Requiem

Requiem aeternam dona eis, Domine

Et lux perpetua luceat eis

Giv dem den evige hvile, Herre,

og må det evige lys lyse for dem.

Dette er indledningen til Guiseppe Verdis Requiem, som i aftes kunne opleves i Domkirken i København. Et smukt sted at vælge til dette fuldkomne mesterværk, udødelig musik, som ikke er skabt af en stærkt troende, som man godt kunne tro, men af en stor kunstner og musiker.

Et mesterværk er det, hvilket også sagtens kunne høres, omend det smukke kirkerum er udstyret med en alt for ringe akustik. Aftenens opførelse havde fortjent bedre. Langt bedre. Alligevel var det en meget smuk fremførelse, hvor musikken fik alt det, som man kunne forvente.

Fin direktion af dirigenten, afbalanceret, roligt indtil de gigantiske indsatser af kor og orkester, og en smukt syngende kvartet. Let brutaliseret messingklang, og den er vældig i forvejen i dette værk.

Jeg ved det. Jeg har altid været solgt til denne forunderligt smukke og bevægende musik. Det er et nærmest oprørende godt stykke kirkemusik. Som en dramatisk opera.

Undervejs i musikken, kunne man se på den store Jesus figur, kirken er udstyret med. Fantastisk statue af Jesus med fremstrakte arme og hænder, som ville han favne de tilstedeværrende. Eller? Det virkede overordentligt stærkt i forbindelse med Verdis Requiem, som i virkeligheden er en sand Guds anråbelse.

Medvirkende

Københavns kantatekor og -orkester

Dir.: Torben H. S. Svendsen

Sine Bundgaard (sopran)

Hanne Fischer (mezzosopran)

Niels Jørgen Riis (tenor)

Jakob Zethner (bas)

Verner

Oktoiber

Derude lige nu

Derude er der lige nu, i solen, et farveorgie uden sidestykke. Man oplever kun den slags om efteråret. En cykeltur på Vestvolden i Rødovre og Glostrup, var saliggørende og helt utrolig.

Ro

- Ro, stilhed, sollys og fantastiske farver . . .

Oktober

Bag os er Lyset og de stille Taager,

den milde Egn, hvor alt i Blinde gror,

foran os aabner Høsten alle Laager

ind til sit land af Nat og nøgen Jord.

Da færdes vi paa skumringskolde Steder,

når Mørket dæmmer op for Dagens Støj,

og Verden, klædt i graa og arme Klæder,

er sunken i den røde Aftens Røg.

Dér lytter vi, dér dybes Livets Stemme -

o frosne Marker, hvor den klare Vind

i Nattens Loft har aabnet stille Lemme,

for Rummets rene, kolde Vinterskin.

William Heinesen

Verner 

O, Shenandoah

O, Shenandoah

Amerikansk folkesang


Den amerikanske valgkamp spidser til, snart er vi fremme ved valgdagen, hvor alt afgøres. I skrivende stund ser det ud til, at Hillary Clinton bliver vinder af valget og dernæst, som en konsekvens af valget, den første kvindelige præsident i USA. Hvem pokker skulle have troet det for bare et par år siden? Men det store land mod vest rummer mange overraskelser. Det er et forbund af stater, som er meget anderledes end det ofte fremstilles i aviser, tv og film. Heldigvis. Om Clinton så bliver en god præsident? Ja, hvem ved?

Hvis man læser Leif Davidsens fremragende rejseroman Steinbecks spøgelse – jagten på en forfatter (2014), får man et anderledes og betydeligt mere nuanceret billede af Guds Eget Land. Med garanti. Læs bare bogen, den er en oplevelse.

Den amerikanske natur er et kapitel for sig. Ofte billedskøn, storslået, man bliver bjergtaget. De første europæiske tilflyttere, der drog vest på rejste gennem en natur, der stod som skabt af Gud selv. Indianerne, der allerede havde boet her i tusinder år vidste og kendte naturligvis også denne storslåethed.

Som et ekko af dette findes ældre amerikanske sange, også om det store land og dets skønhed, og længslen efter det, skulle man være rejst videre. En af de bedste af den slags er efter min mening den underskønne: 


O, Shenandoah

https://www.mormontabernaclechoir.org/articles/shenandoah-the-history-and-lyrics.html

På videoen på dette klip får man teksten til de første fire vers af sangen, der foredrages. Der er 26 vers, så vidt jeg ved. Dem skånes man dog for. Til gengæld er naturen på videoen helt utrolig smuk.

Bliver man begejstret for denne sang, kan man også finde den i en udgave på Youtube, med Amerikas store sanger Thomas Hampson (baryton). Stor oplevelse.


Verner

Absolut skuffelse

I aftes vandt det polske fodboldlandshold over det danske med 3-2. Sejren var helt i orden, set ud fra synspunktet, at polakkerne lavede færrest fejl! For fejl var der, en hel del ovenikøbet.

De første 15-20 minutter havde danskerne meget godt greb om spillet, og havde to friløbere. Ifølge Brian Laudrup, der kommenterede kampen i tv, og mig selv, skal man score i en vigtig kamp ved en sådan situation.

Man skal! Den ondehylemig! Det er hvad fodbold også går ud på, udover at undeholde, naturligvis. To friløbere. Kampen kunne her være vundet af danskerne. Når jeg citerer Brian Laudrup, er det fordi, det er indlysende, og tv-seerne kunne ved selvsyn konstatere fadæsen.

I stedet for vinder polakkerne halvlegen 2-0, og kort inde i anden halvleg fører de med 3-0. Fejl på fejl og undervurdering af modstanderne, der kommer som en stormvind mod et langsomt dansk hold.

Lærer de det aldrig?

Her kommer så de polske fejl. Polakkerne scorer et selvmål efter effektivt dansk pres. Deres hold trækker sig tilbage på banen. Det danske landshold begynder endelig at spille pres-spil og scorer til 2-3. Situationen bliver mere og mere febrilsk for polakkerne, der til sidst må forsvare sig under skæven til uret. Det lykkedes for dem at bevare 3-2 som slutresultat.

Polakkerne var et bedre hold, men kunne sagtens være slået!

Hvilket spild af muligheder og talent.

Jeg græmmes!

Åke Hareide

Verner

Efterår

Min have sørger,

kold regn over blomsterne falder;

nu gyser sommer

svagt; det er vinter, der kalder.

Gyldengult blad på blad

falder fra høje akacietræ'r.

Sommer smiler forbavset, svag,

i sin havedrøm, døden nær.

Dvæler længe hos rosen,

tøver, venter, længes mod ro.

Langsomt lukkes dens store,

dybt bedrøvede øjne to.

Verner

Versus

TTIP

I dag finder kæmpestore demonstrationer sted i Tyskland i mange byer, mod handelsaftalerne mellem USA og EU; TTIP, og mod tilsvarende aftaler mellem EU og Canada; CETA. Befolkningerne i EU, bl.a. Tyskland, har for længe siden spottet, at netop disse aftaler, som vores politikere, deriblandt politikere i EU, prøver at sælge til os vha. overoptimistiske fremskrivninger af effekten for EU-borgerne, vil koste dem (os) dyrt. Disse aftaler ses ikke at være til for almindelige borgere, men for kæmpestore virksomheder i USA og Canada, der på denne måde vil kunne bevare deres konkurrenceevne med for eksempel Kina oa. Europæiske forbrugere og borgere vil blive de store tabere, hvis disse aftaler kommer til at gælde fremover. Forringelse af madvarer og lønmodtagerrettigheder vil fremover være prisen, der skal betales. Selv formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, lover at Ceta-aftalen med Canada alene vil garantere 30 millioner arbejdspladser i Europa, pga. de forbedrede eksportmuligheder. Europæerne tror ikke på ham! Bag de tyske demonstrationer står en række organisationer, deriblandt store fagforeninger.

Spørgsmålet her er, hvor i alverden de store danske fagforbund er henne, i denne for deres medlemmer uhyre vigtige sag. Ikke et pip har man hørt fra dem?

CPH Half Marathon

Søndag 18.9.2016 kl. 11.15 finder CPH Half Marathon sted i det indre af København, med bilfri søndag til følge i det berørte område. Det sidste er da i det mindste godt, eller? Der forventes 20.000 deltagere i dette halvmarathon. Tyvetusinde er ellers ikke så lidt, vel? Og det bliver flot at se på, uden tvivl, en pryd for vores populære hovedstad, for der har aldrig været så mange turister, som i de senere år. København er smuk, kun skæmmet af det gigantiske Metro-byggeri. Så langt så godt.

Når man sådan sammenstiller de to begivenheder, der intet har med hinanden at gøre, bliver det svært at se Danmark og danskerne som andet end politisk fraværende, nærmest sorgløse.

Verner

Den lille pige

Et af TV2's populære programmør er serien Størst med journalisten Peter Ingemann som vært. Den gode Ingemann er godt nok noget spøjs, men tv-seerne kan godt lide ham. Ingemann har været mange steder efterhånden, som kan falde ind under betegnelsen Størst . Alt sammen underholdende, virkelig! Og der skal noget til, efterhånden som tv-mediet nærmest forvitrer. Set herfra; et døende medie.

I aftes vistes så Størst omhandlende en tidligere danske færge Dronning Ingrid, nu kaldt Mercy Ships, der fungerer som topmoderne hospitalsskib og er beliggende i en havn på Madagaskar. I udsendelsen blev man introduceret for masser af entusiastiske medarbejdere, der udvirker mirakler for indfødte afrikanere. Masser af læger og sygeplejersker, og masser af patienter med de mest frygtelige sygdomme og deformiteter. Mange af patienterne får et bedre liv efter indlæggelsen på skibet.

Klart nok er et sådant tv-program bevægende, det er svært bare at se på det. Undervejs i programmet møder man en ung afrikansk kvinde, en lille ung pige, faktisk. Hun ventede på en operation. Hun havde en stor deformitet i den ene side af ansigtet, en kræftknude, der absolut måtte fjernes. Hun smilede og så meget sød ud.

Senere følger man operationen, hvor kirurgerne virkelig skulle passe på, at ansigtsnerverne ikke blev beskadiget. Alt lykkedes og man kunne sy sammen.

Efter et mellemspil, en samtale med en kirurg, kommer man så nogle dage senere tilbage, for at se pigens bandager blive fjernet. Langsomt, det er smertefuldt. Endelig er ansigtet frit og ubeskadiget. Undrende betragter vi et særdeles smukt ansigt. Mange års lidelser er ophørt, takket være strålende læger og sygeplejersker. Hun blev så smuk, den lille pige!

Pigen sidder som forstenet efter at have set sit ny ansigt i spejlet. Kirurgen forklarer det med, at det i starten er totalt uvirkeligt for patienten, men at hun forventes at acceptere den ny virkelighed efter nogen tid.

Den gode Hr. Ingemann var ved udsendelsens slutning meget rørt. Det har været den største oplevelse nogensinde, sagde han.

Man forstår skinke.

Verner