Frank Campo, indehaveren af en marina i Louisiana har svært ved at skjule sine følelser. De mennesker, der bor langs kysten og lever af havet på den ene eller anden måde, frygter for hvad olieudslippet kommer til at betyde.
Foto: Gerald Herbert/AP
Foto: Gerald Herbert/AP
På tv og Berlingske Web-tv blev vist et klip fra en kongreshøring, vedrørende BP’s ansvar i forbindelse med de forfærdelige olieudslip i den Mexicanske Golf, hvor man oplever BP’s topchef få verbale prygl. BP’s chef holder stort set masken, om end han er øverste ansvarlige for sit selskabs handlemåde, eller mangel på samme, er der nok ikke meget, der kan gøres pt., medens ulykken vokser og vokser. På ovenviste billede ser man et af de stakkels mennesker, hvis tilværelse er blevet ødelagt af katastrofen, og han har mange lidelsesfæller. Tænk, hvis man selv blev ramt af sådan en ting, forårsaget af et stort internationalt firmas grådighed - og andres, og så oplever, at der ingen hjælp er, at man blot bliver affejet, når man protesterer. I tv-klippet bliver BP’s topchef med rette bebrejdet, at hans selskab ikke vedkender sig et ansvar, i det omfang man kunne forvente. De mange mennesker, der lever af havet i det ramte område er ofre, miljøet er også offer, det vil tage rigtig mange år at genskabe den oprindelige fauna på stedet om nogensinde. Men ikke nok med det. I mange år har BP’s aktier været nærmest guldrandede og derfor brugt af mange pensionskasser i bl.a. England og USA (læs; pensionskunder) for at tilsikre en bekymringsfri alderdom. Aktiekursen er selvsagt styrtdykket pga. de økonomiske konsekvenser, denne sag med garanti får for BP. Disse pensionskunder får et tab, der vil noget, og står man lige for at skulle gå på pension, bliver det ekstra mærkbart. Således er der mange tabere i denne forfærdelige sag. Hvad BP’s øverste ledelse vil gøre for at klare alt dette er virkelig interessant.
Som en kontrast til dette kan man læse i Politikken, at den svenske rigsdag med et spinkelt flertal har vedtaget at genindføre atomkraft i svensk energipolitik. Atomkraft er som bekendt en energiform, hvor man ikke har styr på hverken sikkerheds- eller forureningsproblematikken. Det sidstnævnte kan fremtidige generationer tage sig af, engang om 100.000 år.
Ikke?
- Således stærkt opmuntret vender vi tilbage til hverdagens øvrige gøremål.
Verner

Ingen kommentarer:
Send en kommentar