mandag den 19. december 2016

Wenn Jemand eine Reise tut

Store Torv

Julemarked i Krakow, lyder det ikke godt? Rolig, det er næsten for sent for i år, men jeg selv nåede det, lige midt i December måned. Der manglede ikke noget mht. jul. Det var omfattende, julemarkedet. Centreret om det store torv midt i byen. Rigtig flot og stort, af den slags at være. Det var en selskabsrejse på bare fem dage. På disse fem dage når man, hvis man går til den, alligevel en del.
Krakow er beliggende lidt mod syd i Polen. Det er en gammel, meget smuk by. Bycentrum præges af mange gamle og smukke bygninger, et studie værd. Nogle steder mindede byen om Wien, andre steder om Berlin. Kultur. Der er masser at opleve. Det meget glimrende rejsebureau havde sørget for næsten alt, indbefattet en polsk født, dansk bosat dame, der i sagens natur kendte alt til byen og talte sproget perfekt. God leder.

På disse fem dage fik man set det meste af de vigtige ting i Krakow

Julemarkedet, Store Torv, Jødisk bydel, Synagogen, Maria Kirken, Universitetet (set udefra), Krakow Shopping Center, Krakow Saltmine, Byen Sarkopane.

Intet nævnt – intet glemt.

Det er altid et must at se Synagogen, hvis byen har en sådan. Og det har Krakow. Sådan en synagoge indeholder en masse kulturelle ting og sager så som Thoraruller. Det har alle synagoger. Men smuk og interessant var denne synagoge.


Alteret i Maria Kirke

Maria Kirken er en utrolig oplevelse. Det ufattelig smukke alter skulle være denne verdens største. Man tror på det, når man ser det. Det er virkeligt et must, når du / I kommer på disse kanter en gang.
Krakow har verdens ældste universitet, mener man. Det er fra først i 1300 tallet. Kæmpestort og med et utal af studerene, som præger bybilledet. Det er på sådan et universitet, at pågældende lands fremtid skabes. Tro mig.
Krakow Shopping Center er kolossalt stort. Jeg har ikke set andre centre af den kæmpestørrelse. Det får vores stedlige center, Rødovre Center, til at ligne en dværg. Flot var det også. Renlivet luksus.
En aften var der arrangeret middag med Kletzmer musik. Til alt uheld var underholdningen af en eller anden grund aflyst, så ingen Kletzmer her alligevel.
Jeg havde set frem til det, fordi det er noget særligt. Jødisk musik til festbrug og bryllupper. Nåh.
Derimod turen til byen Sarkopane, et godt stykke fra Krakow, var en stor succes. To og en halv times buskørsel fra Krakow ligger denne smukke by. Vi rejste op i højderne med en funiculare: kabelbane. Højt op, til mængder af kridende hvid sne, blændende solskin, knaldblå himmel, minus 10 grader Celcius, og stod og så over på de snedækkede bjergtoppe i Tatra Bjergene. Hvilket storslået syn.
Herfra kommer en opfordring, til at besøge denne del af Polen. Du / I får en stor oplevelse.  

Verner




Ingen kommentarer:

Send en kommentar