Forunderlig musik. Man går og tror, at man har hørt alt, hvilket naturligvis aldrig kan blive rigtig, når talen drejer sig om musik, eller klassisk musik for at være mere præcis. Der sidder man så, overrasket i den grad ved at høre et udpluk fra en cd i Danmarks Radio. Her spillede en accordion-specialist Bach sammen med en strygekvintet. Mandens navn er Richard Galliano (franskmand), aldrig hørt om ham! Han er dog trods alt kendt i vide kredse, der lytter til jazz og tango. Og så kan han spille accordion, som vel næsten ingen anden. Man kan næsten ikke tro, dette er et instrument i familie med harmonikaen.
Det er en frydefuld oplevelse at høre Bachs femte Cembalokoncert, den langsomme sats, spillet af franskmanden på accordeon akkompagneret af kvintetten. Mesterlig musiceret. Den gamle tyskers vidundermusik får alt, hvad man kan forlange, selv Bach ville fryde sig. Smukt klinger musikken, kolossalt overskud, afklaret, ophøjet ro, nærmest slentrende, den underskønne melodi får tid og ro til at bemægtige sig lytterens sind.
Verner
Det er en frydefuld oplevelse at høre Bachs femte Cembalokoncert, den langsomme sats, spillet af franskmanden på accordeon akkompagneret af kvintetten. Mesterlig musiceret. Den gamle tyskers vidundermusik får alt, hvad man kan forlange, selv Bach ville fryde sig. Smukt klinger musikken, kolossalt overskud, afklaret, ophøjet ro, nærmest slentrende, den underskønne melodi får tid og ro til at bemægtige sig lytterens sind.
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar