Walk on, walk on with hope in your heart,
And you’ll never walk alone,
You’ll never walk alone
And you’ll never walk alone,
You’ll never walk alone
Renée Fleming, soprano
BBC Symphony Orchestra
Condutor: Jiří Bělohlávek
Se- og høreværdigt var det sandelig. Man kunne fristes til at sige, at det var den bedste udgave netop i år, denne tilbagevendende begivenhed i London, der hvert efterår afslutter rækken af promenadekoncerter i Royal Albert Hall. Kolossal fest, der afholdes simultant i en række parker og teatre ud over landet, heriblandt den stopfyldte Hyde Park lige uden for Albert Hall. Koncerten er en række kendte, letfængelige musiknumre og fællessang, blandet med optrædende solister. Igen dette år en øredøvende succes, med adskilligt bevægende øjeblikke.
Blandt andre var indbudt mageløse Renée Fleming, berømt amerikansk soprano, der startede med at konstatere, stående overfor et kolossalt publikum i hallen: ”De sagde, det ville være sådan!”. Nævnes skal det, Renée Fleming var denne aften smukkere end nogensinde, iført en overdådig kjole, der matchede hendes fysiske fortrin. Så smukt, så smukt. Fleming sang bl.a. Rusalkas sang til Månen, på tjekkisk, og sjældent har man hørt et kæmpepublikum være så stille. Hendes pragtfulde stemme klang gennem rummet, kun orkesterledsagelsen hørtes (heldigvis). Meget smukt og betagende og til sidst lige før Rusalka fortvivlede skrig, lamenterer engelskhornet ganske sagte i baggrunden, en raffineret kommentar til kulden og ensomheden, der bemægtiger sig den lille havfrue, som aldrig får sin prins.
Se- og høreværdigt var det sandelig. Man kunne fristes til at sige, at det var den bedste udgave netop i år, denne tilbagevendende begivenhed i London, der hvert efterår afslutter rækken af promenadekoncerter i Royal Albert Hall. Kolossal fest, der afholdes simultant i en række parker og teatre ud over landet, heriblandt den stopfyldte Hyde Park lige uden for Albert Hall. Koncerten er en række kendte, letfængelige musiknumre og fællessang, blandet med optrædende solister. Igen dette år en øredøvende succes, med adskilligt bevægende øjeblikke.
Blandt andre var indbudt mageløse Renée Fleming, berømt amerikansk soprano, der startede med at konstatere, stående overfor et kolossalt publikum i hallen: ”De sagde, det ville være sådan!”. Nævnes skal det, Renée Fleming var denne aften smukkere end nogensinde, iført en overdådig kjole, der matchede hendes fysiske fortrin. Så smukt, så smukt. Fleming sang bl.a. Rusalkas sang til Månen, på tjekkisk, og sjældent har man hørt et kæmpepublikum være så stille. Hendes pragtfulde stemme klang gennem rummet, kun orkesterledsagelsen hørtes (heldigvis). Meget smukt og betagende og til sidst lige før Rusalka fortvivlede skrig, lamenterer engelskhornet ganske sagte i baggrunden, en raffineret kommentar til kulden og ensomheden, der bemægtiger sig den lille havfrue, som aldrig får sin prins.
Kolossal applaus.
Fleming vendte senere tilbage og sang for i Rule Britannia.
Blandt de mange fællessange var Rodgers og Hammesteins You will never walk alone, Jerusalem, Rule Britannia og God save the Quenn. Sidstnævnte i et arrangement af Benjamin Britten, som indledes piano i orkesteret, damestemmerne i de to kor soto voce (ganske sagte), betagende smukt, efterfulgt af fællessang for fuld damp.
Det må være verdens største musikfest.
Blandt de mange fællessange var Rodgers og Hammesteins You will never walk alone, Jerusalem, Rule Britannia og God save the Quenn. Sidstnævnte i et arrangement af Benjamin Britten, som indledes piano i orkesteret, damestemmerne i de to kor soto voce (ganske sagte), betagende smukt, efterfulgt af fællessang for fuld damp.
Det må være verdens største musikfest.
Verner
