Gammeldags dansk æblekage

James Grieve æblet

James Grieve
Horticulturist

Nu er de første æbler modne, hvilket drejer sig om flere sorter f.eks. James Grieve, opkaldt efter en engelsk horticulturist (planteforædler). Pragtfuldt æble, når det er modent, men ikke særligt holdbart.

Så nu kommer spørgsmålet:

Hvad skal vi bruge den ny æblehøst til. Her er der mange muligheder, massevise, uendeligt mange. Når man undersøger det, tror man det er løgn!

En ganske nem ting og velsmagende er Gammeldags dansk æblekage, og her kommer en opskrift på sådan én. Her er det altså med at følge anvisningerne fuldkommen slavisk, om du skal have succes med dit forehavende.

Først tager du en lille portion solbær, det skal ikke være særligt mange.

De kommes i en lille kasserolle sammen med rigeligt sukker og en ganske lille bitte smule vand. Kommes over blusset og koges kort. Stilles til afkøling, hvor det stivner en smule til det herligste solbærsyltetøj.

Du tager så mange James Grieve æbler, som du regner med skal bruges til desserten. De skal være modne. Skræl dem, fjern kernehus og finparter. Æblestykkerne koges med rigeligt sukker, med et ordentligt drys vanille-sukker og en lille smule vand i bunden af gryden, endelig ikke for meget. Det må altså ikke bulderkoge. Når det er blevet mos køles det af. Til slut skal det være en fin mos, men ikke vandig eller sjasket.

Imens rister du rasp på en pande i smør. Det skal og må være det mest fintkornede rasp, du kan skaffe. Fintkornet, altså. Ganske almindeligt rasp, ikke noget der kaldes f.eks. rasp til æblekage. Slet ikke. Det ristes, så det bliver brunt. Det må ikke brænde på. Rør lidt rundt i det undervejs. Achtung! Gå ikke fra det imens!

Til sidst:

Tag små dessertskåle

Kom en lille klat solbærsyltetøj i bunden

Dæk syltetøjet med æblemos i et mindre lag, så det er dækket

Kom forsigtigt en smule af raspen ovenpå og glat ud, så det lige akkurat dækker

Kom et nyt lag æblemos ovenpå og glat ud.

Kom forsigtigt en smule af raspen ovenpå og glat ud igen, så det dækker.

På toppen kommes friskpisket, koldt flødeskum

Øverst en ganske lille klat af solbærsyltetøjet.

Når du anvender raspen, må det absolut ikke være et stort tykt lag. Det skal kun være lige så det dækker, altså ganske tyndt! ...

Voilá - der spises!

Mange ting kan drikkes til dette, kun fantasien sætter grænser.

Hva’ med et glas Portvin f.eks. en Ruby? Ja tak, det ville være lækkert!

Hvordan djævelen en sådan ting kom til at hedde æblekage får stå hen i det uvisse. Det skal jo ikke engang bages, vel? Det har aldrig været en kage.

Men – til gengæld smager det super, om du har fulgt opskriften nøje.

Gammeldags dansk æblekage

Verner 

Frederiksberg Slot

Kong Frederik den 4., som startede byggeriet af det oprindelige slot 

Frederiksberg Slot set fra Frederiksberg Have

Kulturel Forening?

Kedelig betegnelse, ikke? Det lyder støvet og hengemt. Puh ha, Hvor trist. Alligevel deltager jeg selv i flere af slagsen, og indrømmet; det bliver aldrig kedeligt. I flæng kan nævnes: Seksmandsklubben, Biografklubben, Juleklubben og CCL’s Pensionistforening. Det var allerede fire af slagsen!

Senest var der samling i CCL’s Pensionistforening, hvor tidligere kolleger mødtes til sommerudflugten. Denne gang gik turen helt til Frederiksberg Slot. Rejsen blev klaret på lige akkurat en halv time!

