Djævelen i hullet

Leif Davidsen

Djævelen i hullet

Roman

Den seneste af Leif Davidsens romaner ”Djævelen i hullet” foregår endnu en gang i Rusland, som Leif Davidsen kender, som få andre. Den er fermt skrevet og ganske spændende. Undervejs i romanen får man også en gennemgang af Rusland før og nu, af de store virkninger af EU og USA's boykot mv. af Rusland, af EU's problemer med at sikre sine grænser etc., etc.

Romanens plot er ganske underholdende, ikke dårligt gået.

Leif Davidsen
Foto: Claus Bech Andersen (BT)

Skal man derimod anbefale et par af Leif Davidsens bøger, som særligt læseværdige bliver det, efter min egen mening disse to!

Leif Davidsen

Min brors vogter - 2010

Leif Davidsen

Steinbecks spøgelse – jagten på en forfatter – 2014

Sidstnævnte bog viser Leif Davidsens meget store kendskab til USA. Det er ikke kun Rusland, der har hans hjerte!

Verner

Psykopaten Ripley

En engelsk udgave:
Serien er oversat til dansk - for længst!

Personligt kender jeg flere læsere, der, når man anbefaler dem litteratur, siger at de foretrækker spændende læsestof, hvor der sker noget, og det ikke er alt for kedeligt! Måske en påvirkning fra film og tv? Hvem ved?

Men i hvert fald har jeg til disse fortalt, at de skulle læse den ret forunderlige serie om Tom Ripley, skrevet af spændingsforfatterinden Patricia Highsmith. Tom Ripley. Psykopaten Tom Ripley. Det er stærk tobak! Læserne indrømmer bagefter, at de blev holdt i ånde af de sære fortællinger om psykopatens liv og, ville jeg sige, gerninger!

Disse bøger om Tom Ripley er filmatiseret, flere af dem, men filmatiseringer kommer sjældent på højde med det litterære forlæg. Og så var det helt tilfældigt, at jeg stødte på disse bøger for en del år siden, efter at jeg havde undeholdt mig med samme forfatterindes roman Glascellen, o.a.

Så er du til læsning af spændingslitteratur, så skulle du læse om Tom Ripley, et menneske som på overfladen, udadtil, lever et normalt liv. Det er kun udadtil, for når noget eller nogen kommer i vejen, viger dette forunderlige menneske ikke tilbage for noget som helst. Hverken løgn, svindel, dokumentfalsk, mord, ligafbrænding plus en del andet, alt sammen for at opretholde en pragtfuld tilværelse i en landsby lidt uden for Paris, i et smagfuldt hjem sammen med sin smukke hustru.

Denne romanskikkelse har været omtalt og diskuteret af bl.a. en del anmeldere. Er det moderne menneske sådan? Har det let ved at tage til selvtægt, at gøre hvad som helst, hvis situationen lige kræver det. Mange mener ja! Underligt, om de skulle have ret. Kikker vi os om, finder vi i hvert fald nogle eksempler på det, medlemmer af organisationen IS, blot for at nævne et enkelt eksempel. Jo, der er en del flere, der kunne nævnes.

Patricia Highsmith - Et tidligt foto!

Patricia Highsmith:

Romanerne læses i denne rækkefølge!

Tom Ripleys talent

Tom Ripley under jorden

Tom Ripleys spil

Tom Ripley under vand

Verner

Henning Mankell er død

En af det moderne Sveriges store forfattere er død. Henning Mankell blev 67 år. Han døde af den kræftsygdom, som han for nogle år siden blev ramt af. Alle, der har fulgt Mankells karriere og hans gigantiske romanserie om personen Kurt Wallander, og det moderne Sveriges forvandling i takt med tidernes skiften, kan kun føle vemod. Nabolandet Sverige minder rigtig meget om Danmark, på godt og ondt, så vi danskere nikker genkendende til meget i Mankells romaner. Mankell var i sine romaner den bekymrede humanist, og at betragte Sverige gennem hans briller er ikke altid rart. Læseren af kæmpeserien om Kurt Wallander vil sent glemme den lettere deprimerede politimand, og slet ikke seriens mesterlige forfatter. Da Kurt Wallander i slutningen af romanserien genser sit livs store kærlighed, som han ikke blev gift med, heller ikke nu hvor hun er døende af kræft, er ikke et øje tørt. Wallander bliver dement og forsvinder ind i mørket. Mankell fik sluttet serien på den helt rigtige måde.

Mankell skrev under sin sygdom en roman om sygdommens forløb. Jeg har ikke læst den endnu. Det vil nok kræve sin mand.

Skulle jeg anbefale et par romaner af mesterlige Henning Mankell bliver det:

Hundene i Riga (fra serien om Wallander)

Og

Kineseren

Henning Mankell

Verner

Vild Ungdom?

Paris i 20'erne

Solen går sin gang

Ernest Hemingways romandebut fra (1926).

San Fermin-festivalen er lige pt. i gang!

Tyreløbet

Romanen rammer de fleste af sine læsere, hvilket er, hvad en stor forfatter kan. Beskrivelsen af amerikanere og englændere i 20’ernes Paris, sådan nærmest i eksil, eller hvad pokker det nu er, og hvad de finder på for at få tiden til at gå, eller gør, fordi de er bange for ikke at leve fuldt ud - eller slet ikke, er mesterlig. Intet mindre. Disse rodløse, mismodige, forvirrede unge fyldt med angst for engagement i det hele taget, er skarpt tegnet af den senere Nobelpristager. Der skal være fart på for denne ungdom. Hvad de gør med og mod hinanden er temmelig stærkt, især da scenen flytter til Pamplona og San Fermin-festivalen. Til tyreløbene dér. Og til tyrefægtning, ikke at forglemme. Stor litteratur.

Med garanti ikke ufarligt dette her!

Amerikaneren Hemingway blev allerede i sin ungdom bidt af Europa, ligesom forfatteren Patricia Highsmith. Disse amerikanere var fuldstændig forblændet af Europæiske storbyer, kultur, sprog, mad, vin og livsstilen, som de ikke kendte hjemmefra. Sådan virker det for udenforstående.

Hvad skulle der så være af nyheder i Hemingways Solen går sin gang? Næh, blot er det litteratur, som burde opleves af endnu flere læsere.

Verner 

Mellem sommerens længsel og vinterens kulde

Ofte sker der underlige sammentræf, som man næsten ikke forstår. Når man tænker over det, så er det et tilfælde, for det meste!

Her sidder man fordybet i gen-læsningen af første del af Leif Gunnar Willy Perssons romaner om mordet på Olof Palme, svensk statsminister i forrige århundrede. Olof Palme blev snigmyrdet 28. februar 1986. Et meget omtalt mord, al den tid dette mord aldrig blev opklaret, og vel næppe heller nogensinde bliver det. Alt blev forkludret fra starten af efterforskningen.

Men føromtalte tilfældighed, mere er det næppe, består i, at mens jeg sidder og læser første del af den fantastiske trilogi, er et gætteprogram i gang på en radiostation, hvor et spørgsmål lyder: Hvilken anden svensk top-politiker end Palme blev også myrdet. Svaret er selvfølgelig udenrigsminister Anna Lindh.

Tilbage til første del af Perssons trilogi om Palmemordet: Mellem sommerens længsel og vinterens kulde. Denne utrolige trilogi om mordet på Palme starter med et selvmord, længe før Palme kommer af dage. Det har sin forklaring. Det arme menneske, man formoder selv har taget sig af dage har efterladt sig et brev, tydeligvis et brev fra et menneske, der tager livet af sig. Eller gør han nu også det?

”Jeg har levet mit liv mellem sommerens længsel og vinterens kulde. Da jeg var yngre, plejede jeg at tro, at når sommeren kommer, bliver jeg forelsket i en, jeg kan holde meget af, og så vil jeg begynde at leve for alvor. Men da jeg havde gjort al det, jeg var tvunget til at gøre, var sommeren allerede forbi, og tilbage var kun vinterens kulde. Og det var ikke det liv, jeg havde forestillet mig.”

Persson er kriminolog og professor i politiefterforskning ved Rikspolisstyrelsen. Han er Sveriges førende ekspert i kriminalitet og forbrydelse. Fagmand, altså!

Trilogiens tre bind er som følger

1. Mellem sommerens længsel og vinterens kulde

2. En anden tid et andet liv

3. Falder frit som i en drøm

Denne serie består som nævnt af tre bind, alle på ca. 600 sider. Tilsammen altså 1800 sider, hvor man skal holde tungen lige i munden, for at følge med.

Persson skriver herligt ondskabsfuldt og hylende morsomt om ledende politifolk i specielt det svenske sikkerhedspoliti.

Det er bøger som alle svenskere, og danskere for den sags skyld, bør læse.

Persson løser gåden om mordet på Palme. Ganske tæt på i hvert fald.

Leif Gunnar Willy Persson

Jo, jeg har skrevet før om dette mesterværk, men jeg håber, at flere vil læse bøgerne.

Verner

Den urolige mand

En af mine followers, sagt med et moderne ord (og et smil), nærtstående, siger at hun foretrækker at læse kriminalromaner. Der skal ske noget er vel meningen. Hun burde læse kæmpeserien om den lettere deprimerede politimand Kurt Wallander og hans mange tanker om sit liv og det svenske samfund, som for øvrigt meget ligner det danske. Vi, der har læst de mange og omfangsrige bøger i serien om Wallander, er blevet grebet af det særegne univers, og personligt har jeg svært ved at forstå, at man har lavet en tv-serie om Wallander, fordi det føles som en umulighed at omplante disse bøger til tv/film. Mange er derimod glade for den. Tv-serien.

Det sidste bind i romanserien hedder Den urolige mand. Den er yderst læseværdig. Under efterforskningen af et mord bliver en del af Sveriges nyere historie beskrevet, men nogen endelig afklaring af de historiske implikationer får man ikke, trods alt. Hvem er så Den urolige mand? Søofficeren, farfar til Wallanders barnebarn – eller er det Wallander selv?

Wallanders datter bliver mor, hans svigersøns forældre bliver myrdet, hans livs største kærlighed dør af kræft, og sideløbende med opklaringen skildres den aldrende Wallanders liv med sin elskede hund og hans rejse ind i mørket. Wallander får Alzheimer.

Wallander oplever endelig anerkendelse, kærlighed og omsorg fra datter og barnebarn.

Der kommer ikke flere bøger i denne gigantserie. Mankell har afsluttet den og lider desværre af en kræftsygdom, hvis udvikling lyder meget foruroligende.

Nu hvor du er i gang, kan du passende læse et af de tidlige bind i serien, som ovenikøbet ikke er et digert kæmpeværk. Hundene i Riga. 

Henning Mankell

Verner

Mordet på Olof Palme

Det følgende beror simpelthen på uvidenhed, som med så mange andre ting. Her gik jeg og troede at med læsningen af Henning Mankells Wallander serie, Jan Guillous Hamilton serie og Stig Larssons Millenium trilogi, havde jeg læst det væsentligste af de utallige svenske krimiforfattere.

Indtil en venlig bibliotekar gjorde mig opmærksom på Leif Gunnar Willy Perssons romaner og især trilogien om Palme mordet:

Mellem sommerens længsel og vinterens kulde

En anden tid, et andet liv

Falder frit som i en drøm

Disse tre bøger skal læses præcis i nævnte rækkefølge (vigtigt).

Stig Larsson

Henning Mankell

Jan Guillou

Det er et større projekt, for her er tale om tre rigtig store og tykke bøger omhandlende mordet på Olof Palme og opklaringen af det forfærdelige mord. Her er naturligvis tale om fiktion, for ingen har endnu klaret at løse gåden og kommer næppe heller til det. Men det kunne have gået for sig, som i de herlige bøger af Persson, hvis hovedperson politichef Lars Martin Johansson, manden som kan se om hjørner, klarer det efter en gigantisk indsats. Det kunne det sagtens!

