Det
følgende beror simpelthen på uvidenhed, som med så mange andre ting. Her gik
jeg og troede at med læsningen af Henning Mankells Wallander serie, Jan
Guillous Hamilton serie og Stig Larssons Millenium trilogi, havde
jeg læst det væsentligste af de utallige svenske krimiforfattere.
Indtil
en venlig bibliotekar gjorde mig opmærksom på Leif Gunnar Willy Perssons
romaner og især trilogien om Palme mordet:
Mellem
sommerens længsel og vinterens kulde
En
anden tid, et andet liv
Falder
frit som i en drøm
Disse
tre bøger skal læses præcis i nævnte rækkefølge (vigtigt).
Stig Larsson |
Henning Mankell |
Jan Guillou |
Det
er et større projekt, for her er tale om tre rigtig store og tykke bøger
omhandlende mordet på Olof Palme og opklaringen af det forfærdelige mord. Her
er naturligvis tale om fiktion, for ingen har endnu klaret at løse gåden og
kommer næppe heller til det. Men det kunne have gået for sig, som i de herlige
bøger af Persson, hvis hovedperson politichef Lars Martin Johansson,
manden som kan se om hjørner, klarer det efter en gigantisk indsats. Det kunne
det sagtens!
Leif
GW Persson er kriminolog og professor i politiefterforskning ved
Rikspolisstyrelsen i Stockholm. Han er Sveriges førende ekspert i kriminalitet
og forbrydelse.
Og så kan han skrive. Undervejs bliver man kolossalt godt underholdt,
keder sig ikke et sekund, og det siger dog noget, når man tænker på
mastodontbøgerne.
Leif G W Persson |
Efterfølgende kan man så læse endnu en kleppert:
Leif G W Persson:
Den døende
detektiv
Med samme
hovedperson som i trilogien.
Ja,
det er en varm sommer, så hvem orker at sætte sig hen og læse politiromaner i
metervis? Det er også rigtigt. Men der er alligevel mange stunder, hvor man kan
nå at læse lidt på sagerne, og så er det svært at slippe igen!
Prøv!
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar