Vi kipper med flaget

Tillykke

Pia Borgwardt

I morgen fylder Pia Borgwardt 70 år. Hun har det meste af sit liv glædet musikelskere hhv. musiklyttere med radioprogrammer om klassisk musik. En meget stor indsats for musikken, og med Pia Borgwardt var der altid tale om kvalitet og forståelighed i formidlingen af musikken. Sammen med sin mand, Peter Borgwardt, bestyrede hun telefonønske radioprogrammet Pia og Peter spiller klassisk fra 1969 til 1977. Programmet gik ugentligt og opnåede lyttertal på en million! Hendes cv er meget, meget længere, bringes ikke her, for dette er ingen nekrolog. Det er et stort tillykke.

 Tillykke

Claudio Abbado

I går fyldte Abbado 80 år. Abbado har blandt andet været musikchef ved La Scala-operaen i Milano (1968-86). 1986-91 var han musikchef for Wiener-Staatsoper og 1989 valgte Berliner Philharmonikerne ham til sin musikchef og faste dirigent, men 2002 trådte han tilbage på grund af et svigtende helbred (cancer), som han heldigvis blev helbredt for. Abbado er en stor dirigent, blandt de aller største i vore dage. Abbado har medvirket ved utallige pladeindspilninger, tv- optagelser, etc., etc. Det var i mange år Abbado her, der og allevegne. Man forstår det, når man hører hans fortolkninger. Her er der heldigvis heller ikke tale om en nekrolog, men et tillykke til en spillevende superkunstner. Denne blændende dirigent vakte desforuden opsigt blandt musikerne, ved ikke at ville kaldes maestro, men bare Claudio, hvad nogle af de forvænte philharmonikere i Berlin fandt både underligt og uklogt. Men, dirigere kunne han.

Læg mærke til vedlagte musikeksempel. Verdis musik består bl.a. af sammenkædede fraser. Det lyder bare så smukt.

Un Ballo in Maschera - Preludio - Claudio Abbado - Wienerphilharmoniker (1986)

http://www.youtube.com/watch?v=ZPJ1cMSqhKw

Til lykke

Giuseppe Fortunino Francesco Verdi

I år, i oktober måned, fylder komponisten Verdi 200 år.

Verdi var en italiensk romantisk komponist, der primært komponerede opera. Han var en af de mest indflydelsesrige komponister fra det 19. århundrede. Hans værker opføres stadig i operahuse over hele verden, ligesom temaerne fra nogle af hans værker for længst har slået rod i den folkelige kultur som fx "La donna è mobile" fra Rigoletto, "Va, pensiero", det hebraiske slavekor fra Nabucco, "Libiamo ne' lieti calici", drikkesangen fra La traviata og triumfmarchen fra Aida. Selv om hans arbejde er kritiseret for at bruge et almindeligt diatonisk tonesprog i stedet for et kromatisk og for at have en tendens til melodrama, dominerer Verdis mesterværker det almindelige operarepertoire 150 år efter at de blev komponeret. Og så var Verdi agrar. Han var meget interesseret i landbrug og ville erhverve et bestemt gods, men var ikke formuende nok. For at indfri sit hede ønske komponerede han på bare to år tre superberømte operaer. Samtidig fik han kontrakt på ryalty for hver opførelse af værkerne og pengene væltede ind i rå mængder. Verdi fik sit gods.

De tre omtalte operaer er

Rigoletto, 11. marts 1851

Il trovatore, 19. januar 1853

La traviata, 6. marts 1853

Dette kunne have været en nekrolog, men i så fald en del år for sent, så her er blot tale om et stort tillykke.

Her synger så en af tidens hotte operanavne: Ludovic Tezier i rollen som Anckerström, manden, der bliver bedraget af sit store forbillede og ven; Kongen. Sværger at han vil slå ham ihjel og gør det (omhandlende mordet på Gustav den 3.). Det hævdes at andre har sunget partiet bedre, hvad der måske er rigtigt, men det dramatiske foredrag er strålende. Ikke sandt?