Leif GW Persson er kriminolog og professor i politiefterforskning ved Rikspolisstyrelsen i Stockholm. Han er Sveriges førende ekspert i kriminalitet og forbrydelse. 

Og så kan han skrive. Undervejs bliver man kolossalt godt underholdt, keder sig ikke et sekund, og det siger dog noget, når man tænker på mastodontbøgerne.

Leif G W Persson

Efterfølgende kan man så læse endnu en kleppert:

Leif G W Persson:

Den døende detektiv

Med samme hovedperson som i trilogien.

Ja, det er en varm sommer, så hvem orker at sætte sig hen og læse politiromaner i metervis? Det er også rigtigt. Men der er alligevel mange stunder, hvor man kan nå at læse lidt på sagerne, og så er det svært at slippe igen!

Prøv!

Verner

Ernest Hemingway

Ernest

Dette blogindlæg bliver ikke en biografi. Der er skrevet flere om manden i forvejen. Så lad os ikke trætte hinanden med det. Hemingway er en forfatter, man absolut bør læse. Hans bedste bøger er stærk læsning. Det er også stærk genlæsning efter mange år. Hemingway var i den grad til stede i sit eget liv, som måske få andre. Det præger også hovedpersonerne i hans romaner. De både tænker og føler i den grad. Og så fører de en evig dialog med sig selv! Herlig læsning. Over floden ind i skovene er én af de bøger jeg genlæser pt. efter rigtig mange år. En åbenhjertig og følsom kærlighedshistorie mellem en ældre oberst og en billedskøn, purung, livsgrådig komtesse, for hvem elskoven bliver en tung, smertefyldt lykke. Hemingway skildrer obersten, som meget maskulin, for det var han selv. Og han lader obersten vedkende sig sine fejltagelser i krigen. Her er virkelig tale om selvkritik, så det vil noget. Og Obersten tænker også på George Armstrong Custer, førhen en amerikansk nationalhelt. Kritikken bliver også her meget hård. Historien har senere givet Hemingway og hans oberst ret:

Hemingways oberst om Custer:

”Nu skal du så barbere dig og se på det fjæs, mens du gør det. Du trænger desuden til at klippes. Men det er ikke svært her i Venedig. Gamle dreng, du er infanterioberst. Du kan ikke gå rundt og ligne Jeanne d’Arc eller general George Armstrong Custer. Hin skønne kavalerigeneral. Det er sikkert herligt at have det sådan og have en hengiven hustru og savsmuld i hovedet. Men det må ikke have været den helt rigtige karriere for ham, da de gjorde det af med folk på højdedraget oven over Little Big Horn, mens hestene kredsede om dem i den støvede jord, og salviebuskene blev knust under hovene på de andres heste, og han havde ikke andet tilbage til resten af sit liv end den kære gamle krudtlugt fra hans egne folk, der skød hinanden og sig selv af skræk for, hvad indianernes squaws ville gøre med dem.

Liget var ubeskriveligt lemlæstet, som der så smukt plejer at stå. Tænk at stå oppe på det bjerg og vide, man havde begået en brøler af rang, en brøler der sagde sparto til livet, men en brøler med løvefødder og meget fine gesvejsninger. Stakkels rytterigeneral, tænkte han. Der endte din drøm. Der endte alle hans drømme.”

Senere hedder det:

”Vi tager vognen og kører derud, hvor det store slag med indianerne stod, og så skal jeg fortælle dig om det. På vej til Billings kører vi hen og ser stedet, hvor idioten George Armstrong Custer blev dræbt, og der kan du se markeret, hvor alle de forskellige døde, og jeg kan forklare dig alt om slaget.”

Custer

Last stand. Slaget ved Little Big Horn

Læs bogen, ikke så meget på grund af omtalen af Custer, men generelt fordi det især er en fin kærlighedshistorie. Få dig en på opleveren!

Verner