Efterår

Min have sørger,

kold regn over blomsterne falder;

nu gyser sommer

svagt; det er vinter, der kalder.

Gyldengult blad på blad

falder fra høje akacietræ'r.

Sommer smiler forbavset, svag,

i sin havedrøm, døden nær.

Dvæler længe hos rosen,

tøver, venter, længes mod ro.

Langsomt lukkes dens store,

dybt bedrøvede øjne to.

Verner