Målløs

I de gode gamle dage

Man er midlertidig ude af stand til at sige noget. De engelske dispositioner omkring, dels at afpresse EU-systemet bedre vilkår, for angiveligt at lette presset for deres egne borgere, det økonomiske pres ved at være medlem af EU + diverse andre udeståender, iflg. engelsk opfattelse, fulgt af en afstemning om fortsat engelsk medlemskab af EU, lovet af deres premierminister pt., førte til et adieu til EU for Englands vedkommende. Det har siden været debatteret vidt og bredt, om det nu var en passende udgang på hele historien. Aviser og andre nyhedsmedier (tv) har været fyldt med disse betragtninger. Det kom for disse organisationer på et herligt tidspunkt, da der ikke var så meget andet at skrive om, åbenbart.

Men det bagvedliggende pres for en ændring, og et adieu til EU, kommer måske fra et folkeligt raseri over, at se sit land oversvømmet af østarbejdere i millionvis, østarbejdere, der iflg. EU er berettiget til sociale tilskud af alle mulige slags, ligeså et kæmpe pres fra en selvbestaltet indvandring af utallige migranter, som ønsker sig en bedre tilværelse, og for hvem det er lykkedes at komme til de Britiske Øer. For slet ikke at tale om de oprindelige indbyggere i London, som desforuden oplever byen oversvømmet af rigmænd/koner fra Rusland, Kina, Indien og Golfstaterne, for nu at nævne blot nogle af dem, hvilket medfører en skævvridning af boligpriser, der er gået helt amok. Eller skævvridning af prisniveauet i det hele taget.

Det måtte blive et Nej – og det blev det også.

Om jeg så personligt forstår dem?

Ja, det ved gud jeg gør!

Hold da helt op!

Verner 

Addendum

I en situation, som den man er havnet i efter den engelske afstemning, ved ingen naturligvis, hvad der kommer til at ske. Måske kommer der flere udmeldelser af EU ? Systemet er i hvert fald grundigt nervøs for, at netop det skal finde sted, kan man både fornemme, men også læse sig til. Enkelte har talt om et Grexit og muligvis et Frexit. I det hele taget går det ikke for godt mht. borgernes tilfredshed med Unionen, for uanset hvor meget denne utilfredshed luftes, ser ingen i Unionens hovedkvarter Bruxelles ud til at ville ændre tingenes tilstand, er menigmands synspunkt.