Ludovic Tezier synger Eri Tu fra Un Ballo in Maschera

http://www.youtube.com/watch?v=GZhQtTK94Cw

Verner

Havorglet i Zadar

Kroatien regnes i dag for et kommende turistcentrum, hvilket er fuldt forståeligt, for et besøg i landet kan næsten kun blive en succes for den gæstende, hvis man er lidt om sig og tager rundt for at opleve det smukke land. Her er storslået og smuk natur, svimlende udsigter af stor skønhed, venlig befolkning, og hvad der er vigtigt for mange turister; billigt. Her er også mange smukke, gamle byer. Rigtig smukke. En af disse gamle byer er Zadar. Navnet lyder lidt muslimsk, men det er uvist om det passer, for sproget i Kroatien er noget for sig, i hvert fald for en vesteuropæer.

Sv. Donat-kirken

Den gamle bydel

Zadars gamle, labyrintiske bydel ligger på en 800 meter lang og 300 meter bred halvø og huser en håndfuld uovertrufne bygningsværker fra de seneste 1.200 år.

Blandt højdepunkterne er byens vartegn Sv. Donat-kirken, som er opført omkring år 810, og er et af de bedste eksempler på gammel dalmatisk kirkearkitektur. På grund af kirkens eminent gode akustik benyttes den ofte i forbindelse med klassiske koncerter.

Et stenkast fra kirken ligger ruinerne af det gamle romerske Forum, som blev grundlagt af kejser Augustus.

De to turister ligger på trinet, hvorunder havorglet befinder sig!

Havorglet

Zadars havnepromenade, Riva, er et socialt samlingspunkt, men det er også her, man finder et par af byens mest interessante seværdigheder. De er skabt af arkitekten Nikola Bašic, der bl.a. har repræsenteret Kroatien ved biennalen i Venedig. Hans 'Havorglet' fra 2005 er en sanselig lydinstallation, der ved hjælp af bølger og orgelpiber frembringer havets musik.

De smukke stentrapper på stedet gør det muligt at lytte til The Big Blue i magelige rammer – og det benytter både unge børnefamilier, romantiske pensionister, forelskede kærestepar og kåde venindeflokke sig i stor stil af.

Havorglet er en stor attraktion. Den særeste ting at opleve.

Disse turister sidder også på trinet. Her er ikke meget at se, vel?

Hilsen til Solen

Nikola Bašic står ligeledes bag 'Hilsen til solen', der ligger i umiddelbar nærhed af Havorglet. Det fascinerende installationsværk består af 300 hundrede glaspaneler lagt ned i kajen og under hvilke solceller omdanner solstråler til energi. Når mørket falder på, frembringer det en lysfest, der er et lille olympisk åbningsshow værdig.

Verner

Det blev endnu værre

Ninon Schloss

Det blev endnu værre, da kvinderne fik magten!

”Markedsideologien er nået til feminismen. Nu hedder argumentet for ligestilling ikke lighed, men at kvinder som ledere giver en bedre bundlinje”

I et større indlæg d.d. i dagbladet Politiken skriver den kendte kvindesagsforkæmper om sine medsøstre i politik, først og fremmest dansk politik. Hele indlægget bringes desværre ikke, da det vil være kopi/plagiat og sikkert ikke tilladt. Og så er det for omfattende, men jeg vil anbefale læsere af denne blog, at se at få det læst. De får tørt på, disse kvindelige politikere, som hun omtaler med navns nævnelse. Og med min politiske orientering, vil jeg tillade mig at give hende ret.

Ninon Schloss:

”I 70’erne foregik der i rødstrømpebevægelsen mange grundlæggende diskussioner. En af dem lød: ”ville det gøre en forskel, hvis/når kvinder fik indflydelse i politik?”. Jeg var i tvivl. Det er jeg ikke mere.

Første skud for boven fik tesen med Margaret Thatcher, den første magtfulde kvinde i vor tid. Magen til utiltalende person uden empati med de svage i samfundet. Hvor var omsorgsgenet, hensynsfuldheden, barmhjertigheden, mildheden, og hvad vi ellers kunne tillægge kvinderollen?

Og nu i Danmark. Tre kvinder – Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Annette Vilhelmsen – i spidsen for den mest hjerteløse regering i mands minde.”

Disse brave danske kvinder har, blandt meget andet godt, fået udvirket nedskæringer i SU, dagpenge og kontanthjælp. Pengene er foræret til arbejdsgiverne, etc., etc. Du burde læse hele det samlede indlæg, som oplyst samfundsborger og interesseret i den løbende diskussion af samfundets udvikling hhv. afvikling.

Verner