mandag den 23. august 2010

Finansrådet

Finansrådets direktør Jørgen Horwitz efterlyser en hård linje mod uansvarlige bankdirektører.

Direktør i Finansrådet:
Topchefer i banker skal straffes med fængsel

Der skal falde hårde straffe til de direktører og bestyrelsesmedlemmer i finanssektoren, der bærer ansvaret for, at hele banker er kørt i sænk.
Sådan lyder den markante udmelding fra Jørgen Horwitz, direktør i bankernes branche-organisation, Finansrådet, til Dagbladet Børsen mandag.
Jørgen Horwitz vil dog ikke sætte navn på de banker, hvor han mener der skal uddeles fængselsstraffe.
- Jeg siger blot, at set fra min stol må det undre, hvis ikke nogle af disse sager fører til domfældelser over de ansvarlige - enten i form af straffe eller erstatninger, siger Jørgen Horwitz til avisen.

Vi er nu nået til, at selv Finansrådet, bankernes egen brancheorganisation, kan se, hvad der burde ske. Den første tanke der melder sig er, at de godtnok er hurtige på aftrækkeren i Finansrådet. Det næste er overraskelsen over, at det er i Dagbladet Børsen, at en sådan melding kan læses, og sidst men ikke mindst, at selv om man er helt på linje med manden, er det en gratis udmelding. Det vil aldrig finde sted, det er overhovedet ikke ansvarspådragende at være direktør hhv. bestyrelsesmedlem i en dansk bank!

Verner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar