Operaen på Holmen |
Kasper Holten.
Fhv. operachef på Operaen på Holmen
Nu operachef på Covent Garden, London
|
Opsætningen har lige akkurat haft repremiere på
Operaen, og deres udsendte overværede føromtalte opsætning i aftes. Man forstår
berømmelsen, den forekom vedkommende. Skænderiet mellem sangerne under
sangerkrigen på Wartburg belyser både Wagners eget kaotiske liv og et næsten oldgammelt tema: skismaet mellem den sanselige kærlighed og kirkens hhv.
samfundets moral. Forløjne altså.
Det er fint ramt i Holtens opsætning. Hvor er
det lige, at man har mødt dette før? F.eks. i John Fowles’ roman Den franske
løjtnants kvinde! Der er sikkert mange andre eksempler.
Desværre for teatret og dets publikum var man
ramt af sygemeldinger fra begge tenorer, der synger hovedrollen på skift, og
en erstatning var hentet i sidste øjeblik i Wien. Men ak, manden var ingen
wagnertenor og havde knapt heller stemmen til rollen. Men beundringsværdigt at
turde springe ind i forestillingen med så kort varsel. Som aftenen skred frem
blev sopranen, der sang Elisabeth, mere og mere indisponeret. Ikke just fine odds. Trods alt en fin forestilling og undervejs
mange fine musikalske momenter, som f.eks. pilgrimskorene, rørende og bevægende
musik. Det er lige før man bliver troende.
Operaens fantastisk flotte interiør |
Men glæde sig over det smukke teater kan man. Det er fantastisk flot. Det viser hvad penge også kan købe. Udsigten mod
havnen og byen fra de forskellige etager er som resten af huset nærmest
blændende.
Alligevel savner jeg opera i det smukke gamle
hus på Kgs. Nytorv!
Verner
Jamen, så hør da selv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar