La France

Det går ikke rigtig Frankrigs vej i disse tider. Slet ikke, desværre.

I EU oplever franskmændene, og vi andre, at Storbritannien melder sig ud (Brexit) med alvorlige følger for deres store nabo Frankrig, og alle vi andre naturligvis.

Ved EM i fodbold når de stærkt spillende franskmænd finalen, og på hjemmebane, men ak og ve, trods massivt overvægt i spil og især i chancer taber franskmændene til Portugal.

Mon Dieu!

Senest har der endnu engang fundet et meningsløst attentat sted, denne gang på Promenade des Anglais i Nice, et sted, hvor mange danske turister har været for at opleve det fantastiske sted. Attentatet blev begået af en franskmand, anden eller tredje generations indvandrer fra Tunis. Muslim. Han begik den genistreg at køre en kæmpe lastbil igennem afspærringerne ind til den berømte promenade, for derefter at pløje ind i den store folkemasse, der her var forsamlet. Foreløbig, i skrivende stund, er der 84 dødsfald, heriblandt 10 børn, plus et kæmpe antal sårede. Der er ingen tvivl om, at manden har været skingrende gal.

Ti børn!

Hvilken slags gud er det han bekendte sig til?

Det er samlet set nedtur for Frankrig, et land hvor jeg selv og fruen har haft så store ferieoplevelser, både i bil og på cykel, et land vi beundrer højt. Franskmændene har vor medfølelse og sympati.

Til det sidste forfærdelige problem i Nice, har dagbladet Politiken i dag spurgt en række kendte mennesker om deres holdning til dette. Heraf vil jeg tillade mig at bringe ét, nemlig Naser Khaders indlæg.

Naser Khader MF i Politiken d.d.:

”Mange muslimer er enormt hurtige til at afvise, at terrorangreb som det i Nice har noget som helst med Islam at gøre. Men det nytter ikke noget at benægte det og forsøge at bortforklare det. Vi muslimer har et kæmpeproblem, Islam er in deep shit og er ved at blive overtaget af voldelige elementer. De, der begår den slags angreb, er ifølge sig selv rettroende muslimer, og de refererer til citater fra Koranen.

Det, vi har brug for nu, er en global muslimsk forargelsesbevægelse i stil med den, vi så, da Jyllandsposten trykte Muhammedtegningerne, men denne gang rettet mod terroristerne. Jeg ville ønske, at verdens muslimer kunne mobilisere samme vrede, men det forudsætter selvfølgelig en erkendelse af, at vi har et problem, og det oplever jeg desværre ikke fra særlig mange muslimers side.”

Verner