torsdag den 12. februar 2009

Ansvar

Direktør
I disse dage oplever man det ene katastrofale bankregnskab efter det andet, dog lige undtaget Nordea. De lader til bedre at have greb om det!
Men ellers oplever man ordførende direktør for DB vedstå, at det er hans ansvar, at det er gået så galt, som det gjorde.
Hvad kan han så mene med, at det er hans ansvar? Og hvad betyder det at have et ansvar egentlig?
Man kan jo ikke gøre gældende, at han på grund af sit ansvar skal betale omkostningerne, det er simpelt hen ikke muligt.
Det kan heller ikke være for at hævne sig bagefter på manden, det ville også være noget vrøvl.
At han har et ansvar skulle vel betyde, at han havde fået overdraget opgaven med at passe bankens forretninger og øvrige forhold bedst muligt, og til fremme af drift og (forhåbentlig overskud). Når det så går så galt, som i denne tid, må man vel kunne sige, at det eksisterende tillidsforhold mellem bankens ejere og dens topfigur ikke mere er til stede, og tilknytningen derfor bør ophøre.
Det er at vedkende sig sit ansvar.

Bestyrelse
Mange af de danske bankbestyrelser er selvsupplerende og fagligt inkompetente. Det skal der laves om på, hvis de grundlæggende problemer i den danske finanssektor skal løses. Som det er nu, er det fuldstændigt ansvarsfrit at sidde i en sådan bestyrelse.

Private handlere
Private mennesker med lidt ekstra på kistebunden bør stoppe deres spekulation i aktiemarkedet. Det er for risikabelt for den enkelte, det er samtidig med til at spolere det danske investeringsmiljø.
Gennem de seneste år har der udviklet sig en ekstrem usund aktiekultur. Folk er gået efter, at få to plus to til at give otte. Og det er det, vi ser resultatet af nu i den aktuelle finanskrise. Det danske investeringsmarked skal tilbage til de gamle dyder, hvor det handler om at investere i noget, som man tror på langsigtet.

Ansvar?


Verner