
tirsdag den 20. juli 2010
Tortour de France

tirsdag den 6. juli 2010
Chris og far

Dags dato kan man så læse (på Berlingske.dk) Chris Macdonalds nekrolog og afskedsbrev til sin elskede fader, som gik bort her den anden dag. Det er også meget rørende, for Chris var så heldig, i modsætning til mange andre mennesker, at hans far simpelthen elskede ungen, fra det sekund sønnen kom til verden. Det er ikke alle forundt. Jeg har selv oplevet voksne mennesker rase og græde ved tanken om den fader, der i deres optik svigtede dem groft. Det var ikke tilfældet med Chris og Papa. Du skulle læse den hele!
Chris’ fader lærte sin søn mange ting, mht. at forholde sig godt og rigtig til livet og i afskedsbrevet citeres en hel stribe af dem. Et enkelt skal bringes her.
Chris Macdonald:
Jeg vil afslutte med et vidunderligt citat fra National Geographic, Live Curious, som min far elskede. Det er så passende, nu hvor han ikke længere trækker vejret, og det inspirerer mig til at presse så meget saft ud af livet, som jeg kan, så længe jeg trækker vejret.
mandag den 5. juli 2010
Rifbjerg vs. Fogh


Klaus Rifbjerg om vores allesammens tidligere højtelskede og respekterede landsfader - nu til vor store glæde og stolthed Lillefader i Nato.
” Nu troede man lige, at Anders Fogh Rasmussen var forsvundet i Nato’s byzantinske sindrighed i sin utæmmelige magtbrynde, men så står han pludselig – halvt truende og halvt bedende – og vil have flere penge til sin krig, som om han ikke havde blameret sig nok i Irak. Og her er det så, jeg savner medborgernes deltagelse, for hvor ville det dog være befriende, hvis nogen sagde: Skrub ud af det vanvittige land, glem den afsindige krig, brug pengene til noget andet end rustne bæltekøretøjer og livsfarlige mandskabsvogne, drop de kampfly og vupti, gælden er betalt, de sytten milliarder eller atten eller otteogtyve eller mere er hjemme! ”
Verner
mandag den 28. juni 2010
VM 2010

Som bekendt vandt Tyskland opgøret og går videre i turneringen. Det tyske hold var en hel del bedre spillende end englænderne, nærmest storspillende og vandt yderst fortjent 4-1. Det er noget, der vil noget.
Der er mange forklaringer på, hvorfor tyskerne var bedre, og det ville faktisk blive en lang historie, hvis alt skulle med. Men ved de mange VM- og EM-turneringer forekommer det altid, at tyskerne er 100% indstillet på, hvad det er de deltager i. Helt klar. Og de går efter resultater, samtidig med, at de som i går også spiller bold, at de tør spille, at de stoler på egne evner og fortræffeligheder, hvoraf de har mange.
Som kampen skred frem, blev de engelske tilskuere mere og mere stille, medens de så deres hold gå ned spillemæssigt, og frustrationer og skuffelser bredte sig bland dem.
Men også den fortræffelige engelske målmand, der oplever en tysk forward komme styrtende, med en engelsk back i 90 kg klassen nærmest hængende på skuldrene, komme først til bolden, trylle den under ham og score sikkert, er frustreret. På tv ser man ham skrige aggressionerne og frustrationerne ud mod sine holdkammerater, der nærmest solgte ham til stanglakrids.
Sandhedens time var kommet for englænderne, der beskæmmet så sig slået helt klart og overbevisende med 4-1.
lørdag den 19. juni 2010
Forurening i kæmpestørrelse
Frank Campo, indehaveren af en marina i Louisiana har svært ved at skjule sine følelser. De mennesker, der bor langs kysten og lever af havet på den ene eller anden måde, frygter for hvad olieudslippet kommer til at betyde.Foto: Gerald Herbert/AP
Som en kontrast til dette kan man læse i Politikken, at den svenske rigsdag med et spinkelt flertal har vedtaget at genindføre atomkraft i svensk energipolitik. Atomkraft er som bekendt en energiform, hvor man ikke har styr på hverken sikkerheds- eller forureningsproblematikken. Det sidstnævnte kan fremtidige generationer tage sig af, engang om 100.000 år.
Ikke?
- Således stærkt opmuntret vender vi tilbage til hverdagens øvrige gøremål.
Verner
lørdag den 12. juni 2010
VM åbning
Sydafrikas team må have europæisk træner, for det var, som at se god fodbold, fra en tid før alle hold forsvarer sig i stedet for at spille bold, hvad de åbenbart er bange for; bange for at stole på egne kvaliteter! Dette blev særlig smukt demonstreret af Siphiwe Tshabalala, der scorede et forbilledligt flot mål, hvor man tydeligt får demonstreret, at fodbold er en idrætsgren, bestående af løb, spring, hop mv., og Siphiwe så blændende ud, da han fra en spids vinkel tordner bolden i mål ved den fjerneste opstander uden chance for Mexicos målmand. Kroppen var korrekt ind over bolden, forreste ben med vristen strakt under fantom-hugget. Hvilken detalje!
Den Sydafrikanske målmand stod for flere fantastiske redninger bl.a. én i anden halvleg, da han flyvende, bogstaveligt talt, nåede helt ud til opstanderen og utroligt nok fik vippet bolden uden om mål. Ærgerligt at Mexico får uafgjort i denne kamp!
Verner
søndag den 23. maj 2010
Flamenco

På årets rundtur i Andalusien var vi heldige at blive introduceret til fænomenet af en dansk bekendt bosat i Sevilla. Damen tog os med til en kirke i et nedlagt nonnekloster, som nu bl.a. bruges af amatører, hvis store interesse er flamenco. Rigtige amatører, forestillingen var ikke en event til benefice for turister. Gratis. Et lille kirkerum, to hundrede publikummer og en lille scene med et trægulv med hulrum under, så det rigtigt kunne gungre, når danserne tog fat.
Scenen blev indtaget af tre unge mænd, en på guitar, en på en slags bongotromme og en sanger. To dansere, en mand og en kvinde. Meget unge, smukke og velskabte dansere for at bevare troværdigheden omkring opgaven.
Og så begyndte flamencoen. Sælsomt var det. En vild, rå sang og musik, en musikform, der virkede oprindelig, som noget, der altid har eksisteret, en helt unik ting. Sangene er klagesange, indholdet er i retningen af: hvorfor gik hun fra mig, kommer hun aldrig tilbage, jeg kan ikke leve uden hende, etc., etc. Der blev spillet og sunget meget højt.
Det var en totalt grænseoverskridende oplevelse, vild, rå og voldsom musik og dans, som skabt af et naturfolk, nærmest.
De tilstedeværende aficionados var godt oppe at køre.

