En
af det moderne Sveriges store forfattere er død. Henning Mankell blev 67 år.
Han døde af den kræftsygdom, som han for nogle år siden blev ramt af. Alle, der
har fulgt Mankells karriere og hans gigantiske romanserie om personen Kurt Wallander,
og det moderne Sveriges forvandling i takt med tidernes skiften, kan kun føle
vemod. Nabolandet Sverige minder rigtig meget om Danmark, på godt og ondt, så
vi danskere nikker genkendende til meget i Mankells romaner. Mankell var i sine
romaner den bekymrede humanist, og at betragte Sverige gennem hans briller er
ikke altid rart. Læseren af kæmpeserien om Kurt Wallander vil sent glemme den
lettere deprimerede politimand, og slet ikke seriens mesterlige forfatter. Da Kurt Wallander i slutningen af romanserien genser sit livs store kærlighed, som han
ikke blev gift med, heller ikke nu hvor hun er døende af kræft, er ikke et øje
tørt. Wallander bliver dement og forsvinder ind i mørket. Mankell fik sluttet
serien på den helt rigtige måde.
Mankell
skrev under sin sygdom en roman om sygdommens forløb. Jeg har ikke læst den endnu. Det
vil nok kræve sin mand.
Skulle
jeg anbefale et par romaner af mesterlige Henning Mankell bliver det:
Hundene
i Riga (fra serien om
Wallander)
Og
Kineseren
![]() |
Henning Mankell |
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar