onsdag den 25. september 2013

Majestic Maersk

Prinsessen døber Majestic -
Man kan komme langt med et smukt udseende
og en fin intelligens!

Kæmpeskibet kan ses langtfra Langelinie-kajen, hvor det i disse dage ligger. Helt oppe ved Østerport Station ses toppen af overbygningen på giganten. Det er verdens største skib pt. Beregnet på containertransport. Det kan fragte mange flere containere end andre skibe for tiden. Og her er tale om mange flere. Naturligvis er det et fantastisk syn med en kæmpe af denne størrelse, og de 40.000 billetter var revet væk på et øjeblik. De blev sandsynligvis solgt over nettet. Her sov man (jeg) i timen. Jeg ville godt have været rundt og set det indvendigt, men chance-køen rakte herfra og til Roskilde og tilbage igen. Jeg gad simpelthen ikke stå der i det fantastiske efterårsvejr, som det har været i dag. Men selvfølgelig går man en tur langs skibet og tilbage for rigtig at se på det. Hold da op, hvor er det gigantisk, sjældent eller aldrig har man set magen. På tilbageturen gik jeg oppe på balustraden, eller hvad man skal kalde det, godt hævet over vej-niveau, og her spadserede Michael Pram Rasmussen, Maersks bestyrelsesformand, sammen med et selskab, ude for at syne skibet kunne man tro. Har han ikke andet at foretage sig med sådan et kæmpefirma?

Majestic Maersk til havs

Ved kaj på langelinie




Her set nede fra kajen


Michael Pram Rasmussen
Maersk Bestyrelsesformand

Verner

mandag den 23. september 2013

Pigen under skabet


Lørdag aften var jeg til en 65 års fødselsdagsfest og fik desværre ikke set tv-programmet på DR 2 Tema - åbenbart om skibskatastrofer og pludselig død. Men jeg har tidligere hørt et interview med og læst om Morten Boje Hvid, der blev reddet ved Estonias forlis i 1994, hvor 852 omkom, ganske få blev reddet. Det var simpelthen forfærdeligt. Han konkluderer selv, at kun selvopholdelsesdrift, også kaldt egoisme, bevirkede, at han overlevede. Han kunne have taget hånd om sin kollega i kahytten. Det gjorde han ikke. På vej op i det kæntrende skib mødte han mange desperate og tilskadekomne mennesker, blandt dem en pige, der sad fast under et skab. Men han standsede ikke for at hjælpe. Han ville overleve. Det lykkedes ham at overleve, som en af de få.
Dette er ikke en kvababbelse over, hvad Morten Boje hvid gjorde eller ikke gjorde, jeg tror selv, at jeg ville have reageret på samme måde, for ikke at drukne i dybet, gå ned med skibet. Ynkeligt omkomme.
Først sidst i livet vil vi lære, hvordan det er, når det er slut, heldigvis, hvis vi ellers er nærværende på det tidspunkt. Alle kommer til at erfare det, her føler jeg mig sikker.
Men pigen, én af de mange, der omkom, da Estonia gik ned, fordi hun sad fast under et skab, ikke kunne få hjælp, måtte se en mulig hjælp styrte forbi sig og erfare, at livet nu var forbi. Hvilke tanker har gået gennem hendes hoved? Det kan ikke være mere forfærdeligt vel?
- Jo, jeg føler mig sikker på, at jeg ville have gjort som Morten Boje Hvid, havde jeg kunnet!

Nej, jeg ser ikke mig selv som følelseskold!



Morten Boje Hvid

Verner

Mutti ist noch bei uns . .

Nej - Det er ikke fru Merkels vægt, vi taler om her!

Det tyske valg er et overstået kapitel. Det blev en knusende sejr til Frau Merkel. Nu følger så forhandlinger om regeringsdannelse, måske bliver søsterpartierne CDU/CSU alene om regeringsmagten. Det vides ikke for nærværende. I Sydeuropa er de gældsplagede lande sikkert mere end kede af resultatet, selvom de i virkeligheden burde være himmelhenrykte. Var andre kommet til fadet, havde disse lande fået af grovfilen, selv om det er den forkerte vej at gå. Ingen ved hvorhen en ny Merkel-regering vil føre os. Der kan for den sags skyld ske hvad som helst. Nato- eller Eu-lande kan begive sig ind i en ny krig i Mellemøsten, England kan melde sig ud af EU, finanskrisen kan forværres, etc., etc. Det er helt åbent. Mht. til de Sydeuropæiske lande, skal de være glade for Fru Merkel, tænk hvis Jernkansleren Otto von Bismarck havde været tysk leder i dag. Man kan ikke tænke sig en mere moderat tysk kansler end netop Fru Merkel. I øvrigt, så vidt jeg selv har forstået, har Fru Merkel og kolleger så rigeligt at se til hjemme. Der er masser af problemer. 

Otto von Bismarck

Den forhenværende franske præsident Nicolas Sarkozi havde et særdeles fint forhold til fru Merkel, og et skarpt blik. Han skulle have ymtet noget i retning af:


”Hun klager over sin vægt, men hun tager da to gange af osten!”


Nicolas Sarkozy




Verner

mandag den 16. september 2013

La France


Haute-Cotês de Nuits

Lige hjemkommet fra en cykelferie i Frankrig, nærmere betegnet Bourgogne, gør man sig nogle tanker om turen. Var Frankrig nu også lige så dejlig som på tidligere ferier, var man selv lige så optaget af det smukke land, var maden, vinen, seværdighederne stadig, som husket fra tidligere?
Stort set.
Cykelferien var en pakkeløsning købt hos Merlot Tours i Danmark, bureauet som elleve gange før har stået for mine og fruens cykelferier, altid en fornøjelse. Det var det også denne gang.
Vejret var ikke det bedste. Køligt, overskyet, af og til regnende.
Seværdigheder var der ikke ret mange af, pga. at turen foregik ude på landet, selve cykelturen var seværdigheden. De valgte hoteller lå i ganske små byer, hvor der intet var at opleve, når man nåede frem. Intet. Nul. Der var kun dagens middag på hotellet. Fransk mad. Uhm. En undtagelse var Auxerre by. Dér var endelig noget at se. Og så lige gensynet med Nivernais-kanalen, på hvilken vi har sejlet med gode venner, et kært minde. Og så var der, ikke at forglemme, vinmarker, som lå højt oppe, når man var på cykel. Sådan rigtig højt oppe.


Foie gras
Fedtlever

Maden var de fleste steder på hotellernes restauranter en oplevelse.

Foie gras, røget andebryst, kalvebrisler, pot au feu, Oeufs en Meurette, franske oste etc., etc.  

Salat med røget andebryst

Riz de veau:
Kalvebrisler




Pot au feu:
Sammenkogt ret i gryde
Oeufs en Meurette:
Pocheret æg i rødvinssauce





Epoisses:
Bourgogne ost
Hvad skulle man ønske sig mere? 


Chablis
Ja, ikke sandt?



Oven på alt dette føler man (jeg) næsten trang til at sige:

Vive la France

Vive l'Empereur



Verner

torsdag den 29. august 2013

Hvilken herlig krig det bliver . . .

Fru Thorning

Åh gud ske lov og tak! For her gik vi og troede, at vor nation var færdig med krige, bombninger mv., og så viser det sig heldigvis, at en ny krig dukker op, som kaninen af tryllekunstnerens hat. Hvilken herlig krig, det tegner til at blive! Den siddende regering, anført af Fru Thorning, går ind for dansk deltagelse i et kommende felttog mod Syrien, for som udenrigsminister Villy Søvndal sagde her forleden, han jo være blevet trynet, ”vi føler os meget sikre på, at den syriske regering har anvendt kemiske våben mod sin egen befolkning”.
Hvad er det lige jeg genkender her? Det foresvæver mig, at jeg har hørt noget lignende før?
Nåh, lige p.t. ser det ud til at volde besvær med at få startet dette felttog, men rolig nu, Washington har ringet! Den er god nok, nu skal vi bare lige . . .



Hr. Søvndal
Verner

fredag den 23. august 2013

Udslip er ”alvorligt”

Det havarerede atomkraftværk Fukushima


Japan. 
Kernekrafttilsynet i Japan anbefalede i forgårs, at udslippet af 300.000 liter radioaktivt vand fra det ødelagte kernekraftværk i Fukushima bliver opgraderet fra en ”usædvanlig” til en ”alvorlig hændelse”. Elselskabet bag værket, Tepco, havde i forgårs stadig ingen forklaring på, hvordan det radioaktive vand har kunnet løbe ud fra en lagertank, skriver nyhedsbureauet AP. 350 af 1000 tanke med i alt 300 millioner liter radioaktivt forurenet vand er af en mindre sikker type, skriver AP. Det kinesiske udenrigsministerium skrev i forgårs, at regeringen i Kina er ”chokeret” over, at værket i Fukushima stadig forurener havet i området.

Kilde AP og Politiken


Alle har vel hørt om den ulykkelige hændelse på atomkraftværket Fukushima efterhånden, og dens konsekvenser. At der nu også er et større og alvorligt udslip af forurenet vand fra lagertanke, kan efterhånden ikke undre nogen. At atomkraftværket bliver ødelagt, som følge af en tsunami er vel én ting, men at man så lang tid efter også skal opleve udstrømning af farligt forurenet vand, er et stift stykke. Man forstår de kinesiske myndigheder. Den mentale tilstand hos folkene bag Tepco og dermed også fukushima, kan du selv prøve at bedømme!
Jeg selv personligt finder begivenheden oprørende!



Lagertanke med stærkt forurenet vand på Fukushima


Verner

torsdag den 22. august 2013

André Rieu og The Johann Strauss Orchestra

André Rieu?

Johann Strauss d. yngre - himself?

”Johann Strauss Orchestra blev grundlagt af André Rieu i 1987. På tidspunktet for dets første koncert den 1. januar 1988 bestod orkestret af 12 musikere. I 2008 blev orkestret udvidet til 43 medlemmer, og optræder regelmæssigt med gæstemusikere og –sangere. Orkestret er kendt for at udføre klassiske værker med en udpræget uortodoks letsindighed, sjov med publikum og udfører alle former for narrestreger. The Johann Strauss Orchestra består nu af mellem 80 og 150 musikere.”

The Johann Strauss Orchestra

Det er ikke min absolut favoritmusik, der performes, når André Rieu og hans orkester optræder live, i tv eller på DVD. Men festligt er det for det meste. Repertoiret er wienervalse, operetter, musical og populærmusik af alle slags. Bare det lyder godt, og melodierne er populære. Let klassisk. Når man sådan lytter sig ind på præstationerne, må man retfærdigvis sige, at orkesteret er godt spillende, på et vist niveau, uden at være et top symfoniorkester eller philharmonisk for den sags skyld. I et interview blev Rieu spurgt, hvordan i alverden kompagniet bar sig ad med at medtage kæmpekulisserne på deres mange rejser kloden over. Og de rejser tit til klodens fjerneste egne. De rejser året rundt. ”Ingen sag”, sagde den berømte musiker, ”Det er blot en kæmpestor rundhorisont, der stilles op, et lærred, og på dette vises et billede af f.eks. Schönbrun i Wien, intet kan være nemmere”. Sjovt ikke? En dansk tv-station, DK4, viser pt. hver tirsdag aften et af André Rieus mange shows. Det kommer simpelthen bare fra en DVD. Publikum synger med, danser og morer sig. ”Hold op”, siger en nær bekendt af mig, meget nær, ”det er fiktion, du skal ikke tro et sekund på det”. Nej, det er vel også rigtigt?
Mange elsker det.
Der gik lang tid, før det dæmrede for undertegnede, hvorfor dælen André Rieu ser ud som han gør, og hvorfor han agerer stehgeiger foran orkesteret. Jeg må jo være langsom. Det går naturligvis ud på at ligne forbilledet Johann Strauss den yngre. Døm selv.

  

Verner