Nytårskoncert

Musikvereins Goldener Saal

Det er livets gang. Efter jul kommer nytår. Det går stærkt. Man skal lægge mærke til det. Fart er der på. Dagen efter nytår sidder man dér. Meget oplagt er man jo ikke efter nytårsfesten. Havde det ikke lige været for Nytårskoncerten fra Wien.

Personligt tror jeg, at jeg altid har set/hørt den på tv. Hele mit voksenliv. Det skulle man. Det skulle jeg. Den fantastiske musik fra den helt vidunderlige kejserstad; Wien. Det bliver aldrig smukkere. En god ting at falde ned på efter nytår. Ikke sandt?

Således også i år, hvor koncerten sendtes på tv fra Musikvereins Goldener Saal. I hjertet af Wien. Tegnet af den danske arkitekt Theophilus Hansen. Salen er verdenskendt, akustikken uovertruffen. Wienerphilharmonikernes hjemmebase. Det berømte orkester, der har forstået at opretholde sin ufattelig høje standard gennem snart sagt århundreder.

I år blev koncerten dirigeret for anden gang af Franz Welser-Möst f. 1960, østrigsk-liechtensteinsk dirigent med lynkarriere siden debuten i Salzburg 1985. Han var chefdirigent for London Philharmonic Orchestra 1990-96, siden 1995 ved operaen i Zürich. I dag musikchef ved Staatsoper i Wien. Klassisk-romantisk musik er hans kernerepertoire. Han fik, som mange af sine forgængere, musikken til at folde sig ud på smukkeste vis. Alt sidder omhyggeligt - lige i skabet! Her er intet at komme efter. Den berømte musik går rent hjem hos tilhørerne. Dirigentens gestik og hans slagteknik er forbilledligt klar og tydelig. Meget tydelig. Tekniker er han.

Den smukke sal lyser, masser af blomster fra en af de tidligere kolonier i Norditalien smykker salen. Philharmonikerne spiller. Publikum er betaget. Alt er superfint. Havde man blot været med i salen!

Undervejs blev tv-publikum underholdt mellem numrene af dirigenten, der var ude bagved og fik duppet sin pande for sved af en ung dame, fik et glas vand rakt frem osv. Det kunne have været en scene fra en børnehave - næsten. Hans fine hår måtte sikkert ikke komme i udu!

Men valsemusikken, spillet af det berømte orkester, er super de luxe. Blændende opvisnings-stil. Et brøl af potens. I virkeligheden bør man høre det live og ikke bare på tv. Så giver det pote, så det vil noget!

Verner