Siden afslutningen af Anden Verdenskrig, har det været
muligt at opretholde fredelige tilstande i Europa, først og fremmest pga.
forsvarspagten Nato. Undtagelser har været Sovjetunionens gentagne overgreb på
sine allierede (lydstater), og den krig, der fulgte af Jugoslaviens opløsning.
Natolandene har haft en lang periode uden krig. Med Sovjetunionens sammenbrud,
fulgte en opfattelse af muligheden for en endnu længere periode uden
intereuropæiske konflikter; krig i Europa.
Med den tiltagende velstand i Rusland pga. de store
olieindtægter, og Putins vej til den totale kontrol med sit land, ser det ud
til, at tanken om et Europa uden krig skal lide skibbrud. For øjeblikket
foregår der en voksende militær konfrontation i Østukraine orkestreret af
Rusland. Først anneksionen af Krim, dernæst forsøg på at sikre sig, i det
mindste, en luns af Ukraine. Salamimetode. En lille skive af gangen.
I denne eftermiddagstime er Merkel og Hollande landet i
Moskva for at forhandle en varig fred med Putin, så krigen i Østukraine kan stoppes
og blodsudgydelserne ophøre. Det er så heldigt, at der er vist så meget
mådehold, at man ikke for længst er havnet i en meget stor militærkonflikt med
Rusland som modpart.
Vil en sådan forhandling stoppe Putin og Ruslands
aggressioner? Godt spørgsmål, ikke? Hvorfor skulle en diktator som Putin bare
opgive sine planer for de tidligere russiske delstater?
Det bliver desværre næppe tilfældet!
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar