Hvorfor bekymre sig?

Arktisk is smelter i rekordtempo.
Foto fra Politiken

Dette forår har vi oplevet en marts måned med temperaturer et godt stykke under normalen, fortsættende ind i maj, før vejret stabiliserede sig, eller gjorde det? Nåh pyt, siger mange, vi har oplevet det før. Men der sniger sig en ubehagelig tanke ind på én, gående ud på, om det bare er et lidt større udsving end normalt, eller at vi nu begynder at føle de store klimaændringer, der vitterlig registreres af meteorologer, klimatologer og videnskabsmænd. Personligt er jeg bange for, at det er det sidstnævnte. Der er og har været mange advarsler, om de allerede stærkt ændrede klimatiske forhold, blot kan vi registrere, at alle bare slapper af; vor ”civilation” skal nok klare det. Der findes ikke én stor politisk bevægelse, eller mange små, der beskæftiger sig med denne problematik, så folkevalgte politikere får en opfattelse af, at noget nødvendigvis skal ændres. Slap bare af mand!

Til forståelse af hvor alvorligt det er, bør man i dag læse dagbladet Politiken, enten som avis på papir eller på web-siden, hvor forfatteren Jacob Skyggebjerg under titlen ”Vi ses på Mars, når klimaet går amok” redegør for menneskets (vores) dumheder, og om hvordan det i nærmeste fremtid vil gå rigtig meget, for ikke at sige helt gal. Vær ikke i tvivl. Det vil gå helt galt!


Verner

Kæmpe oversvømmelse i Norge.
Foto fra BT

Åh, Maria . . .

Når jeg bliver gammel 

Så vil jeg sidde på en bænk 

Der hvor havet slår ind over molen 

Og ta imod duglette perlestænk 

Af hav, når det glitrer i solen

Gnags

- Maria blev ikke gammel! Hun døde lige her den anden dag, lige midt i livet. Hun blev 39 år.

I et interview i dagbladet Politiken, for ikke så længe siden, fik alle de, der ikke i forvejen havde stiftet bekendtskab med dig, som mig f.eks., øjnene op for en skæbne, kan vi kalde det, som den, der blev din. Vi må kalde det sådan, fordi det bare er en tilfældighed, noget der sker, uden at vi rigtig ser det i starten. - Siden ved vi alt for godt, hvad den står på!

Et nervøst øjeblik har jeg glemt, at katastrofen ikke er på vej, katastrofen er her allerede!

Maria

I den sidste af de få bøger, som Maria Gerhardt nåede at skrive, før kræftsygdommen udslettede et liv rigere end de flestes, beskriver hun den syges ventetid på skæbnens fuldbyrdelse. Romanen hedder Transfervindue . Denne roman er et sandt mesterstykke, som alle levende og tænkende burde læse. Det bliver ikke rart, kan jeg forsikre, men det er et must i al sin smertelighed. Den er samtidig forunderlig livsbekræftende, på en eller anden måde, hvilket er så svært at forklare. Stor litteratur.

Jeg håber og tror, ​​at du vil læse hendes bog.

Efter så mange håb, venter det potentielle nederlag

Maria

Maria Gerhardt var en dansk forfatter og dj (Djuna Barnes), der blev kaldt trendsættende, et lesbisk ikon og "Nattens Dronning". Tilnavnet fik hun som dj. I 2011 deltog hun i X-Factor som meddommer bl.a. sammen med Thomas Blachman.

Verner

Montserrat

Fra den tidlige morgen i centrum af Barcelona, var der høj stemning i den lille bus, lejet til lejligheden af rejsebureauets hyperaktive rejseleder, en dansktalende, spansk dame. Timen var kommet, da vi bl.a. skulle opleve det berømte kloster Montserrat et stykke uden for storbyen. Klosteret er et must for alle besøgende turister, berømt i århundreder. Køreturen op i bjergene var usædvanlig flot med mægtigt udsyn, vejene fyldt med andre busser med samme ærinde. I guder, hvor var der mange turister, som også var kommet for at se det berømte sted.

Stort og flot er det. Alt kan man ikke få lov at se, idet bygningskomplekset stadig fungerer som kloster.

Montserrat Kloster er naturligvis også i besiddelse af en kirke, som er uhyre stor og meget smuk. Kirkerummet er ufattelig rigt, smukt udstyret med tonsvis af guld, som utallige lamper lyser op. Smukt rum. Det var som at besøge Krøsus. Stedets drengekor skulle synge lige omkring klokken tolv, hvilket medførte, at rummet blev fyldt af tusinde turister. Drengekoret sang, telefonerne blitzede, høj stemning overalt!

En turist i Sydeuropa kan trygt regne med at blive trukket rundt til et utal af kirker, således også på denne tur. Det er for meget!

Billede på Montserrat Museum

Men først et besøg i klosterets underjordiske museum, som indeholder en storslået samling malerier af spanske malere fra middelalderen, som er totalt ukendte på vore breddegrader. Jeg har aldrig hørt om dem, men male har de kunnet. Museet kan anbefales.

Montsalvat 
Nedenstående er ikke den skinbarlige sandhed. Fiktion er det helt sikkert!

Pas meget på navnesammenfald !!!

Lige bagved Montserrat Kloster ligger Montsalvat; det savtakkede bjerg. Man ser tydelig bjergets spidser nede fra Montserrat.

Montsalvat er med i legenden om Kong Arthur, hvor ridderen Parsifal søger den Hellige Gral. Grallen skulle have været opbevaret på en borg beliggende på toppen af Montsalvat Bjerg. Den benævnes Montsalvat Borg. 

Richard Wagner blev inspireret af sagnet og lod sin overspændte opera Parsifal foregå på Montsalvat Borg. Men, musikken i Parsifal er ufattelig storslået.

Montsalvat Borg (fantasi-maleri)

Andrekossick

Den Hellige Gral

Den Hellige Gral forklares med at være den skål, som under Jesus korsfæstelse blev brugt til at opsamle Frelserens blod. Denne mytologiske ting, hævdes af sande troende at have eksisteret, og myten har i århundreder bevaret sin tiltrækningskraft. Dog opstod denne myte først i det 6. århundrede!!!

Intet tilsiger historien om Den hellige Gral er sand. Det er og bliver en myte!

Verner

Barcelona i april

la Sagrada Familia

Når foråret kommer stiger udlængslen, længslen efter at rejse til Syden. Man må af sted. Ud til forår og sol, ud for at få et afbræk i den daglige trummerum, for at se nye mennesker. At få en på opleveren.

Her i just forgangne uge gik turen så til Barcelona, om ikke kendt for andet, så for den berømte sang af samme navn med Freddie Mercury og Montserrat Caballe, og hvem kender ikke den; en ørehænger.

Men, Barcelona har meget andet at byde gæsterne på. Det er hovedstaden i delstaten Katalonien. Og hvilken hovedstad er det ikke? Byen er sprængfyldt med fantastisk arkitektur, med masser af seværdigheder, bygninger, pladser, springvand, skulpturer, museer, restauranter etc., etc.

Barcelona er myldrende fyldt med liv. Byen har en stor befolkning, og foruden er der så mange turister, der vil se den gamle, smukke by, at det simpelthen er for meget. Man hører også om planer mht. at begrænse den store tilstrømning. Forunderligt nok er der mange kinesere iblandt.

Fra samme øjeblik flyet er landet, går det af sted for at opleve byen, så det blev en tur med mange oplevelser, og en uafladelig gåen og ståen for at nå frem til disse vidundere. Bagefter er det svært at sige, hvad der var det helt store, det ene, andet eller tredje.

Fra det indre af la Sagrada Familia

Naturligvis var det et scoop efter så mange år, at gense den berømte kirke la Sagrada Familia, som nu er betydeligere tættere på sin fuldendelse, hvilket siges, med garanti, at være tilfældet om ti år fra nu! Helt sikkert. Det ufattelige bygningsværk er tegnet af arkitekten Gaudi, som foruden dette fantastiske værk har skabt utallige andre smukke bygninger i Barcelona, i den let genkendelige og smukke Jugend Stil (Art Nouveau). Denne kirke er et must for alle turister, der rejser til Barcelona. Der var så mange besøgende i kirken, at det slår det meste. Klart nok vil alle se den.

