![]() |
Brandenburger Tor |
Paris
er vel en messe værd?
- Henrik 4. af Frankrig.
Ved et genbesøg fornylig i Berlin, EU’s hovedstad, må man
sige at Berlin vel er en messe værd. I tyverne og op i trediverne i forrige
århundrede, havde Berlin et ry, som byen, hvor livet blev levet. Der var gang i
den, som ingensinde tidligere, kan man forstå. Især nattelivet og kulturlivet
havde gyldne tider. Det kommer man naturligvis aldrig til at opleve igen, i
sagens natur. Men her i 2015 er det ubetinget stedet, hvor tingene sker. Er der
et land med forrang i EU, er det Tyskland, og med Tyskland hovedstaden Berlin.
Siden
sidste besøg var der gået ni år. Meget er forandret på ni år, men byen dog til
at kende igen. I de mellemliggende år er EU vokset i størrelse, i magt, og med
det Tyskland og Berlin.
Men
selve byen Berlin er virkelig spændende for en turist. Utallige er mulighederne
for oplevelser og lærdom. Denne gang boede vi også i Kurfürsten Damm kvarteret
ikke helt ude på Olivaer Platz, men lidt længere inde mod centrum, nemlig
Hardenberg Strasse. En glimrende adresse, tæt på tog, metro og busterminal.
Hotellet ganske alm. firestjernet. Ikke noget at skrive hjem om.
Nu
er spørgsmålet. Skal det være i dette kvarter, man skal bo eller eje en lejlighed,
eller i Prenzlauer Berg i det tidligere Østberlin?
Kurfürsten
Damm kvarteret er meget smukt, smukke gader (mange af dem alleer) og hoteller,
masser af restauranter og cafeer, og ude på den berømte boulevard Kurfüsten
Damm al den luksus, som man kunne ønske sig. Eller skal det være det
indtagende, stille og rolige Prenzlauer Berg, så indtagende og smukt på en
sommerdag, som man ikke skulle tro muligt?
Men
bortset fra dette, var Berlin atter en oplevelse. Brandenburger Tor, det
berømte vartegn ved begyndelsen af Unter den Linden, var nyistandsat og meget
flot, men gaden Unter den Linden er under restaurering, eller ombygning om du
vil. Den var ikke mange sure sild værd, men overrendt af turister alligevel.
Den
samme slags mennesker; turister, flokkedes også alle mulige andre vegne, som
f.eks. den berømte Rigsdag med den bemærkelsesværdige kuppel. Nu kan jeg
naturligvis blive ved i en uendelighed med alle disse turiststeder. Det er et
spørgsmål, om man kan anbefale det ene frem for det andet. Men jeg kan jo forsøge
med et par enkelte ting. Kun et par enkelte!
![]() |
Akvariet |
På
Alexander Platz er der indgang, blandt flere, til akvariet, Europas største
skulle det være. Det står på højkant inde i en bygning med en indbygget
elevator centralt i akvariet. Så når man kører op, er man omgivet af fisk. En
oplevelse.
Eller
når man står lige i Brandenburger Tor kan man lang ude i Tiergarten se den
berømte Sieges søjle. Her på søjlen er vist alle tyskernes militære sejre over
naboerne i fortiden.
I
Spandauer Vorstadt må man ikke snyde sig selv for at se og opleve Hackeschen
Höle med de smukke, lukkede baggårde. Man finder dem såre let, og dét er en
seværdighed af de sjældne.
Husk
lige at opleve DDR-museet tæt på Museumsinsel!
![]() |
Sieges Søjle |
Tag næste fly til Berlin!
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar