America the Beautiful

O beautiful for patriot dream

That sees beyond the years

Thine alabaster cities gleam

Undimmed by human tears!

America! America!

God shed his grace on thee

And crown thy good with brotherhood

From sea to shining sea!

Lige siden Trump blev valgt som præsident i USA er aviserne, og tv, kogt over med stof om Trump. Der er stor frygt for, hvad denne mand kan og vil. Han betragtes, som det værste der kan ske for USA. Meget er blevet sagt og skrevet, nu må det vel efterhånden stoppe. Eller vil det?

Her har vi forretningsmanden, der åbenbart er dybt besluttet på at hjælpe den menige amerikaner. At give dem deres arbejde tilbage, det som blev stjålet fra dem. At skabe ny industrier, at genskabe det fysiske USA med infrastruktur en masse, så landet igen kommer op at stå. At genskabe USAs storhed og skønhed; igen at blive regnet for noget, et cetera, et cetera.

Trump gentog disse ting under sin indsættelsestale, det er næsten som et mantra.

Det jeg nu er i gang med er ikke et hyldestdigt til den ny præsident. Overhovedet ikke.

Men det er ubestridelig rigtigt, at industrien, kapitalen i USA har, som den også har gjort i andre i-lande, vokset sig stor, stærk og meget rig, for siden at flytte produktionen ud af det land, hvor baggrunden for den blev skabt, af dygtige arbejdere, sindsygt lempelige skatteregler mv., for at efterlade disse arbejdere, borgere, uden arbejdspladser, indkomst og boliger, med byer som i dag nærmest er nekropoler. Fuldstændig skruppelløs.

Donald Trump:

Mødre og børn er fanget i fattigdom i de store byer, rustne fabrikker er ”spredt som gravsten” og kriminalitet og bander hærger.

Dette amerikanske blodbad stopper her og nu!

Her, og netop her, er en af forklaringerne på, at så mange stemte på ham. Jeg tror han vil arbejde for positive ændringer for denne del af befolkningen.

Det fjerner ikke nervøsiteten for, hvad han ellers vil kunne finde på. Slet ikke.

Ellers er denne præsidentindsættelse i USA nærmest ikonisk. Det tager mange timer og man venter og venter. Undervejs er der musik. The Mormon Tabernacle Choir, et kæmpe kor på 300 korister, sang America the beautiful. Det var smukt. Tænk om de også kunne have fået lov til at synge den meget smukke Oh Shenandoa.

Nummer to i America’s Got Talent 2010, Jackie Evancho, sang Star Spangled Banner. Synd for den purunge pige, for det kræver en sanger. Man skulle have benyttet berømtheder som Renée Flemming eller Thomas Hampson. Måske ville eller kunne de ikke. Trump er ingen populær person!

Efter indsættelsen gik Trump og hans ubegribelig smukke, og ditto velklædte kone, til fods altså, ned af den store boulevard , som jeg ikke husker navnet på, for at lade sig hylde af folket. Det folk som Trump nu vil arbejde for.

Verner

Jeg græmmes!

Det som nu følger, er en lægmands betragtninger over et par sager fra det offentlige liv. Grunden til, at det kunne fortjene en sådan generel omtale er, at hvad kan jeg (man) efterhånden tillade sig at tro på. Jeg synes, man bliver en hel del usikker på det, som diverse medier bringer til torvs.

Brexit

Afstemningen om Englands forbliven eller udtrædelse af EU, var fra mediernes side omtalt i lang tid. Disse medier, aviser, radio, tv m.v. var af den absolutte opfattelse, at englænderne ville stemme for, at England skulle forblive i EU. Stone sure. Men, da det så kom til stykket, viste det sig pludselig, at alle disse medier og meningsdannere ikke rigtig havde fået fat i, hvad der egentlig foregik i England.

Det blev til et nej og England forlader på et tidspunkt EU. Det næste var at EUs økonomi ville få et ordentlig dyk på baggrunden af valgresultatet. Det ville gå meget galt. Endnu har vi til gode at opleve dette. Her passede det heller ikke.

Trump

Op til præsidentvalget i USA, var det helt sikkert, at denne selvudråbte arbejdernes og menigmands helt ikke havde mange chancer, over for den glatte og selvsikre Clinton. Han havde faktisk ingen. Dag for dag øgedes Clintons føring. Da valget fandt sted, viste det sig, at meningsmålingerne havde ramt helt ved siden af. Trump bliver præsident. Intet af det de kloge havde fortalt os kom til at passe.

BNP og BNI

Danmarks Statistik udsendte 15. november sidste år et nyhedsbrev med overskriften ”Dansk økonomi opjusteres”. Her blev de seneste målinger og justeringer af tallene for både BNP og BNI offentliggjort. De viste, at det går langt bedre i Danmark med Brutto National Produktet end antaget. Danmarks samlede produktion i 2015 blev opskrevet med 42 milliarder kr. En stor og uventet stigning var der også i BNI, tallet for hvor stor danskernes personlige formue er. Den danske produktivitet er overhovedet ikke i stampe, som hævdet, det er helt forkert, det går forrygende godt. Nye beregningsmetoder og nye regler, for hvordan man regner alle disse tal ud, har skabt de reviderede tal.

Danmark vakler ikke på gravens rand økonomisk eller produktionsmæssigt, som økonomiske vismænd, regeringen og andre har tudet os ører fulde af. Det passer ikke. Vi er på vej ind i et meget stort økonomisk opsving.

påstandene passede ikke.

Vi står nu tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet kan stole på nyheder og nyhedsmedier. Eller: Hvem kan vi stole på?

Sidste ! ! !

Den politiske debat om DR's udgifter er atter vakt til live – denne gang med udgangspunkt i den konkrete sag om USA-korrespondent Johannes Langkildes hustrus hest, som blev fragtet til Washington D.C. på licensbetalernes regning, da parret flyttede til USA efter Johannes Langkildes skift fra TV2 til stillingen som DR-korrespondent. Hestetransporten kostede lige knap 70.000 kr., viser et bilag, som Radio24syv har fremskaffet.

Hvordan så her?

Her er ingen usandhed. Det er taget lige ud af virkeligheden!

Verner

Die Wienerphilharmoniker und Gustavo Dudamel

Johan Strauss den yngre.
- Statue i Wien!

Første nytårsdag 2017 transmitteredes den årlige nytårs koncert fra Wien, fra Goldener Saal, en begivenhed, som år efter år tv-transmitteres til det meste af kloden. Man har således et milliard stort publikum til denne celebre koncert. Hvert eneste år knyttes store forventninger til, hvilken dirigent, der dette år har fået opgaven. Det får kun de bedste af slagsen.

Dudamel, ikke længere a rising star,
 men Superdirigent på toppen af karrieren
- kun 35 år gammel!

I år (2017) havde man indbudt Gustavo Dudamel, der således i en alder af 35 år allerede med denne koncert har nået den ultimative top. Karrieren har været ganske usædvanlig og meget omfattende. Dudamel er født i Venezuela, hvor de grundlæggende studier også har fundet sted. Men det han huskes bedst for, før de store topposters tid, er hans arbejde med Orquesta Sinfonica Simón Bolivar, det nationale ungdom orkester i Venezuela.
I dag er han chefdirigent for Los Angeles Philharmonic. De er godt nok heldige i Los Angeles, for Dudamel er en strålende dirigent og inspirator.

Gustavo Dudamel med seneste frue; Billedskøn!
Det var den forrige også!

Danmark har han ikke besøgt endnu, men oplevet på tv og billeder ser man en yngre, glad smilende mand. Meget charmerende. Sådan fremstod han også i går under koncerten fra Wien, glad, oplagt og fik det pragtfulde orkester til at spille præcist og superperfekt. Den helt perfekte lyd, som kun Wiens Philharmoniske Orkester kan præstere. 

Det er Wien, det er nytår, det er pragtfuldt!

Hundertwasserhaus -
Wien

Verner

Jul 2016

Vores personlige juletæ

Derude er der lige nu stille i vores by. Det er, som har julefreden endelig sænket sig. Ganske vist er det en forstadskommune, men efterhånden rigeligt trafikeret til daglig.

Nu meget stille.

Det meste af året er henrundet. Der er rigeligt at kommentere på, men det forekommer at begivenheder og nyheder centreres om det dårlige og forfærdelige.

Hein?

Nåh, vi håber meget på et bedre og mere fredeligt 2017.

Og med disse få ord ønsker jeg alle jer derude en

Glædelig Jul

Verner

Wenn Jemand eine Reise tut

Store Torv

Julemarked i Krakow, lyder det ikke godt? Rolig, det er næsten for sent for i år, men jeg selv nåede det, lige midt i December måned. Der manglede ikke noget mht. jul. Det var omfattende, julemarkedet. Centreret om det store torv midt i byen. Rigtig flot og stort, af den slags at være. Det var en selskabsrejse på bare fem dage. På disse fem dage når man, hvis man går til den, alligevel en del.

Krakow er beliggende lidt mod syd i Polen. Det er en gammel, meget smuk by. Bycentrum præges af mange gamle og smukke bygninger, et studie værd. Nogle steder mindede byen om Wien, andre steder om Berlin. Kultur. Der er masser at opleve. Det meget glimrende rejsebureau havde sørget for næsten alt, indbefattet en polsk født, dansk bosat dame, der i sagens natur kendte alt til byen og talte sproget perfekt. God leder.

På disse fem dage fik man set det meste af de vigtige ting i Krakow

Julemarkedet, Store Torv, Jødisk bydel, Synagogen, Maria Kirken, Universitetet (set udefra), Krakow Shopping Center, Krakow Saltmine, Byen Sarkopane.

Intet nævnt – intet glemt.

Det er altid et must at se Synagogen, hvis byen har en sådan. Og det har Krakow. Sådan en synagoge indeholder en masse kulturelle ting og sager så som Thoraruller. Det har alle synagoger. Men smuk og interessant var denne synagoge.

Alteret i Maria Kirke

Maria Kirken er en utrolig oplevelse. Det ufattelig smukke alter skulle være denne verdens største. Man tror på det, når man ser det. Det er virkeligt et must, når du / I kommer på disse kanter en gang.

Krakow har verdens ældste universitet, mener man. Det er fra først i 1300 tallet. Kæmpestort og med et utal af studerene, som præger bybilledet. Det er på sådan et universitet, at pågældende lands fremtid skabes. Tro mig.

Krakow Shopping Center er kolossalt stort. Jeg har ikke set andre centre af den kæmpestørrelse. Det får vores stedlige center, Rødovre Center, til at ligne en dværg. Flot var det også. Renlivet luksus.

En aften var der arrangeret middag med Kletzmer musik. Til alt uheld var underholdningen af en eller anden grund aflyst, så ingen Kletzmer her alligevel.

Jeg havde set frem til det, fordi det er noget særligt. Jødisk musik til festbrug og bryllupper. Nåh.

Derimod turen til byen Sarkopane, et godt stykke fra Krakow, var en stor succes. To og en halv times buskørsel fra Krakow ligger denne smukke by. Vi rejste op i højderne med en funiculare: kabelbane. Højt op, til mængder af kridende hvid sne, blændende solskin, knaldblå himmel, minus 10 grader Celcius, og stod og så over på de snedækkede bjergtoppe i Tatra Bjergene. Hvilket storslået syn.

Herfra kommer en opfordring, til at besøge denne del af Polen. Du / I får en stor oplevelse.  

Verner

Hvor længe varer en krig?

Fra krigen mod oprørsbevægelsen FARC i Columbia

I en avisartikel, her den anden dag, blev ovennævnte spørgsmål vendt og drejet. Det er, når man undrende ser sig omkring i en verden rent af lave, et rigtigt godt spørgsmål. Der er simpelthen krig mange steder og en hel del konflikter foruden.

En af de krige / konflikter, som nu synes at nærme sig sin afslutning, er borgerkrigen i Columbia. Denne borgerkrig har varet 52 år, og medført 7,2 millioner internt fordrevne borgere, 1 million columbianere er berørt af krigen på en eller anden måde. De har mistet nærtstående. De selv eller deres pårørende har været holdt som gidsler, er blevet såret eller lemlæstet. Nu skal freden vindes. Der skal ryddes op i vold og kriminalitet. Kæmpe afgrøder af narkotika skal udslettes. Om Gud vil!

Det tog 52 år! Hele konflikten og dens langvarighed forekommer totalt uforståeligt.

Kigger vi så rundt på andre krige / konflikter, bliver man lige så beskæmmet. I Mellemøsten, startende fra Tyrkiet og strækkende sig hele Middelhavet rundt, er der konflikter. Indbyrdes krige, borgerkrige, oprør / opgør, etc., etc. Syrien er pt. det værste eksempel, her med flittig deltagelse af stater udenfor regionen, såsom Rusland, Tyrkiet, USA, Danmark og andre! Landet virker totalt smadret, er det sikkert også. Mange millioner flygter fra den voldsomme krig. De tager til Europa, hvis de kan.

Hvor længe varer denne konflikt? Den kan komme til at vare endnu rigtig mange år, ser det ud til.

Alle de øvrige konflikter i regionen, det er næsten ikke til at nævne dem alle, vil forværres pga. tiltagende fødselsoverskud, fødevaremangel, sult, forværret klima forårsaget af klodens opvarmning og vandmangel. Staterne falder fra hinanden, konflikterne vil trække ud i en uendelighed.

Ser vi på Europa, har der været utallige indbyrdes krige varende i mange århundreder. Efter det sidste store udbrud, 1. + 2. verdenskrig, syntes det, som om man nu har fået vanviddet stoppet. Det skete ved hjælp af Nato, senere forstærket ved dannelsen af EU.

Asger Åmund skrev fornylig om krigene i Mellemøsten, tror jeg, jeg fik desværre kun læst overskriften, at

Uden olie ingen penge, uden penge ingen våben, uden våben ingen krige.

Måske skulle det forstås sådan, at går vi over til andre energiformer end olie og gas, får vi (man) sandsynligvis stoppet dette mareridt af årtier lange konflikter i de muslimske / arabiske lande. 

Hvor længe varer en krig?

Verner

Requiem

Requiem aeternam dona eis, Domine

Et lux perpetua luceat eis

Giv dem den evige hvile, Herre,

og må det evige lys lyse for dem.

Dette er indledningen til Guiseppe Verdis Requiem, som i aftes kunne opleves i Domkirken i København. Et smukt sted at vælge til dette fuldkomne mesterværk, udødelig musik, som ikke er skabt af en stærkt troende, som man godt kunne tro, men af en stor kunstner og musiker.

Et mesterværk er det, hvilket også sagtens kunne høres, omend det smukke kirkerum er udstyret med en alt for ringe akustik. Aftenens opførelse havde fortjent bedre. Langt bedre. Alligevel var det en meget smuk fremførelse, hvor musikken fik alt det, som man kunne forvente.

Fin direktion af dirigenten, afbalanceret, roligt indtil de gigantiske indsatser af kor og orkester, og en smukt syngende kvartet. Let brutaliseret messingklang, og den er vældig i forvejen i dette værk.

Jeg ved det. Jeg har altid været solgt til denne forunderligt smukke og bevægende musik. Det er et nærmest oprørende godt stykke kirkemusik. Som en dramatisk opera.

Undervejs i musikken, kunne man se på den store Jesus figur, kirken er udstyret med. Fantastisk statue af Jesus med fremstrakte arme og hænder, som ville han favne de tilstedeværrende. Eller? Det virkede overordentligt stærkt i forbindelse med Verdis Requiem, som i virkeligheden er en sand Guds anråbelse.

Medvirkende

Københavns kantatekor og -orkester

Dir.: Torben H. S. Svendsen

Sine Bundgaard (sopran)

Hanne Fischer (mezzosopran)

Niels Jørgen Riis (tenor)

Jakob Zethner (bas)

Verner