Den Glade Enke

Medvirkende bl.a.: 

Renée Fleming, Kelli O’Hara, Nathan Gunn, Alek Shrader og Thomas Allen. Dirigent: Sir Andrew Davis. Iscenesættelse: Susan Stroman

Enken er en operette af Franz Lehár, en charmerende gang nonsens iklædt herlig musik og med masser af ørehængere, dvs. rigtig gode melodier. Det har nok redet stykket fra at blive glemt. Selve genren er en døende kunstart, undtaget måske i de tysktalende lande. Det er rigtig kedeligt, for en masse god musik forsvinder samtidig med.

Overværet i går lørdag, i Opera Bio, transmitteret fra Metropolitan Opera i New York, var charmen intakt og den musikalske udførelse hvilede i de bedste hænder.

Operabio:

”Sopranen Renée Fleming er centrum i Lehárs sprudlende operette, når The Met lader champagnepropperne springe på den lille fallittruede (og fiktive) balkanstat Pontevedros ambassade i Paris. Her fejrer man storhertugens fødselsdag. Den vigtigste af gæsterne er den unge enke Hanna Glawari, som har arvet 20 millioner efter sin mand. Denne formue kan redde Pontevedros økonomi, og ambassadøren baron Zeta søger en landsmand, der kan gifte sig med Hanna, og dermed frelse fædrelandet.”

MET’s (Metropolitan Opera) opsætning var morsom. Meget flot. Orkester og sangere som en drøm, meget bedre gøres det ikke, og over alle strålede sopranen Renée Fleming, overdådigt syngende og agerende som Hanna Glawari; Den Glade Enke. Med en Renée Fleming i topform oplever man skønsang næsten uden sidestykke. Overdådigt. I dag er hun i midten af 50’erne, pragtfuld ved stemme. Og sikke en tekstudtale. Det er fænomenalt.

Og så var der CanCan udført af MET’s flotte dansere – Oh la la!

Verner

Fra en opsætning i Chicago