mandag den 23. august 2010

Finansrådet

Finansrådets direktør Jørgen Horwitz efterlyser en hård linje mod uansvarlige bankdirektører.

Direktør i Finansrådet:
Topchefer i banker skal straffes med fængsel

Der skal falde hårde straffe til de direktører og bestyrelsesmedlemmer i finanssektoren, der bærer ansvaret for, at hele banker er kørt i sænk.
Sådan lyder den markante udmelding fra Jørgen Horwitz, direktør i bankernes branche-organisation, Finansrådet, til Dagbladet Børsen mandag.
Jørgen Horwitz vil dog ikke sætte navn på de banker, hvor han mener der skal uddeles fængselsstraffe.
- Jeg siger blot, at set fra min stol må det undre, hvis ikke nogle af disse sager fører til domfældelser over de ansvarlige - enten i form af straffe eller erstatninger, siger Jørgen Horwitz til avisen.

Vi er nu nået til, at selv Finansrådet, bankernes egen brancheorganisation, kan se, hvad der burde ske. Den første tanke der melder sig er, at de godtnok er hurtige på aftrækkeren i Finansrådet. Det næste er overraskelsen over, at det er i Dagbladet Børsen, at en sådan melding kan læses, og sidst men ikke mindst, at selv om man er helt på linje med manden, er det en gratis udmelding. Det vil aldrig finde sted, det er overhovedet ikke ansvarspådragende at være direktør hhv. bestyrelsesmedlem i en dansk bank!

Verner

lørdag den 21. august 2010

Richard Galliano


Forunderlig musik. Man går og tror, at man har hørt alt, hvilket naturligvis aldrig kan blive rigtig, når talen drejer sig om musik, eller klassisk musik for at være mere præcis. Der sidder man så, overrasket i den grad ved at høre et udpluk fra en cd i Danmarks Radio. Her spillede en accordion-specialist Bach sammen med en strygekvintet. Mandens navn er Richard Galliano (franskmand), aldrig hørt om ham! Han er dog trods alt kendt i vide kredse, der lytter til jazz og tango. Og så kan han spille accordion, som vel næsten ingen anden. Man kan næsten ikke tro, dette er et instrument i familie med harmonikaen.
Det er en frydefuld oplevelse at høre Bachs femte Cembalokoncert, den langsomme sats, spillet af franskmanden på accordeon akkompagneret af kvintetten. Mesterlig musiceret. Den gamle tyskers vidundermusik får alt, hvad man kan forlange, selv Bach ville fryde sig. Smukt klinger musikken, kolossalt overskud, afklaret, ophøjet ro, nærmest slentrende, den underskønne melodi får tid og ro til at bemægtige sig lytterens sind.


Verner

mandag den 16. august 2010

Rusken

Ohsabanan



Rusken;
Oprørte vande
En efterårsdag
ved Rusken
Rusken. En af Sveriges utallige seværdigheder, den mest storslåede natur, som tænkes kan. I weekenden besøgte Seksmandsforeningen (kulturel forening) den lille bygd ved navn Svensbygd, beliggende tæt ved søen med udsigt over samme. Hold da helt op. Og medens vejret rasede i Danmark med skybrud, skinnede solen i Svensbygd og over den smukke sø. Næsten mageløst, og især til en fin fisketur langt ude på søen lørdag eftermiddag. Der var fuldkommen ro, bitte små bølger og pragtfuld sol. Stor kontrast til storbyen vi kom fra. Området er præget af vældige skove, ja nærmest endeløse skove. Man tror egentlig, at landet er øde, indtil der pludselig dukker små bygder op, hvor enkelte svenskere og mange udlændinge har slået sig ned. Derfor bliver man også meget overrasket ved pludselig at køre igennem en lille by, hvor der sør'me er jernbane. Da en sådan mini-bane ikke mere er aktuel, bruges den til veterantogbane i sommerhalvåret, så områdets turister kan få sig en oplevelse, og entusiasterne, der driver banen kan lege futtog. Vi tog en tur om søndagen, og sjovt var det.
Når man så går til ro langt ud på aftenen sådan et sted, er der bællerravene mørkt og dødstille, og man sover anderledes end hjemme i storbyen. Mærkelig oplevelse og slet ikke så ringe endda.
Ohsabanan kan findes på nettet, som alle de andre interessante ting vedrørende Rusken. Herfra anbefales et besøg i den smukke natur, kun fire timers kørsel fra f.eks. Rødovre, hvor hjemmebasen er beliggende.
Verner

onsdag den 11. august 2010

Fyn er fin

Carl Nielsens barndomshjem i
Nørre Lyndelse

Vægter udenfor
Den Gamle Kro
Det er helt rigtigt. Senest i forgangne weekend var der syn for sagn, ved et besøg i Odense. Nu gjorde det jo ikke noget, at vejret var fuldkommen fantastisk, så besøget sammen med kære familiemedlemmer blev en succes. En rigtig interessant ting var at se og høre en vægter, som ham, der startede sin tur rundt i Odense lige uden for Den Gamle Kro, som parentetisk bemærket er et rigtig fint spisested. Selvfølgelig findes vægtere ikke mere, i dag er de teatermennesker, men alligevel. Denne vægter var en af de mere spektakulære. Man ihukommer sangen fra Carl Nielsens opera Maskerade om den ro, der var i byen om aftenen, altså for det meste, hvad en vægter i øvrigt skulle sørge for!
Om vi så Carl Nielsens fødehjem, da vi nu var på Fyn? Næh . . .


Fra Vilhelm Andersens libretto til Carl Nielsens opera Maskerade

Fordum var her Fred på Gaden, førend Vagten råbte ni,
slukt var Lyset, lukt var Laden, Aftengrøden røg i Staden,
Godtfolk gik fra Aftensmaden fredeligt i Hi.
Ingen The og Sukkerlade, intet Kaffekompagni:
Maskarade, Maskarade!
Freden er forbi

Fordum stod den sikre Stige: Husbond, Madmor, Datter, Søn,
Trofast Svend og ærbar Pige, til at rokke den og vige fra den
Vej til Himmerige, ej Løn, ej Bøn.
Ingen Ungdom kom for skade, spurgte først, ”hvad Far vil sige”.
Maskarade, Maskarade!
Nu er alle lige.
Verner