mordet:

Mellem sommerens længsel og vinterens kulde

En anden tid, et andet liv

Falder frit som i en drøm

Disse tre bøger skal læses præcis i nævnte rækkefølge (vigtigt).

Stig Larsson

Henning Mankell

Jan Guillou

Det er et større projekt, for her er tale om tre rigtig store og tykke bøger omhandlende mordet på Olof Palme og opklaringen af det forfærdelige mord. Her er naturligvis tale om fiktion, for ingen har endnu klaret at løse gåden og kommer næppe heller til det. Men det kunne have gået for sig, som i de herlige bøger af Persson, hvis hovedperson politichef Lars Martin Johansson, manden som kan se om hjørner, klarer det efter en gigantisk indsats. Det kunne det sagtens!

Leif GW Persson er kriminolog og professor i politiefterforskning ved Rikspolisstyrelsen i Stockholm. Han er Sveriges førende ekspert i kriminalitet og forbrydelse. 

Og så kan han skrive. Undervejs bliver man kolossalt godt underholdt, keder sig ikke et sekund, og det siger dog noget, når man tænker på mastodontbøgerne.

Leif G W Persson

Efterfølgende kan man så læse endnu en kleppert:

Leif G W Persson:

Den døende detektiv

Med samme hovedperson som i trilogien.

Ja, det er en varm sommer, så hvem orker at sætte sig hen og læse politiromaner i metervis? Det er også rigtigt. Men der er alligevel mange stunder, hvor man kan nå at læse lidt på sagerne, og så er det svært at slippe igen!

Prøv!

Verner

le Mont Saint Michel

Forleden afholdtes enkeltstarten i le Tour de France med opløb ved le Mont Saint Michel på Bretagnes nordkyst. Denne etape af det berømte cykelløb blev vundet af tyskeren Tony Martin, manden hvis navn tv-journalister fortsat udtaler på engelsk!

Det skal siges, at det som forventet var et enestående flot syn, bjerget, der står ude i havet med en kirke på toppen. Fantastisk syn. Medrivende cykelløb, faktisk dødspændende. Mens jeg sidder og ser på de store drenge kører cykelløb, dukker ferieminder op fra herlige frankrigsture, heriblandt også et besøg i Bretagne.

Den helt store attraktion er naturligvis le Mont Saint Michel, som på lang afstand skimtes langt ude i kimingen, et imponerende og smukt syn. Også tæt på er det flot. Grunden til min interesse for at se stedet var læsningen af en spændingsbog, som stor knægt, hvis finale foregik på le Mont. Det var også spændende at køre over dæmningen til klippen og besøge denne, havde det smukke sted blot ikke været overrendt af turister. Ak, hvilken nedtur. Men - de andre vil jo også se vidunderet, ikk’?

I dette hjørne af Frankrig har man tidevand; flod og ebbe. Forskellen er simpelthen enorm, her tales om mange meters forskel. Rigtig mange. Det er et fantastisk syn at opleve begge dele.

Crepes Suzettes

Men Bretagne har andre kvaliteter, om jeg så må sige. På det kulinariske felt. Området er kendt for fisk, skaldyr, crepes og calvados. Bland meget, meget andet. Så viser det sig sandelig her på stedet, at næsten alle restauranter og hoteller køber crepes i pakker; færdiglavede! Ny skuffelse. Kun få steder laves de friskbagt, og her, netop her, er de (næsten) på højde med mine egne!

Calvados, æblebrændevin, er en anden stor artikel, selvom Normandiet har ry for at være stedet, hvor man laver Calvados, men det gør man altså også i Bretagne lige syd for Normandiet og med succes. I Normandiet regnes Pay d’Auge for den bedste, men Bretagne er ikke langt efter. De må virkelig have ret så gode æbler.

Mens jeg således sidder og funderer over dette kære emne, og cykelrytterne  kommer farende i et afsindigt højt tempo, skyller jeg gummerne i en første klasses Calvados. Hvor herligt.

Verner

LE TOUR DE FRANCE

Heldig er Bjarne Riis ikke i disse dage, hvor sportsjournalister nærmest står i kø for at ”nedlægge” den forhenværende toprytter og nuværende holdejer. Han skal og må tilstå sit kendskab til doping af en række af sine tidligere stjerner på holdet. De helmer ikke disse sportsjournalister, for hvorfor omtale dagens nyheder, når man selv kan skabe dem? De bebrejder Riis, at han ikke partout ”indrømmer”!

Han må lære at leve med det. De stopper ikke.

Noget værre er det måske, at Riis, der så længe har attrået førstepladsen i holdkørslen, som fandt sted på gårdagens etape, heller ikke denne gang fik skalpen. Alle sejl var som sædvanlig sat til, for at nu, nu skulle og måtte det lykkes.

For det første blev der kørt væddeløb, så det ville noget. Her sloges voksne mænd om sejren. Uhyre spændende løb, som foregik i et kolossalt tempo for topholdene i hvert fald. 60 km i timen. Prøv lige selv det på din cykel. Det kan kun disse atleter. Saxo Bank Tinkoff-holdet, Riss’ hold, kørte som de andre tophold i superfart derudad, men efter 6-7 km midt i et uoverskueligt sving, står en tilskuer med et kamera rakt ud mod cykelstjernerne, for at få et godt billede forstås, og Benjamin Noval kvæster sin hånd alvorligt på kameraet, hvorefter Saxo Bank Tinkoff-holdet er reduceret med én mand. Katastrofalt. Holdet bliver nr. 4 ganske få sekunder efter vinderne. Uden dette uheld og med ni mand intakt, kunne man sagtens forestille sig, at Riis’ storhold endelig havde opnået den eftertragtede førsteplads. Må Benjamin Noval også udgå af det samlede løb, er det en endnu større bet for Riis’ hold.

For år tilbage, på en herlig cykelferie sammen med gode venner et sted i Midtfrankrig, sad jeg sammen med min bedre halvdel efter dagens anstrengende etape i småbjergene, efter et hurtigt bad, med et glas på bordet og så Tour de France i tv. De store stjerner stred sig op af et kolossalt bjerg. Puha. Og lige med et stod det lysende klart for os, hvilke uhyre anstrengelser disse topatleter gennemgår. Helt klart!

- Journalisterne taler videre om doping!

Verner