søndag den 19. april 2009

Cheftræner Kent Nielsen (Europamester)

Europamester
Kent NielsenBIF – Sønderjyske 5 – 1

Lørdagens kamp BIF – Sønderjyske endte som bekendt 5 – 1 i Brøndbys favør. Brøndby, som hele efteråret knapt satte en fod forkert, vandt alt, hvad der var at vinde, ja efterhånden fik man ligefrem genoprettet sit tidligere ry, et ry som storhold, efter et par bedrøvelige sæsoner. Under Tom Køhlerts genoprettelsespolitik blomstrede holdet igen op, spillede herligt angrebsfodbold.
Da Kent Nielsen overtog trænerjobbet, mente mange i BIF, at nu kom en ny storhedstid. Der var megen tiltro til Kent Nielsens evner; Europamester med det danske landshold i 1992.
Starten på hans tid i BIF har desværre været anderledes end forventet. Kent Nielsen prøver at lægge stilen om til forsvarsorienteret spillestil og ikke champagnefodbold. Holdets præstationer har derfor været svingende, eller der er andre grunde. Men hvorfor være utilfreds, når der tænkes på lørdagens resultat 5 – 1? Det lyder jo fint. Men, det er mod det ubetingede bundhold; Sønderjyske. Der skal man da på hjemmebane vinde stort, eller hvad?
Jeg er bange for, at succesen så langt fra er hjemme med Kent Nielsen ved roret! Der er endnu ikke begyndt en ny storhedstid for BIF!
Verner