Ofte
sker der underlige sammentræf, som man næsten ikke forstår. Når man tænker over
det, så er det et tilfælde, for det meste!
Her sidder man fordybet i gen-læsningen af første del af Leif Gunnar Willy
Perssons romaner om mordet på Olof Palme, svensk statsminister i forrige
århundrede. Olof Palme blev snigmyrdet 28. februar 1986. Et meget omtalt mord,
al den tid dette mord aldrig blev opklaret, og vel næppe heller nogensinde
bliver det. Alt blev forkludret fra starten af efterforskningen.
Men
føromtalte tilfældighed, mere er det næppe, består i, at mens jeg sidder og
læser første del af den fantastiske trilogi, er et gætteprogram i gang på en
radiostation, hvor et spørgsmål lyder: Hvilken anden svensk top-politiker end
Palme blev også myrdet. Svaret er selvfølgelig udenrigsminister Anna Lindh.
Tilbage
til første del af Perssons trilogi om Palmemordet: Mellem sommerens længsel
og vinterens kulde. Denne utrolige trilogi om mordet på Palme starter med
et selvmord, længe før Palme kommer af dage. Det har sin forklaring. Det arme
menneske, man formoder selv har taget sig af dage har efterladt sig et brev,
tydeligvis et brev fra et menneske, der tager livet af sig. Eller gør han nu
også det?
”Jeg har levet mit liv mellem sommerens længsel og
vinterens kulde. Da jeg var yngre, plejede jeg at tro, at når sommeren kommer,
bliver jeg forelsket i en, jeg kan holde meget af, og så vil jeg begynde at
leve for alvor. Men da jeg havde gjort al det, jeg var tvunget til at gøre, var
sommeren allerede forbi, og tilbage var kun vinterens kulde. Og det var ikke
det liv, jeg havde forestillet mig.”
Persson er kriminolog og
professor i politiefterforskning ved Rikspolisstyrelsen. Han er Sveriges
førende ekspert i kriminalitet og forbrydelse. Fagmand, altså!
Trilogiens tre bind er
som følger
1. Mellem sommerens
længsel og vinterens kulde
2. En anden tid et andet
liv
3. Falder frit som i en
drøm
Denne serie består som nævnt
af tre bind, alle på ca. 600 sider. Tilsammen altså 1800 sider, hvor man skal holde
tungen lige i munden, for at følge med.
Persson skriver herligt
ondskabsfuldt og hylende morsomt om ledende politifolk i specielt det svenske sikkerhedspoliti.
Det er bøger som alle svenskere,
og danskere for den sags skyld, bør læse.
Persson løser gåden om
mordet på Palme. Ganske tæt på i hvert fald.
Leif Gunnar Willy Persson |
Jo, jeg har skrevet før
om dette mesterværk, men jeg håber, at flere vil læse bøgerne.
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar