Den lille pige

Et af TV2's populære programmør er serien Størst med journalisten Peter Ingemann som vært. Den gode Ingemann er godt nok noget spøjs, men tv-seerne kan godt lide ham. Ingemann har været mange steder efterhånden, som kan falde ind under betegnelsen Størst . Alt sammen underholdende, virkelig! Og der skal noget til, efterhånden som tv-mediet nærmest forvitrer. Set herfra; et døende medie.

I aftes vistes så Størst omhandlende en tidligere danske færge Dronning Ingrid, nu kaldt Mercy Ships, der fungerer som topmoderne hospitalsskib og er beliggende i en havn på Madagaskar. I udsendelsen blev man introduceret for masser af entusiastiske medarbejdere, der udvirker mirakler for indfødte afrikanere. Masser af læger og sygeplejersker, og masser af patienter med de mest frygtelige sygdomme og deformiteter. Mange af patienterne får et bedre liv efter indlæggelsen på skibet.

Klart nok er et sådant tv-program bevægende, det er svært bare at se på det. Undervejs i programmet møder man en ung afrikansk kvinde, en lille ung pige, faktisk. Hun ventede på en operation. Hun havde en stor deformitet i den ene side af ansigtet, en kræftknude, der absolut måtte fjernes. Hun smilede og så meget sød ud.

Senere følger man operationen, hvor kirurgerne virkelig skulle passe på, at ansigtsnerverne ikke blev beskadiget. Alt lykkedes og man kunne sy sammen.

Efter et mellemspil, en samtale med en kirurg, kommer man så nogle dage senere tilbage, for at se pigens bandager blive fjernet. Langsomt, det er smertefuldt. Endelig er ansigtet frit og ubeskadiget. Undrende betragter vi et særdeles smukt ansigt. Mange års lidelser er ophørt, takket være strålende læger og sygeplejersker. Hun blev så smuk, den lille pige!

Pigen sidder som forstenet efter at have set sit ny ansigt i spejlet. Kirurgen forklarer det med, at det i starten er totalt uvirkeligt for patienten, men at hun forventes at acceptere den ny virkelighed efter nogen tid.

Den gode Hr. Ingemann var ved udsendelsens slutning meget rørt. Det har været den største oplevelse nogensinde, sagde han.

Man forstår skinke.

Verner