Han
havde venligst varskoet sine kunder om sit snarlige farvel til
arbejdslivet, pr. brev. Der skulle bestemt ingen reception være.
Men,
det skulle naturligvis ikke gå upåagtet hen, da slet ikke fra min
side. Jeg er en af de patienter, der har haft sin gang længst dér
på stedet, vel sagtens 45 år.
Fire
gange om året har jeg i al den tid nydt godt af hans
professionalisme, hans altid gode humør og sjove bemærkninger. Vi
har grinet af de samme ting og talt sammen om alt muligt mellem himmel
og jord. For et år siden blev han alvorligt syg, men kom sig
nogenlunde og fik genoptaget arbejdslivet. Gud ske lov.
Så
står man der og får sagt farvel, ganske kort, giver ham den
obligatoriske flaske, og det går pludselig op for mig, at vi er
blevet gamle mænd. Der er blevet mere af ham, han er ikke så hurtig
mere. På klinikken siger de, at det ikke er med hans bedste vilje,
men at han af helbredsgrunde må
stoppe. Vi får sagt tak for de mange år og farvel min ven. Et stort
knus – og jeg er gået. Det var yderst vemodigt. På vej ud af
døren går det op for mig, at jeg er temmelig påvirket af
situationen.
Jeg
ser ham aldrig mere.
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar