Assad |
Borgerkrigen i Syrien har foreløbigt "kostet" 2.000.000
flygtninge, som nabolandene nu modtager, mere eller mindre godt naturligvis. En
del af dem finder også vej til det nærliggende Europa. Men disse flygtninge er
måske i mange tilfælde faktisk ”heldige”. Værre er det med de uendeligt mange
tilbageblevne, der ifølge aviser, tv, internet etc., etc., nu betaler prisen
for borgerkrigen.
Flygtninge, for hvem det er lykkedes at passere grænsen til et naboland, f.eks. Tyrkiet,
fortæller om florerende tilfælde af polio, mæslinger, tuberkulose, tyfus, leverbetændelse,
rabies og meget mere.
De
mange alvorligt syge får ingen medicin eller lægehjælp, Læger og sygeplejersker
er døde eller flygtet. Hospitalerne står tomme, forurenede. De syge dør. Børnedødeligheden
er vokset fra 15 til 100 per 1.000 fødte børn. Også mødredødeligheden er
eksploderet. Der er ikke hjælp at hente. Før den fatale borgerkrig brød ud, havde Syrien et førsteklasses sundhedssystem på højde med europæiske
lande.
Syriens
præsident Bashar al-Assad opretholder magten med hjælp og støtte fra Rusland og
Kina. De europæiske lande og USA griber ikke ind. Det ville betyde endnu en
kæmpekrig i det mellemøstlige galehus, en krig med uvist udfald.
Den
humanitære katastrofe fuldbyrdes nu!
Imedens
alt dette foregår, har den danske offentlighed været optaget af, om det
nu ville lykkes for en tidligere, berømt fodboldspiller, at kvalificere sig til
finalen i Vild med Dans, et stærkt underlødigt tv-program.
Du skal ikke spørge, hvordan det er muligt, for hvad skal man svare?
Her danser Simonsen i Vild med Dans. - Nej, nej! Simonsen er naturligvis fuldstændig uden skyld i situationen i Syrien! |
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar