Absolut skuffelse

I aftes vandt det polske fodboldlandshold over det danske med 3-2. Sejren var helt i orden, set ud fra synspunktet, at polakkerne lavede færrest fejl! For fejl var der, en hel del ovenikøbet.

De første 15-20 minutter havde danskerne meget godt greb om spillet, og havde to friløbere. Ifølge Brian Laudrup, der kommenterede kampen i tv, og mig selv, skal man score i en vigtig kamp ved en sådan situation.

Man skal! Den ondehylemig! Det er hvad fodbold også går ud på, udover at undeholde, naturligvis. To friløbere. Kampen kunne her være vundet af danskerne. Når jeg citerer Brian Laudrup, er det fordi, det er indlysende, og tv-seerne kunne ved selvsyn konstatere fadæsen.

I stedet for vinder polakkerne halvlegen 2-0, og kort inde i anden halvleg fører de med 3-0. Fejl på fejl og undervurdering af modstanderne, der kommer som en stormvind mod et langsomt dansk hold.

Lærer de det aldrig?

Her kommer så de polske fejl. Polakkerne scorer et selvmål efter effektivt dansk pres. Deres hold trækker sig tilbage på banen. Det danske landshold begynder endelig at spille pres-spil og scorer til 2-3. Situationen bliver mere og mere febrilsk for polakkerne, der til sidst må forsvare sig under skæven til uret. Det lykkedes for dem at bevare 3-2 som slutresultat.

Polakkerne var et bedre hold, men kunne sagtens være slået!

Hvilket spild af muligheder og talent.

Jeg græmmes!

Åke Hareide

Verner

Efterår

Min have sørger,

kold regn over blomsterne falder;

nu gyser sommer

svagt; det er vinter, der kalder.

Gyldengult blad på blad

falder fra høje akacietræ'r.

Sommer smiler forbavset, svag,

i sin havedrøm, døden nær.

Dvæler længe hos rosen,

tøver, venter, længes mod ro.

Langsomt lukkes dens store,

dybt bedrøvede øjne to.

Verner

Versus

TTIP

I dag finder kæmpestore demonstrationer sted i Tyskland i mange byer, mod handelsaftalerne mellem USA og EU; TTIP, og mod tilsvarende aftaler mellem EU og Canada; CETA. Befolkningerne i EU, bl.a. Tyskland, har for længe siden spottet, at netop disse aftaler, som vores politikere, deriblandt politikere i EU, prøver at sælge til os vha. overoptimistiske fremskrivninger af effekten for EU-borgerne, vil koste dem (os) dyrt. Disse aftaler ses ikke at være til for almindelige borgere, men for kæmpestore virksomheder i USA og Canada, der på denne måde vil kunne bevare deres konkurrenceevne med for eksempel Kina oa. Europæiske forbrugere og borgere vil blive de store tabere, hvis disse aftaler kommer til at gælde fremover. Forringelse af madvarer og lønmodtagerrettigheder vil fremover være prisen, der skal betales. Selv formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, lover at Ceta-aftalen med Canada alene vil garantere 30 millioner arbejdspladser i Europa, pga. de forbedrede eksportmuligheder. Europæerne tror ikke på ham! Bag de tyske demonstrationer står en række organisationer, deriblandt store fagforeninger.

Spørgsmålet her er, hvor i alverden de store danske fagforbund er henne, i denne for deres medlemmer uhyre vigtige sag. Ikke et pip har man hørt fra dem?

CPH Half Marathon

Søndag 18.9.2016 kl. 11.15 finder CPH Half Marathon sted i det indre af København, med bilfri søndag til følge i det berørte område. Det sidste er da i det mindste godt, eller? Der forventes 20.000 deltagere i dette halvmarathon. Tyvetusinde er ellers ikke så lidt, vel? Og det bliver flot at se på, uden tvivl, en pryd for vores populære hovedstad, for der har aldrig været så mange turister, som i de senere år. København er smuk, kun skæmmet af det gigantiske Metro-byggeri. Så langt så godt.

Når man sådan sammenstiller de to begivenheder, der intet har med hinanden at gøre, bliver det svært at se Danmark og danskerne som andet end politisk fraværende, nærmest sorgløse.

Verner

Den lille pige

Et af TV2's populære programmør er serien Størst med journalisten Peter Ingemann som vært. Den gode Ingemann er godt nok noget spøjs, men tv-seerne kan godt lide ham. Ingemann har været mange steder efterhånden, som kan falde ind under betegnelsen Størst . Alt sammen underholdende, virkelig! Og der skal noget til, efterhånden som tv-mediet nærmest forvitrer. Set herfra; et døende medie.

I aftes vistes så Størst omhandlende en tidligere danske færge Dronning Ingrid, nu kaldt Mercy Ships, der fungerer som topmoderne hospitalsskib og er beliggende i en havn på Madagaskar. I udsendelsen blev man introduceret for masser af entusiastiske medarbejdere, der udvirker mirakler for indfødte afrikanere. Masser af læger og sygeplejersker, og masser af patienter med de mest frygtelige sygdomme og deformiteter. Mange af patienterne får et bedre liv efter indlæggelsen på skibet.

Klart nok er et sådant tv-program bevægende, det er svært bare at se på det. Undervejs i programmet møder man en ung afrikansk kvinde, en lille ung pige, faktisk. Hun ventede på en operation. Hun havde en stor deformitet i den ene side af ansigtet, en kræftknude, der absolut måtte fjernes. Hun smilede og så meget sød ud.

Senere følger man operationen, hvor kirurgerne virkelig skulle passe på, at ansigtsnerverne ikke blev beskadiget. Alt lykkedes og man kunne sy sammen.

Efter et mellemspil, en samtale med en kirurg, kommer man så nogle dage senere tilbage, for at se pigens bandager blive fjernet. Langsomt, det er smertefuldt. Endelig er ansigtet frit og ubeskadiget. Undrende betragter vi et særdeles smukt ansigt. Mange års lidelser er ophørt, takket være strålende læger og sygeplejersker. Hun blev så smuk, den lille pige!

Pigen sidder som forstenet efter at have set sit ny ansigt i spejlet. Kirurgen forklarer det med, at det i starten er totalt uvirkeligt for patienten, men at hun forventes at acceptere den ny virkelighed efter nogen tid.

Den gode Hr. Ingemann var ved udsendelsens slutning meget rørt. Det har været den største oplevelse nogensinde, sagde han.

Man forstår skinke.

Verner

OH Danmark !

I en tid med uhyggeligt mange konflikter, man kan næsten ikke åbne en avis, før man bliver præsenteret for en af de utallige løbende konflikter, enten ude eller hjemme. Der er ufred overalt. Vort lille land er særligt udsat på grund af sin lidenhed og sin relativt set lille befolkning, så vi skal passe på det medens tid er, og vi skal se vort land, hvis vi ikke allerede har set det, se også alle de nye ting og de gamle, som hidtil har undgået vores opmærksomhed. Ikke sandt? Eller har de det? Altså undgået vores opmærksomhed? For nu lige at afprøve dette, lykkedes det mig på få dage, at tage ud i landet for at se, hvordan det egentlig står til!

Lille Mølle
Christianhavns Voldgade - København

Torsdag

Pensionistforeningen fra Canadian Container Limited (kendt verdensomspændende etiketfirma) også kendt som CCL, besøgte Lille Mølle beliggende på Christianshavn Voldgade, sammenbygget med den fortræffelige restaurant Løven & Bastionen. Nationalmuseet holder rundvisninger på Lille Mølle alt efter behov og på bestilling. En ung dame fra Nationalmuseet viste rundt og fortalte om den familie, som engang boede på møllen, efter den blev omdannet til bolig og ved samme lejlighed mistede sin hat. Dvs. at toppen af møllen inklusive møllevinger blev fjernet. Det hele blev omdannet til bolig, og alt vedr. mølledrift røg ud. Det blev en interessant omvisning, hvor man fik indblik i, hvordan livet også kunne leves omkring år 1900 og fremefter - sådan cirka. Af velhavende mennesker forstås.

Efter dette spiste pensionistforeningen frokost lige inde på den anden side af vægen på Løven & Bastionen. Fortræffeligt spisested, jeg selv har været der nogle gange. Vennerne fra pensionistafdelingen var glade, som altid når vi er sammen.

Birkegårdens Haver, Ruds Vedby
Den Japanske Have

Lørdag

Den kulturelle forening Juleklubben havde henlagt sin sommerudflugt til Birkegårdens Haver i Ruds Vedby. Det er det helt rigtige sted at afholde sommerudflugter; Birkegårdens Haver, Oplevelseshaver, dyr og legepark.

De medbragte børn morede sig, og alle fik én på opleveren. Der er både smukt og dejligt og en del temahaver. Særlig er den japanske have smuk og særpræget. Foreningens medlemmer nød dagen, grillede, spiste frokost og udvekslede nyheder om dette og hint. Birkegårdens Haver ligger rigtig dejligt langt ude på landet, set i hvert fald fra hovedstaden, men så får man sig da en længere biltur, hvor man kan beundre det smukke Danmark ved sommertide. Og det er det. Smukt, altså!

M/S Museet for Søfart, Helsingør
Indgangen

Søndag

Denne dag blev viet til besøg på M/S Museet for Søfart I Helsingør. Dette arkitektonisk særprægede museum er tegnet af Bjarke Ingels Group. Resultatet er forunderligt, og er beliggende på den grund, der tidligere tilhørte det for længst hedengangne Helsingør Skibsværft. Museet ligger under jorden bogstaveligt talt. En del af det i en stor tørdok. Det er et glimrende museum, mange burde tage turen til rigets nordøstlige hjørne for at se den forunderlige ting. Museet er fyldt med utallige ting, der relaterer sig til søfart og sømandsliv. Arkitekturen er fremragende.

Efter gennemgang af museets udstilling spiste min fælle og jeg en udmærket frokost på museets cafe, beliggende nederst i museet, med udsigt lige ud i en tørdok. Ret interessant.

Da vi kom ud fra museet gik vi hen og så på Helsingør Kræmmermarked og Havnefest lige udenfor.

Uha! Det var ikke godt. Det var det altså ikke!

Sammenfattende må siges, som også forventeligt er, at Danmark ligger der endnu, og er her ved sommertid usædvanligt smukt.

Vi skal passe på det. Passe på vores land!

Verner

I Smålands dybe skove

Med lange intervaller besøger jeg Rusken, en sø i Småland, Sverige. Dér bor vennerne, hvilket vil sige: et par af dem, som for lang tid siden fandt på, at erhverve sig en svensk landejendom. En fritidsbolig. Hvorfor skriver jeg om Rusken? Simpelthen fordi, der findes en fred, ro og uforstyrrethed, som få andre steder. Borte er storbyens støj, larm, trafik, lov og påbud, altsammen svært at leve med i længden, var det ikke lige fordi jeg selv og ægtefælle for mange år siden flyttede på landet, af alle steder i Rødovre. Dengang næsten på landet, men ak, i dag er storbyen flyttet ud efter, og vi bor nærmest i byen, men her er trods alt faktisk stille og roligt endnu - og for det meste!

Men Rusken !

Det er et kæmpestort rekreativt område. Man skal selvfølgelig være i stand til at passe sin ejendom, og der er en del arbejde med det, men så er det også alle tiders. Enestående muligheder for alverdens fritidssysler. Bade kan man, sejle, fiske, gå ture i de fantastiske skove og besøge små bygder. Det er alle tiders. Og det er så svensk, så svensk. Fra København til f.eks. Svens Bygd ved Rusken er der tre og en halv times kørsel i bil, før man lander i Paradis. Så er man i naturen. Men, det vil f.eks. også sige, at der bliver rigtig meget dejligt koldt om vinteren, og i mange vintre gigantiske snefald. Man skal være et naturmenneske. Næsten. 

Men så er der også dejligt !

Verner

  

La France

Det går ikke rigtig Frankrigs vej i disse tider. Slet ikke, desværre.

I EU oplever franskmændene, og vi andre, at Storbritannien melder sig ud (Brexit) med alvorlige følger for deres store nabo Frankrig, og alle vi andre naturligvis.

Ved EM i fodbold når de stærkt spillende franskmænd finalen, og på hjemmebane, men ak og ve, trods massivt overvægt i spil og især i chancer taber franskmændene til Portugal.

Mon Dieu!

Senest har der endnu engang fundet et meningsløst attentat sted, denne gang på Promenade des Anglais i Nice, et sted, hvor mange danske turister har været for at opleve det fantastiske sted. Attentatet blev begået af en franskmand, anden eller tredje generations indvandrer fra Tunis. Muslim. Han begik den genistreg at køre en kæmpe lastbil igennem afspærringerne ind til den berømte promenade, for derefter at pløje ind i den store folkemasse, der her var forsamlet. Foreløbig, i skrivende stund, er der 84 dødsfald, heriblandt 10 børn, plus et kæmpe antal sårede. Der er ingen tvivl om, at manden har været skingrende gal.

Ti børn!

Hvilken slags gud er det han bekendte sig til?

Det er samlet set nedtur for Frankrig, et land hvor jeg selv og fruen har haft så store ferieoplevelser, både i bil og på cykel, et land vi beundrer højt. Franskmændene har vor medfølelse og sympati.

Til det sidste forfærdelige problem i Nice, har dagbladet Politiken i dag spurgt en række kendte mennesker om deres holdning til dette. Heraf vil jeg tillade mig at bringe ét, nemlig Naser Khaders indlæg.

Naser Khader MF i Politiken d.d.:

”Mange muslimer er enormt hurtige til at afvise, at terrorangreb som det i Nice har noget som helst med Islam at gøre. Men det nytter ikke noget at benægte det og forsøge at bortforklare det. Vi muslimer har et kæmpeproblem, Islam er in deep shit og er ved at blive overtaget af voldelige elementer. De, der begår den slags angreb, er ifølge sig selv rettroende muslimer, og de refererer til citater fra Koranen.

Det, vi har brug for nu, er en global muslimsk forargelsesbevægelse i stil med den, vi så, da Jyllandsposten trykte Muhammedtegningerne, men denne gang rettet mod terroristerne. Jeg ville ønske, at verdens muslimer kunne mobilisere samme vrede, men det forudsætter selvfølgelig en erkendelse af, at vi har et problem, og det oplever jeg desværre ikke fra særlig mange muslimers side.”

Verner