Chris og far

I den sidste tid er flere mennesker jeg kendte døde. Det er givet, at det skal vi alle. Det er livets gang. Generationer kommer og generationer går. Det er det eneste vi skal; at dø. I forbindelse med sådanne dødsfald er der en gang i mellem nekrologer, og en enkelt af disse, som jeg læste for nylig, var meget vedkommende og stærkt følelsesbetonet. En mand tog afsked med sin ven og udtrykte det bl.a. på denne måde: ”Mens jeg skriver dette, stiger vandstanden drastisk bag mine brilleglas”. Rørende.
Dags dato kan man så læse (på Berlingske.dk) Chris Macdonalds nekrolog og afskedsbrev til sin elskede fader, som gik bort her den anden dag. Det er også meget rørende, for Chris var så heldig, i modsætning til mange andre mennesker, at hans far simpelthen elskede ungen, fra det sekund sønnen kom til verden. Det er ikke alle forundt. Jeg har selv oplevet voksne mennesker rase og græde ved tanken om den fader, der i deres optik svigtede dem groft. Det var ikke tilfældet med Chris og Papa. Du skulle læse den hele!
Chris’ fader lærte sin søn mange ting, mht. at forholde sig godt og rigtig til livet og i afskedsbrevet citeres en hel stribe af dem. Et enkelt skal bringes her.

Chris Macdonald:
Jeg vil afslutte med et vidunderligt citat fra National Geographic, Live Curious, som min far elskede. Det er så passende, nu hvor han ikke længere trækker vejret, og det inspirerer mig til at presse så meget saft ud af livet, som jeg kan, så længe jeg trækker vejret.

If you are, you breathe

If you breathe, you talk

If you talk, you ask

If you ask, you think

If you think, you search

If you search, you experience

If you experience, you learn

If you learn, you grow

If you grow, you wish

If you wish, you find

If you find, you doubt

If you doubt, you question

If you question, you understand

If you understand, you know

If you know, you want to know more

And if you want to know more, You are alive!

Verner