I forvejen var bestilt rundvisning på slottet, en rundvisning der blev effektueret af en officerer fra Forsvarets Officersskole, som til daglig bruger og driver den store bygning. Og her fik man en kyndig og kompetent rundvisning med læssevise forklaringer, fortællinger og anekdoter. Selvklart viste det sig at være særdeles interessant, mange flere burde bestille en rundvisning på slottet. Det er anbefalelsesværdigt. Meget gammelt interiør er gemt; smukke gamle ting fra en anden tid. Sådan en rundvisning varer en time og tre kvarter. Mægtigt.

Et af de mange, smukke loftsmalerier

Efter denne kulturelle indsprøjtning begav selskabet sig til Hansens Gamle Familiehave i Pile Allé, hvor der blev serveret stegt flæsk, persillesovs, nye kartofler og rødbeder. Og herligt koldt fadøl. Dansk æblekage til dessert. Og Kaffe. ”Det lyder da ikke interessant”, siger du, men det var det og kvaliteten i orden.

Interiør fra Hansens Gamle Familiehave

Interessant aften sammen med tidligere venner / kolleger.

Verner  

Nicklas Bendtner til Juve

Stjerneforwarden Bendtner er nu i folden hos Juve (Juventus). Iflg. Morten Olsen er Bendtner kørt træt i England, og trænger i den grad til ny luft. Hans mange fans, heriblandt jeg selv, håber i denne tid på, at nu, nu, indfrier Bendtner sit fulde potentiale. Endelig. Nu vil han udvikle sig til den store spiller, han er i virkeligheden, hvis der bliver ro på bagsmækken, om jeg så må sige. Alt for meget tid er gået med aktiviteter, der uafladeligt har sikret Bendtner en plads i aviser og ugeblade. Det, der burde gælde er at etablere sig som megastjerne, en stjerne, om hvem der i fremtiden vil blive fortalt om hans store sejre og fantastiske fodboldspil. Igen og igen. Bendtner har potentialet og i rigeligt mål. Vi håber.

Geniet i aktion

Verner 

50'er kunst på Sophienholm

Sophienholm ved forårstide
- Nej det er ikke forår lige netop nu!

50’er kunst

Erik Andreasens samling

Lyngby Kunstforenings traditionelt årlige septemberudstilling fejrer i år sin mangeårige formand, professor Erik Andreasen, som i 1982 donerede hele sin fantastiske samling af – fortrinsvis konstruktiv – kunst til Glyptoteket.
Han satsede på nogle udvalgte kunstnere, der tegnede avantgarden i København og Paris i slutningen af 1940’erne og -50’erne. Det er navne som Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Victor Vasarely, Jean Dewasne, Serge Poliakoff o.a. Selv om det for størstedelen drejer sig om linie, form og farve, så har også enkelte Cobra kunstnere deres væsentlige plads i samlingen. Bl.a. Carl Henning Pedersen.
For en stund returnerer en stor del af denne uvurderlige samling til Sophienholm ved Bagsværd Sø, hvor vi bliver mindet om en væsentlig periode i 1900-tallets kunsthistorie.

Bagsværd Sø
- Er her ikke smukt?

Indrømmet – det er en meget smuk udstilling, repræsentativ for samlingen og kunstretningen. Det må man se, hvis interessen går i retning af oliemalerier, og så det meget smukke, gamle hus i den lige så smukke park ved Bagsværd Sø. Bagsværd sø, et yndet rekreativt område. Hele indtrykket blev just heller ikke dårligere ved en opstart af to herlige glas hvidvin på terrassen uden for det lille slot. Et til mig og et til makkeren, hvorefter vi kunne tage fat på kunsten. Eksorbitant pris for de to glas, men når vi nu var kommet i byen, ikk’? Og så var vi kommet på cykel, helt hjemmefra, og det krævede et glas!

Gud ved hvem ham Andreasen var?

Billede af Carl Henning Pedersen
- Nej, det her er ikke med på udstillingen

Verner

Wivel

Peter Wivel

Politikens ubestridt bedste kommentator/journalist/reporter er i disse år Peter Wivel, ja man fristes til at sige Stjerne-reporter. I dagens Politiken hvor Europakorrespondent Wivel skriver under rubrikken Global Kommentar, er det  læseværdige sager, som kommer frem. Alle bør læse kommentaren. Med vanlig indsigt og viden hudflettes vore kære naboer; tyskerne.

De (tyskerne) har et megastort medansvar for de økonomiske tilstande i Grækenland iflg. Wivel, og han redegør omhyggelig for hvordan og hvorledes

Når man kommer til konklusionen, får Wivel klippet det fuldkomment klart ud:

”I betragtning af hvor stor den tyske andel i den græske elendighed er, begriber man ikke, at tyske politikere tør puste sig op som moralens vogtere og kræve Grækenland smidt ud af eurosamarbejdet. Man begriber heller ikke, at Angela Merkel ikke sætter sig i spidsen for den nødaktion, der skal strække græsk likviditet med de 20 milliarder euro, landet akut mangler. En klatskilling i forhold til de beløb, der var i spil mellem de to lande, da legen var god.”

Læs artiklen og bliv klogere!

Man takker endnu en gang sin Gud og Skaber for, at danskerne ikke lod sig trække ind i Eurozonen, men klogelig holdt sig ude af dette miserable sammenrend.

Verner.  

Bruschetta med rucola, laks, avocado og parmesan

Indrømmet, opskrifter på Bruschetta findes i hundredvis. Eller flere måske. Hvem ved? Så derfor bringes én af dem her, fordi ikke alene skal vi da ha’ noget at spise, men denne opskrift er ovenikøbet en af de bedre af slagsen. Dog, det er kun en forret. Men alligevel. I derude bør prøve den. Og så er det nemt og hurtigt. Familiens medlemmer bliver glade for denne afveksling. Stone sure!

Ingredienser:

Røget laks i skiver

Flûte

1 lille rødløg

1 moden avocado

citronsaft

salt, peber

Rucola

Parmesan i flager

Fremgangsmåde:

Skær brødet i skrå skiver, så mange du nu har brug for og rist dem sprøde i varm olivenolie på en pande.

Skær rødløget i tynde skiver.

Halver avocadoen, fjern stenen, pil skrællen af og skær kødet i skiver. Dryp godt med citronsaft og krydr med salt og peber.

Anret rucola, laks, avocado og rødløg på brødene og drys med parmesan.

I nævnte rækkefølge!

Mængden af ingredienser afpasses naturligvis efter hvor mange brød, der skal fremstilles. 

Og, indrømmet, det smager bare godt. Det ville klæde disse små, herlige mundfulde, at man f.eks. drikker et glas af Falesco Vitiano Bianco  til. Eller hvad du nu synes.

Verner

Vestager

Vestager

Margrethe Vestager er blevet voldsomt kritiseret for en halv sætning i forbindelse med, at en række arbejdsløse risikerer at miste retten til dagpenge den 1. januar. “Sådan er det jo”, svarede hun blandt andet. Der kom en del ord og forklaringer derefter, men det har de fleste ignoreret. Sætningen er tilsyneladende for god til at skulle ødelægges af uddybninger. Og alene tonen da de famøse ord kom ud af munden på hende!

Smukt var det ikke, og hvad værre er, så var det kynisk ud over alle grænser. Hvis man ikke i forvejen vidste, hvad de radikale og deres leder står for, så er det blevet lysende klart nu.

Noget gik helt galt under regeringsforhandlingerne på et hotel på Amager. En forhandling mellem S, R og SF. De to socialistiske partier har næppe kendt deres besøgelsestid, for så var projektet aldrig blevet til noget. I stedet for løb de Radikale med alt. Siger og skriver alt! Det var åbenbart SÅ vigtigt for både S og SF, at de kom i regering. Koste hvad det ville!

I stedet for en handlekraftig regering med en ny og anderledes politik til gavn for den almindelige danske befolkning, fik vi en underlig impotent, fodslæbende regering, hvor de Radikale åbenbart får lov til at, om jeg så må sige, ”at køre med klatten”.

Statsministerens ledelse af denne regering er kaotisk og hovedløs. SF er nærmest udraderet eller på vej til at blive det. De Radikale sidder på alt, og får lov til det. Intet modspil.

Det ser i skrivende stund ud til, at forsøget med en ny og bedre regering er tabt på gulvet!

Statsministeren
Helle Thorning Schmidt

Verner