torsdag den 29. oktober 2009

Giv dine penge bank!


Jyske Bank har for øjeblikket en sag kørende anlagt mod banken af utilfredse investorer, der købte investeringsbeviser i en af Jyske Banks hedgefonde. Fonden rummede værdier for 1 milliard kroner, men formåede at tabe hele 800 millioner. De utilfredse investorer, der med rette føler sig snydt, anlagde en sag i Pengeinstitut Ankenævnet, hvor Jyske Bank tabte med 5 stemmer mod 0. Jyske Bank nægter at følge denne afgørelse, og imødeser en retsag, med sindsro, sagde banken! Først ved intervention fra forbrugerombudsmanden lader det til, at det nu er muligt at flytte på bankens forunderlige indstilling. Jyske Bank forsøger nu sandsynligvis at indgå et forlig, så noget af tabet alligevel kan tørres af på investorerne!
Forstædernes Bank har i løbet af 2009's første seks måneder tabt næsten lige så meget, som hele sidste år. Ejeren Nykredit er klar med et kapitalindskud på 1,15 mia. kr. for at sikre bankens kernekapital. Nykredit overtog Forstædernes Bank i 2008, da banken ikke selv kunne sikre sit fremtidige kapitalbehov og tiggede og bad Nykredit om at overtage banken. Man tvang nærmest aktionærerne til at sælge til Nykredit, jeg selv var en af dem. Måske har Nykredit fået styret lysten?
Amagerbanken er i store vanskeligheder efter Finanstilsynets afslag på deltagelse i bankpakken (det må vel være 2?), idet tilsynet konkluderer, at for at opfylde solvenskravet skal banken skaffe mindst 600 millioner kr., før de altså kan få støtte. Banken klagede straks til Erhvervsankenævnet! På det seneste er rigmanden Carsten Ree trådt til med en stor garanti, men om en sådan garanti er nok, vil vise sig. Det er ikke betryggende for bankens øvrige kunder, skulle jeg mene.
Der kan garanteret være indvendinger angående visse detaljer i denne fremstilling, det er skrevet af en lægmand, men det er sådan cirka forløbet. Det var til gengæld kun tre banker, tre altså! Man orker ikke mere vel?

- Giv dine penge bank?


Verner 
 
 
 
 


mandag den 26. oktober 2009

Det smukke Schweiz

Ved Pfäffikon See
Hotel Zur Krone,
Pfäffikon

Hotel zum Storchen,
Zürich



Den døende løve
De her omtalte begivenheder var hverken spise-, langt mindre drikkearrangementer!

Den døende løve
Dette er en tilståelsesforretning, intet mindre. Når man nu alligevel er næsten på stedet, så er dette en af de ting, man skal se. Med vanlig omhu, fik jeg naturligvis ikke set Den døende løve; Statue af Thorvaldsen, som befinder sig i Luzern, Schweiz. Godt nok ærgerlig, men så næste gang jeg besøger fætteren, der bor på disse kanter.
Rhinfaldet og Boden See
Vandfaldet i Schaffhausen er et must, og var som altid pragtfuldt. Vi fik en øl. Det samme kan man sige om Boden See, Europas største sø. Her sad vi, fætter og jeg, og drak kaffe og spiste skovbærtærte på en luksusrestaurant, en sen eftermiddag, og lige uden for vinduerne var den mest storslåede udsigt over Boden See. Man bliver helt stille.

Pfäffikon
Den nordlige del af Schweiz viser sig at være både overordentlig smuk, interessant og faktisk lige stedet, hvis man vil slå sig ned andre steder end i Danmark. I Pfäffikon i Schweiz, f.eks., lille by, ukendt af de fleste danskere. Der foregår ikke meget, bare en lille by ved Züricher See, Nydeligt boligområde, samme lille by, hjemsted pt. for kæmpehedgefonden Mann, her bor fætteren. Byen er smukt beliggende ved søen med udkig til Alperne i den ene ende og inde i bunden af søen; Zürich. Nede ved søen er der stilhed, skønhed, ro og fred og som sagt en forrygende udsigt. Fætteren og jeg fik et lille glas og lidt at spise.

Luzern
En oplevelse var det at se Luzern centrum, med den gamle smukke by, hvor facaden på utallige huse er kunstnerisk udsmykket og så den lange, smukke træbro over Luzern Sø. Næ, vi nåede således ikke løven, men frokost spiste vi da på en restaurant helt nede ved søen. Og et glas.

Zürich
Forretningscentrum, gang i den, smukt centrum med mange luksusforretninger og ditto restauranter. Jules Verne, restaurant i toppen af et lille tårn med udsigt ned over den smukke, gamle by og videre ud over havnen, langt ud til søens anden ende, hvor Alpernes snedækkede toppe anes langt, langt borte og alligevel tæt på, synes det. Det er mageløst. Mens vi så sidder der, nåede vi at indtage kaffe og Apfelstrudel.
Ude godt hjemme bedst?
Næh, jeg er solgt til stedet og landet, men hjem skal man jo, ikke? I ensom majestæt drak jeg et glas Champagne i flyet på hjemvejen. Ægte, vel at mærke!

 
Verner

 


tirsdag den 13. oktober 2009

Farvehandlerens søn

Hvor langt kan man egentlig komme? Man kan komme så langt man vil. Og farvehandlerens søn fra Næstved er et af eksemplerne på dette. Åh gud! Jeg kan næsten høre det for mig. Skal vi nu have en biografi om Morten Olsen, dansk landstræner? Nej, det skal vi i ikke. Manden er kendt af alle danskere fra vugge og til næsten grav. Danmarks store søn, som nogle ville kalde ham. Og sikke noget vås. Det ville Morten selv sige. Beskedenhed har han også, en af hans mange kvaliteter.

Hva’ er der så!

Morten var en professionelle fodboldspiller, der, i kraft af viljestyrke, meget hårdt træningsarbejde, en næsten asketisk tilværelse og stærk fokusering på den valgte tilværelse, blev en af sin tids store spillerprofiler, senere ditto træner.
Det kommer vi tilbage til lidt senere.

Jeg selv har af og til tænkt på, hvad den gamle sag om Mortens kæreste, der forsvandt på en færge mellem Danmark og Tyskland og aldrig senere blev fundet, gjorde ved den unge mand. Hvor mange klarer et sådant mareridt, sorg og uvished om et elsket menneske uden at lade omgivelserne mærke noget?
Forsvandt på en færge! Du godeste! Jeg har den største respekt for Morten Olsen, fuld forståelse for, at han aldrig selv kommer ind på denne sag.

Og just forleden aften lykkedes det så igen for Morten Olsen, at kvalificere sig med sit landshold til slutrunden i næste års VM i fodbold. Den eneste landstræner nogensinde det er lykkedes for to gange (iflg. dansk og international presse). Det var samtidig i Morten Olsens landskamp nr. 100 som landstræner.

Det er dæleme godt gjort Morten!

Morten har bevist det! Man kan komme så langt man vil!


Verner

tirsdag den 6. oktober 2009

USA for ever?


Efter Sovjetunionens kolaps er eller var USA eneste tilbageværende supermagt. Dags dato er der imidlertid ikke meget super over denne magt. Det går tilbage på mange fronter for det store land hinsides havet.

Den kæmpestore økonomiske krise havde sit udspring i USA's banksystem og ejendomsmarked. Krisen er langt fra et overstået stadie.

Dagens store økonomiske udvikling finder sted i stater som Kina, Indien og Brasilien, ikke i USA.

USA kan se sig selv føre to håbløse og længerevarende krige i Irak og Afghanistan.
De Europæiske Nato-lande vægrer sig ved at stille flere soldater til rådighed i Afghanistan.

Arabiske lande vil droppe olie-dollar. En række arabiske olie-lande har holdt en række hemmelige møder med Rusland, Kina, Japan og Frankrig om gradvist at gå bort fra at afregne olie i dollar.

Barack Obahma, Michelle, Oprah Winfrey og mange atleter fra USA var i København til IOC’s møde. Amerikanerne fik ikke OL til Chicago i 2016, til amerikanernes egen store forbløffelse.

Det var, hvad man kalder et sort oplæg, udtryk fra Billard, den nuværende præsident arvede fra sin håbløse forgænger. Barack ses ikke at have mange chancer for at vende skuden.

Hvem sagde supermagt?

Listen over USA's trængsler er i virkeligheden meget længere. Kun få er nævnt her!

Verner

Tro, håb og kærlighed

Over there
- Ingen af de to
gentlemen
er Jacob!

Jacob Holdt - (født 29. april 1947)

Dansk fotograf og foredragsholder, i disse dage aktuel på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk med sin udstilling Tro, håb og kærlighed.
Holdt har de sidste 40 år rejst i USA og fotograferet landet og dets indbyggere. Fortrinsvis er det socialt udstødte, fattige, Ku Klux Klan, hadefulde, bange og raceforskrækkede, sorte som hvide, den ene slags mennesker hverken bedre eller dårligere end den anden. De senere år har han atter rejst Over there for at opsøge mennesker, han tidligere har kendt og fotograferet. Det giver samlet et indblik i USA, som forekommer meget anderledes, end det vi normalt ser. Og det er med god grund, for det landets udstødte og fattige han fotograferer, mennesker, der trods fattigdom, vold og nød alligevel evner at få et eller andet ud af tilværelsen. Nogle af dem! Der bliver ikke lagt skjul på noget, tværtimod. Skal man absolut vælge et af disse billeder, som man oven i købet har svært ved at se på, er det den lille, dejlige pige, som moderen mishandler. Suk!
Jacob Holdt siger, at han er blevet bebrejdet, at hans billeder er dårlige, og at han ikke er fotograf. Et sådant statement vil du undres over, når du ser udstillingen med hans billeder!

Verner