Den forunderlige by bør vel egentlig opleves fuldt ud, dvs. ved et længere varende ophold, og ikke bare fem dage i april.

Ikke sandt?

Verner 

Skuffelse på skuffelse!

Det går aldrig godt.

Kampen i aftes i fodbold mellem Rumænien og Danmark endte uafgjort 0 - 0. En kvalifikationskamp til VM, som Danmark skulle og burde vinde for at kvalificere sig til den store turnering. Endnu en gang så man et umotiveret dansk hold, der for øvrigt heller ikke havde format til bare at vinde over et langt svagere hold. Det er som spillerne overhovedet ikke er sat op til at yde noget særligt. Der bliver spillet alt for langsomt frem ad banen, og skulle det lykkes, at komme til VM, vil man med denne indstilling få læsterlige klø, og desforuden være ude igen efter den indledende runde. Stone sure. Der bliver spillet meget bedre og langt hurtigere i international topfodbold end vort hold kan honorere. Det vi så i aftes går slet ikke. Desværre brændte Zanka to oplagte chancer for at score mål, vi, der bare skulle vinde 1-0. Ak ja. I øvrigt kan det undre, at spillere som Nikolaj Jørgensen og Kasper Dolberg, som begge spiller på topplan i Holland, havde sendt afbud, og altså ikke deltog. Begge er storspillende og storscorende pt. for deres hollandske hold.

Efterhånden tør jeg tage et væddemål på, at det danske landshold ikke kvalificerer sig til VM.

På mig virker det som interessen er totalt fraværende hos spillerne.

Man vrider sine hænder!

Verner

10 års danmarkshistorie

Under Læserne mener i Politiken d.d.

finder man så dette.

Og sjældent har jeg været så enig.

Læserbrevsindlæg ved Jørgen Steen Andersen

Da finanskrisen gjorde ondt, trøstede vi bankerne med den ene bankpakke efter den anden.

Bankerne sagde pænt tak og fortsatte med at hvidvaske penge og sende milliarder af kroner i skattely.

Borgerlige politikere gav ufinansierede skattelettelser i milliardklassen, og de fyrede samtidig flere tusinde medarbejdere i Skat. Udenlandske svindlere fik milliarder, gælden til det offentlige steg uhindret, og en anstændig kontrol med milliarderne på momsområdet eksisterer ikke. Så stemmer kassen selvfølgelig ikke.

Der bliver sparet, og vi fik ringere service til børn og ældre. Og vi fik kontanthjælps loft, beskåret adgangen til førtidspension, forkortet sygedagpenge, halveret dagpengeperioden, de facto afskaffet efterlønnen, højere pensionsalder og starhjælp som fattigdomsydelse.

Jeg bliver så harm!

Verner

God Be with You Till We Meet Again

Han havde venligst varskoet sine kunder om sit snarlige farvel til arbejdslivet, pr. brev. Der skulle bestemt ingen reception være.

Men, det skulle naturligvis ikke gå upåagtet hen, da slet ikke fra min side. Jeg er en af de patienter, der har haft sin gang længst dér på stedet, vel sagtens 45 år.

Fire gange om året har jeg i al den tid nydt godt af hans professionalisme, hans altid gode humør og sjove bemærkninger. Vi har grinet af de samme ting og talt sammen om alt muligt mellem himmel og jord. For et år siden blev han alvorligt syg, men kom sig nogenlunde og fik genoptaget arbejdslivet. Gud ske lov.

Så står man der og får sagt farvel, ganske kort, giver ham den obligatoriske flaske, og det går pludselig op for mig, at vi er blevet gamle mænd. Der er blevet mere af ham, han er ikke så hurtig mere. På klinikken siger de, at det ikke er med hans bedste vilje, men at han af helbredsgrunde må stoppe. Vi får sagt tak for de mange år og farvel min ven. Et stort knus – og jeg er gået. Det var yderst vemodigt. På vej ud af døren går det op for mig, at jeg er temmelig påvirket af situationen. 

Jeg ser ham aldrig mere.

Verner