I den
igangværende amerikanske valgkamp fremturer Donald Trump med diverse
grænseoverskridende forslag og ideer. Trump er republikaner, et
politisk parti på en selvvalgt deroute. En af hans ”bedre”
kreationer er, at hvis han bliver præsident, vil han foranstalte, at
der bliver bygget en 11 m høj mur mellem Mexico og USA!
Hans forslag
kommer af en stærk uvilje og animositet mod den uhyre mængde af
migranter, det lykkes for at passere grænsen nordpå og illegalt
indvandre.
Disse
migranter vil ikke længere blive i Mellem- og Sydamerika, med
dårligere livsvilkår end i USA. Endvidere er det et resultat af de
mange krige og øvrige indgreb, USA har foretaget i deres region.
Enhver kan regne ud, at en sådan mur ikke kan holde horderne ude, de
vil finde veje til at omgå den. Der er ikke meget at gøre her.
Det andet
problem af stor vigtighed er den store mængde narkotika, som
strømmer ind i USA fra Mellem- og Sydamerika. Absurde mængder
faktisk. I mange år har man prøvet at stoppe denne import fra
Syden, men det er ikke muligt. Det er heller ikke muligt at stoppe
produktionen, og så er det lige meget næsten, hvad man gør! En 11
meter høj mur kan heller ikke holde dette ude, for det har vist sig,
at der er mange andre veje – f.eks. med fly eller skibe. No
problem.
Frustrationerne
er tydelige.
En del
af de potentielle republikanske vælgere vil følge Trump, ingen tvivl
om det, men manden fremstår som en anakronisme.
Migrationsproblemerne
genkender vi i Europa. Ikke?
Nu –
spørger den opmærksomme læser så: Hvorfor beskæftige sig med
problemerne på den anden side af Dammen, vi har rigeligt med
problemer selv, her i Europa. Fuldstændigt rigtigt. Ved avislæsning
og tv-kikkeri mødes man næsten kun af konflikter, problemer og
negativ omtal af næsten alt mellem himmel og jord.
Underligt
som vores samfund og verden generelt er blevet.
Donald Trump himself |
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar