fredag den 21. oktober 2016
søndag den 9. oktober 2016
Absolut skuffelse
I aftes vandt det polske
fodboldlandshold over det danske med 3-2. Sejren var helt i orden,
set ud fra synspunktet, at polakkerne lavede færrest fejl! For fejl
var der, en hel del ovenikøbet.
De første 15-20 minutter
havde danskerne meget godt greb om spillet, og havde to friløbere.
Ifølge Brian Laudrup, der kommenterede kampen i tv, og mig selv,
skal man score i en vigtig kamp ved en sådan situation.
Man skal! Den ondehylemig! Det er hvad
fodbold også går ud på, udover at undeholde, naturligvis. To
friløbere. Kampen kunne her være vundet af danskerne. Når jeg
citerer Brian Laudrup, er det fordi, det er indlysende, og tv-seerne
kunne ved selvsyn konstatere fadæsen.
I stedet for vinder
polakkerne halvlegen 2-0, og kort inde i anden halvleg fører de med
3-0. Fejl på fejl og undervurdering af modstanderne, der kommer som
en stormvind mod et langsomt dansk hold.
Lærer de det aldrig?
Her kommer så de polske
fejl. Polakkerne scorer et selvmål efter effektivt dansk pres. Deres
hold trækker sig tilbage på banen. Det danske landshold begynder
endelig at spille pres-spil og scorer til 2-3. Situationen bliver
mere og mere febrilsk for polakkerne, der til sidst må forsvare sig
under skæven til uret. Det lykkedes for dem at bevare 3-2 som
slutresultat.
Polakkerne var et bedre
hold, men kunne sagtens være slået!
Hvilket spild af
muligheder og talent.
Jeg græmmes!
![]() |
| Åke Hareide |
Verner
fredag den 7. oktober 2016
Efterår
Min have sørger,
kold regn over blomsterne falder;
nu gyser sommer
svagt; det er vinter, der kalder.
Gyldengult blad på blad
falder fra høje akacietræ'r.
Sommer smiler forbavset, svag,
i sin havedrøm, døden nær.
Dvæler længe hos rosen,
tøver, venter, længes mod ro.
Langsomt lukkes dens store,
dybt bedrøvede øjne to.
tøver, venter, længes mod ro.
Langsomt lukkes dens store,
dybt bedrøvede øjne to.
Verner
lørdag den 17. september 2016
Versus
TTIP
I dag finder kæmpestore
demonstrationer sted i Tyskland i mange byer, mod handelsaftalerne
mellem USA og EU; TTIP, og mod tilsvarende aftaler mellem EU og
Canada; CETA. Befolkningerne i EU, bl.a. Tyskland, har
for længe siden spottet, at netop disse aftaler, som vores
politikere, deriblandt politikere i EU, prøver at sælge til os vha.
overoptimistiske fremskrivninger af effekten for EU-borgerne, vil
koste dem (os) dyrt. Disse aftaler ses ikke at være til for
almindelige borgere, men for kæmpestore virksomheder i USA og
Canada, der på denne måde vil kunne bevare deres konkurrenceevne
med for eksempel Kina oa. Europæiske forbrugere og borgere vil blive
de store tabere, hvis disse aftaler kommer til at gælde fremover.
Forringelse af madvarer og lønmodtagerrettigheder vil fremover være
prisen, der skal betales. Selv formanden for EU-Kommissionen,
Jean-Claude Juncker, lover at Ceta-aftalen med Canada alene vil
garantere 30 millioner arbejdspladser i Europa, pga. de forbedrede
eksportmuligheder. Europæerne tror ikke på ham! Bag de tyske
demonstrationer står en række organisationer, deriblandt store
fagforeninger.
Spørgsmålet her er,
hvor i alverden de store danske fagforbund er henne, i denne for
deres medlemmer uhyre vigtige sag. Ikke et pip har man hørt fra dem?
CPH Half Marathon
Søndag 18.9.2016 kl.
11.15 finder CPH Half Marathon sted i det indre af København, med
bilfri søndag til følge i det berørte område. Det sidste er da i
det mindste godt, eller? Der forventes 20.000 deltagere i dette
halvmarathon. Tyvetusinde er ellers ikke så lidt, vel? Og det bliver
flot at se på, uden tvivl, en pryd for vores populære hovedstad,
for der har aldrig været så mange turister, som i de senere år.
København er smuk, kun skæmmet af det gigantiske Metro-byggeri. Så
langt så godt.
Når man sådan
sammenstiller de to begivenheder, der intet har med hinanden at gøre,
bliver det svært at se Danmark og danskerne som andet end politisk
fraværende, nærmest sorgløse.
Verner
torsdag den 1. september 2016
Den lille pige
Et af TV2's populære programmør er serien Størst med journalisten Peter Ingemann som vært. Den gode Ingemann er godt nok noget spøjs, men tv-seerne kan godt lide ham. Ingemann har været mange steder efterhånden, som kan falde ind under betegnelsen Størst . Alt sammen underholdende, virkelig! Og der skal noget til, efterhånden som tv-mediet nærmest forvitrer. Set herfra; et døende medie.
I aftes vistes så Størst omhandlende en tidligere danske færge Dronning Ingrid, nu kaldt Mercy Ships, der fungerer som topmoderne hospitalsskib og er beliggende i en havn på Madagaskar. I udsendelsen blev man introduceret for masser af entusiastiske medarbejdere, der udvirker mirakler for indfødte afrikanere. Masser af læger og sygeplejersker, og masser af patienter med de mest frygtelige sygdomme og deformiteter. Mange af patienterne får et bedre liv efter indlæggelsen på skibet.
Klart nok er et sådant tv-program bevægende, det er svært bare at se på det. Undervejs i programmet møder man en ung afrikansk kvinde, en lille ung pige, faktisk. Hun ventede på en operation. Hun havde en stor deformitet i den ene side af ansigtet, en kræftknude, der absolut måtte fjernes. Hun smilede og så meget sød ud.
Senere
følger man operationen, hvor kirurgerne virkelig skulle passe på,
at ansigtsnerverne ikke blev beskadiget. Alt lykkedes og man kunne sy
sammen.
Efter
et mellemspil, en samtale med en kirurg, kommer man så nogle dage
senere tilbage, for at se pigens bandager blive fjernet. Langsomt,
det er smertefuldt. Endelig er ansigtet frit og ubeskadiget. Undrende
betragter vi et særdeles smukt ansigt. Mange års lidelser er
ophørt, takket være strålende læger og sygeplejersker. Hun blev
så smuk, den lille pige!
Pigen
sidder som forstenet efter at have set sit ny ansigt i spejlet.
Kirurgen forklarer det med, at det i starten er totalt uvirkeligt for
patienten, men at hun forventes at acceptere den ny virkelighed efter
nogen tid.
Den
gode Hr. Ingemann var ved udsendelsens slutning meget rørt. Det har
været den største oplevelse nogensinde, sagde han.
Man forstår skinke.
Verner
søndag den 14. august 2016
OH Danmark !
I en tid med
uhyggeligt mange konflikter, man kan næsten ikke åbne en avis, før
man bliver præsenteret for en af de utallige løbende konflikter,
enten ude eller hjemme. Der er ufred overalt. Vort lille land er
særligt udsat på grund af sin lidenhed og sin relativt set lille
befolkning, så vi skal passe på det medens tid er, og vi skal se
vort land, hvis vi ikke allerede har set det, se også alle de nye
ting og de gamle, som hidtil har undgået vores opmærksomhed. Ikke
sandt? Eller har de det? Altså undgået vores opmærksomhed? For nu
lige at afprøve dette, lykkedes det mig på få dage, at tage ud i
landet for at se, hvordan det egentlig står til!
![]() |
| Lille Mølle Christianhavns Voldgade - København |
Torsdag
Pensionistforeningen
fra Canadian Container Limited (kendt verdensomspændende etiketfirma) også kendt som CCL, besøgte Lille Mølle
beliggende på Christianshavn Voldgade, sammenbygget med den
fortræffelige restaurant Løven & Bastionen.
Nationalmuseet holder rundvisninger på Lille Mølle alt efter behov
og på bestilling. En ung dame fra Nationalmuseet viste rundt og
fortalte om den familie, som engang boede på møllen, efter den blev
omdannet til bolig og ved samme lejlighed mistede sin hat. Dvs. at
toppen af møllen inklusive møllevinger blev fjernet. Det hele blev
omdannet til bolig, og alt vedr. mølledrift røg ud. Det blev en
interessant omvisning, hvor man fik indblik i, hvordan livet også
kunne leves omkring år 1900 og fremefter - sådan cirka. Af velhavende
mennesker forstås.
Efter dette
spiste pensionistforeningen frokost lige inde på den anden side af
vægen på Løven & Bastionen. Fortræffeligt spisested, jeg selv
har været der nogle gange. Vennerne fra pensionistafdelingen var
glade, som altid når vi er sammen.
![]() |
| Birkegårdens Haver, Ruds Vedby Den Japanske Have |
Lørdag
Den
kulturelle forening Juleklubben havde henlagt sin
sommerudflugt til Birkegårdens Haver i Ruds Vedby. Det er det
helt rigtige sted at afholde sommerudflugter; Birkegårdens Haver,
Oplevelseshaver, dyr og
legepark.
De medbragte
børn morede sig, og alle fik én på opleveren. Der er både smukt
og dejligt og en del temahaver. Særlig er den japanske have smuk og
særpræget. Foreningens medlemmer nød dagen, grillede, spiste
frokost og udvekslede nyheder om dette og hint. Birkegårdens
Haver ligger rigtig dejligt langt ude på landet, set i hvert
fald fra hovedstaden, men så får man sig da en længere biltur,
hvor man kan beundre det smukke Danmark ved sommertide. Og det er det. Smukt, altså!
![]() |
| M/S Museet for Søfart, Helsingør Indgangen |
Søndag
Denne dag
blev viet til besøg på M/S Museet for Søfart I Helsingør.
Dette arkitektonisk særprægede museum er tegnet af Bjarke Ingels
Group. Resultatet er forunderligt, og er beliggende på den grund,
der tidligere tilhørte det for længst hedengangne Helsingør
Skibsværft. Museet ligger under jorden bogstaveligt talt. En
del af det i en stor tørdok. Det er et glimrende museum, mange burde
tage turen til rigets nordøstlige hjørne for at se den forunderlige
ting. Museet er fyldt med utallige ting, der relaterer sig til søfart
og sømandsliv. Arkitekturen er fremragende.
Efter
gennemgang af museets udstilling spiste min fælle og jeg en udmærket
frokost på museets cafe, beliggende nederst i museet, med udsigt
lige ud i en tørdok. Ret interessant.
Da vi kom ud
fra museet gik vi hen og så på Helsingør Kræmmermarked og Havnefest
lige udenfor.
Uha! Det var
ikke godt. Det var det altså ikke!
Sammenfattende
må siges, som også forventeligt er, at Danmark ligger der endnu, og er
her ved sommertid usædvanligt smukt.
Vi skal
passe på det. Passe på vores land!
Verner
mandag den 8. august 2016
I Smålands dybe skove
Med lange intervaller besøger jeg Rusken, en sø i Småland, Sverige. Dér bor vennerne, hvilket vil sige: et par af dem, som for lang tid siden fandt på, at erhverve sig en svensk landejendom. En fritidsbolig. Hvorfor skriver jeg om Rusken? Simpelthen fordi, der findes en fred, ro og uforstyrrethed, som få andre steder. Borte er storbyens støj, larm, trafik, lov og påbud, altsammen svært at leve med i længden, var det ikke lige fordi jeg selv og ægtefælle for mange år siden flyttede på landet, af alle steder i Rødovre. Dengang næsten på landet, men ak, i dag er storbyen flyttet ud efter, og vi bor nærmest i byen, men her er trods alt faktisk stille og roligt endnu - og for det meste!
Men Rusken !
Det er et kæmpestort rekreativt område. Man skal selvfølgelig være i stand til at passe sin ejendom, og der er en del arbejde med det, men så er det også alle tiders. Enestående muligheder for alverdens fritidssysler. Bade kan man, sejle, fiske, gå ture i de fantastiske skove og besøge små bygder. Det er alle tiders. Og det er så svensk, så svensk. Fra København til f.eks. Svens Bygd ved Rusken er der tre og en halv times kørsel i bil, før man lander i Paradis. Så er man i naturen. Men, det vil f.eks. også sige, at der bliver rigtig meget dejligt koldt om vinteren, og i mange vintre gigantiske snefald. Man skal være et naturmenneske. Næsten.
Men så er der også dejligt !
Verner
Abonner på:
Opslag (Atom)










