 |
| Søren Lyngbjørn |
Gidslerne
Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez har det så slemt i Somalia, at de
(med rette) frygter at dø i deres fangenskab.
De
blev taget som gidsler for to år siden i forbindelse med deres arbejde for
rederiet Shipcraft, og i et interview med Ekstra Bladet fortæller
de om deres pinsler, der blandt andet består af malaria og blod i afføringen.
-
Jeg dør her. Jeg taler, fordi jeg ikke kan mere. Jeg er så syg. Jeg kan ikke gå
og skal have hjælp til at komme på toilettet. Det her er ikke et liv, siger gidslet
Søren Lyngbjørn.
Kaptajn
Eddy Lopez fortæller, at han har smerter overalt, men at det især står slemt
til med Søren Lyngbjørn.
-
Vi har sovet på jorden i to år nu, og jeg har smerter i ryggen. Jeg har
mavesår. Når jeg går på toilettet, er der blod i afføringen, siger Eddy Lopez
og tilføjer, at de to gidsler også er blevet slået og tortureret.
Han
har en klar opfordring til rederiet Shipcraft:
-
Jeg har en besked til firmaet: Få os hjem. Vi er syge. Vi dør her, siger han.
Den
dansk-somaliske filminstruktør Nasib Farah har via sine kontakter i det
somaliske piratmiljø gjort det muligt at lave et interview med de to gidsler.
Instruktøren siger, at især Søren Lyngbjørns tilstand er bekymrende.
-
Han er meget syg, og jeg tror ikke, han kan klare meget mere, før han bukker
under. Jeg gav mine malariapiller til ham, og piraterne har haft en lokal læge
til at se på ham. Han har brug for at komme på sygehuset og få ordentlig
lægehjælp, siger Nasib Farah.
I
forbindelse med et rygte i slutningen af sidste år om, at et af de to danske
gidsler skulle være afgået ved døden, skrev rederiet Shipcrafts direktør, Claus
Bech, følgende på sin hjemmeside:
Vi
arbejder uafbrudt for at få vor besætning løsladt så hurtigt som muligt. Til
trods for alle bestræbelser har piraterne desværre ikke vist tegn på at ville
løslade vor besætning.
"Det
ser desværre ud til lige pt., at de to gidsler får ret i, at de dør i Somalia
som gidsler. Det er fuldstændigt forfærdeligt og ikke en måde at møde sin
skaber på! Sagen har stået på i to år nu, og intet overhovedet tyder på hjælp,
hverken mht. til løsladelse, eller hjælp og bistand fra de to staklers
arbejdsgiver; Shipcraft. Intet.
Sort,
sort tragedie!"
Verner
 |
| Rederiet Shipcraft - Ville du arbejde for dem? |
Kære Verner, jeg sidder lige her og kommenterer på dit indlæg og så er hele skrivelsen bortkommet, så jeg prøver lige igen :-)
SvarSletDet er jo en meget ulykkelig situation med de to fanger og det går mig meget på.
Jeg tænker både på de to mænd, men også på deres familier.
Vi har jo fået at vide at det er rederiet der skal få dem ud, men da det ikke er sket endnu, hvad kan man så gøre.
Jeg synes det er underligt at E.B. kan komme i kontakt med fangerne og så alligevel ikke kan gøre noget.
Sidst da en familie blev taget til fange, skrev jeg til Udenrigsministeriet, men de kunne ikke sige andet end at der var gang i noget, men ikke hvad. Det var så en anden sag, da de sejlede privat.
Det er ikke til at bære hvis de dør i fangenskab, tænk hvis det var nogle i ens egen familie.
Venlig hilsen
Amanda
Kære Amanda
SletDu har fuldstændig ret i at situationen er ulykkelig. Jeg tror desværre at løbet er kørt for dem. Ingen instanser vil gøre noget. Og ja, vores tanker går til de ulykkelige og deres familie.
Filminstruktør Nasib Farah har kunnet skaffe interviewet pga. sine kontakter, men så standser sagen vel også der igen.
Deres skæbne er ubærlig. jeg tror ikke de kommer hjem!
Menneskeliv betyder ikke noget i et land som Somalia, og åbenbart heller ikke her!
Verner