søndag den 11. januar 2009

Medierne

I den standende finanskrise, som nu breder sig til den øvrige samfundsøkonomi og truer med at sætte alt i stå, undres man godt nok over det totale fravær af ansvarsfølelse hos mediernes ejere og deres ansatte, som producerer diverse artikler, indlæg mv.
Al ting er kulsort, alt er dårlige nyheder i en stadig tiltagende strøm dag for dag. Det er fuldstændig endeløst.
Det ansvar, der burde udvises af disse mennesker, er ansvaret for ikke at tale/skrive den nuværende tingenes tilstand helt ned i et stort, sort hul.
Man burde kunne forvente, at disse mennesker var i stand til at fatte, at de med deres fremfærd bidrager til at denne krise, eller den nye tingenes tilstand, om du vil, kun forværres med en sådan kulsort negativitet. Man er åbenbart fuldstændig ansvarsfri som medieejer eller ansat i disse medier.

Verner

2 kommentarer:

  1. Hej Ole
    Som jeg mener vi talte om på vores gåtur, er jeg helt enig med dig! Det virker som om at pressen vurderer at alle disse , ofte lidt sensationsprægede oplysningere er vigtigere end hensynet til den effekt oplysningerne måtte have. Man glemmer, at der f.eks. med internettet og de mange TV kanaler er kommet en meget stor gruppe letpåvirkelige spillere på finansmarkedet, som er i stand til at reagere hurtigt - og ofte uhensigtsmæssigt, også i egen interesse.
    Modsat må man dog også erkende at det modsatte jo vil blive opfattet som en kollektiv sensur, og det kan man jo ikke i et frit land som vores. Så skal det være frivilligt og det er jo nok utænkeligt! Og hvad skal man så stille op med informationerne som vælter ind via elektroniske medier?
    Jeg tror vi grundlæggende har ret, men det kan ikke være anderledes.
    jønne bønne

    SvarSlet
  2. Hej jønne bønne
    Vi er helt enige. Desværre er der ikke noget at stille op med al denne ødelæggende uforstand.
    Verner

    SvarSlet