![]() |
Århus Musikhus |
En af de kommende dage fylder
Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. femoghalvfjerds år. Allerede i 1972
besteg Dronningen tronen efter sin fars død. Det skulle blive 43 år som
dronning - indtil videre! Efter en hvilken som helst målestok er det
bemærkelsesværdigt.
De omfattende festligheder i
anledning af majestætens fødselsdag startede i aftes i Århus’ smukke musikhus,
med en meget flot festforestilling for den uhyre populære og afholdte Dronning.
Bagefter gik Dronningen og Prinsgemalen samt nærmeste familie kur, alt sammen
skildret af TV2, så nationen kunne følge med i hyldesten til Dronningen. Vi så
alle de inviterede ankomme, til sidst den kongelige familie. Meget flot.
Det værste er dog, at TV2 har
hele seks journalister stående ved et bord for at kommentere begivenhederne. De
var kun lige seks! Det er som alt drejer om disse seks mennesker og ikke selve
begivenheden. Én eller to kunne sagtens have klaret det.
Men showet i anledning af
Dronningens fødselsdag var meget vellykket og superflot. Mægtig underholdning.
Sjovt. Det kan ikke gøres bedre.
Majestæten morede sig, ligesom
alle os, der fulgte med på tv.
![]() |
Rasmus Seebach |
Et af de sidste indslag var
Rasmus Seebach, der sang sin fars (Tommy Seebachs) ørehænger "Du' det
dejligste jeg har", som en hyldest til Dronning Margrethe.
Hvad der lige gik igennem
Rasmus Seebachs tanker, ved man ikke. Det må have været rørende. Hans far var
ikke agtet. Til gengæld er sangen og melodien smuk.
Pragtfuld aften for Dronningen.
"Du' det
dejligste jeg har",
Det er så svært at få
det sagt
der sad jeg så med alle sanser vakt
Kradsede ned en enkelt besked
jeg si'r den kort som den var:
"Du' det
dejligste jeg har".
Her kommer Tommy Seebach med sin sang:
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar