Nej der er intet billede. Men jeg skal fortælle dig om det! Jeg kan ikke finde billedet på nettet. Og nu, nu kan du så begynde at gætte på, hvor dette foregår, ikk’?
På billedet ser man en midaldrende mand med ryggen til. Han er nogenlunde klædt, lidt overvægtig er han også, hat på hovedet. Han er på vej ud af døren for sidste gang. Ud af døren fra sit hjem. Han ser sig ikke tilbage. Der ser herrens ud, og tomt. Gamle slidte møbler, kun ganske få, beskidt, uordentligt. Du ville ikke kalde det et hjem, ville jeg tro.
Du har ikke gættet det endnu - hvilket land?
Det bliver være endnu, meget, meget værre.
Der hvor vi er, har den økonomiske krise udløst en social krise af dimensioner. Suppekøkkener er pludselig stærkt efterspurgte, og telt-byer skyder op i skyskrabernes skygge.
Fattigdom som et massefænomen er tilbage. Omkring 50 millioner af dette lands borgere har ingen sygeforsikring, og tallet vokser hver dag. 32 millioner mennesker modtager madkuponer, 13 millioner er hjemløse. Folk der tidligere havde deres eget hjem er flyttet i autocampere, eller telte. Og i et land, hvor du skal have fast adresse for at få et job, du skal have et job for at skaffe dig et hjem, altså et du kan betale, er dette en ond cirkel.
I det land, hvorom du gætter, steg arbejdsløsheden med 690.000 i marts, 850.000 i februar, og i januar 510.000.
Og alle disse mennesker tilhørte tidligere middelklassen.
Man kan blive ved i det uendelige om dette lands indbyggere, nogle af dem ganske vist, ikke alle, men rigtig, rigtig mange. Om hvor forfærdeligt det går. Det er næsten ikke til at bære at læse og at høre om. Jeg foretrækker sådan set også at stoppe her.
Lige nu sidder du så og er glad for, at det ikke er dig og dit land, ikke?
Hvilket land taler vi så om?
-
Det foregår lige nu i Guds Eget land!
Verner
På billedet ser man en midaldrende mand med ryggen til. Han er nogenlunde klædt, lidt overvægtig er han også, hat på hovedet. Han er på vej ud af døren for sidste gang. Ud af døren fra sit hjem. Han ser sig ikke tilbage. Der ser herrens ud, og tomt. Gamle slidte møbler, kun ganske få, beskidt, uordentligt. Du ville ikke kalde det et hjem, ville jeg tro.
Du har ikke gættet det endnu - hvilket land?
Det bliver være endnu, meget, meget værre.
Der hvor vi er, har den økonomiske krise udløst en social krise af dimensioner. Suppekøkkener er pludselig stærkt efterspurgte, og telt-byer skyder op i skyskrabernes skygge.
Fattigdom som et massefænomen er tilbage. Omkring 50 millioner af dette lands borgere har ingen sygeforsikring, og tallet vokser hver dag. 32 millioner mennesker modtager madkuponer, 13 millioner er hjemløse. Folk der tidligere havde deres eget hjem er flyttet i autocampere, eller telte. Og i et land, hvor du skal have fast adresse for at få et job, du skal have et job for at skaffe dig et hjem, altså et du kan betale, er dette en ond cirkel.
I det land, hvorom du gætter, steg arbejdsløsheden med 690.000 i marts, 850.000 i februar, og i januar 510.000.
Og alle disse mennesker tilhørte tidligere middelklassen.
Man kan blive ved i det uendelige om dette lands indbyggere, nogle af dem ganske vist, ikke alle, men rigtig, rigtig mange. Om hvor forfærdeligt det går. Det er næsten ikke til at bære at læse og at høre om. Jeg foretrækker sådan set også at stoppe her.
Lige nu sidder du så og er glad for, at det ikke er dig og dit land, ikke?
Hvilket land taler vi så om?
-
Det foregår lige nu i Guds Eget land!
Verner
