Requiem

Requiem aeternam dona eis, Domine

Et lux perpetua luceat eis

Giv dem den evige hvile, Herre,

og må det evige lys lyse for dem.

Dette er indledningen til Guiseppe Verdis Requiem, som i aftes kunne opleves i Domkirken i København. Et smukt sted at vælge til dette fuldkomne mesterværk, udødelig musik, som ikke er skabt af en stærkt troende, som man godt kunne tro, men af en stor kunstner og musiker.

Et mesterværk er det, hvilket også sagtens kunne høres, omend det smukke kirkerum er udstyret med en alt for ringe akustik. Aftenens opførelse havde fortjent bedre. Langt bedre. Alligevel var det en meget smuk fremførelse, hvor musikken fik alt det, som man kunne forvente.

Fin direktion af dirigenten, afbalanceret, roligt indtil de gigantiske indsatser af kor og orkester, og en smukt syngende kvartet. Let brutaliseret messingklang, og den er vældig i forvejen i dette værk.

Jeg ved det. Jeg har altid været solgt til denne forunderligt smukke og bevægende musik. Det er et nærmest oprørende godt stykke kirkemusik. Som en dramatisk opera.

Undervejs i musikken, kunne man se på den store Jesus figur, kirken er udstyret med. Fantastisk statue af Jesus med fremstrakte arme og hænder, som ville han favne de tilstedeværrende. Eller? Det virkede overordentligt stærkt i forbindelse med Verdis Requiem, som i virkeligheden er en sand Guds anråbelse.

Medvirkende

Københavns kantatekor og -orkester

Dir.: Torben H. S. Svendsen

Sine Bundgaard (sopran)

Hanne Fischer (mezzosopran)

Niels Jørgen Riis (tenor)

Jakob Zethner (bas)

Verner