Hjem

De hvide busser

Så sidder vi der endnu en gang og følger på tv de forskellige mindehøjtideligheder i anledningen af afslutningen på Den store krig; Anden Verdenskrig. Det var foreløbig, ja undskyld, den sidste i rækken af De Indo-europæiske borgerkrige, som en indisk historiker kaldte det for en del år siden. Altså, at de europæiske lande i mange århundreder har bekriget hinanden. Det sluttede efter Den store krig, med oprettelsen af NATO og senere EU. Siden har der været fred i Centraleuropa.

I Mindelunden i København var der igen i år (4. maj 2015) mindehøjtidelighed for de dræbte under krigen, den krig som sluttede for halvfjerds år siden. Hendes Majestæt Dronningen deltog blandt en del andre, ældre mennesker. Veteraner. Sådan har det været hvert eneste år, så længe jeg kan huske. Men efterhånden dør vel de sidste overlevende fra denne krig, og befolkningen vil glemme. 

Der har også været en del i medierne angående De Hvide Busser, en redningsaktion foranstaltet af den svenske greve Folke Bernadotte. Mange skandinaviske kz-fanger blev befriet i krigens sidste dage og kørt i de hvidmalede busser med rødt kors på, i første omgang til Danmark.

Efter fælles dansk/norsk pres og planlægning blev ca. 15.000 skandinaver og andre reddet ud af lejrene i de tysk kontrollerede områder af det svenske Røde Kors i løbet af marts og april måned 1945.

Ved ankomst til København kørte en del af busserne til Frihavnen, for at man der kunne sende i hvert fald norske kz-fanger hjem. Og en sådan dag i april stod jeg selv på Jagtvej i København, i en alder af lige godt to år, sammen med familiemedlemmer. Mange københavnere stod opmarcheret på begge sider af vejen. Naturligvis forstod jeg ikke, hvad der egentlig foregik, men det har alligevel, fæstnet sig i erindringen, af en eller anden grund. Så kørte hvad der forekom at være en uendelig række af hvide busser forbi. Langsomt. Den ventende folkemængde var dødstille, jeg vil kalde det en chokeret tavshed. De arme djævle fra kz-lejrene - nu på vej til frihed. Hjem til deres kære.

Befriet fra Hitlers helvede!

Endelig hjem.

Verner 

   

Irgendwo auf der Welt

Lykken venter derude!

André Rieu og The Johann Strauss Orchestra

En koncert med André Rieu og The Johann Strauss Orchestra er altid en oplevelse, af en eller anden slags. Det var det også i aftes i Forum i København. Det blev ganske vist en noget anderledes en af slagsen end forventet, men man må medgive, at publikum morede sig og fik en fest ud af det, og – en bunke god musik.

Rieus omrejsende musikshow kommer vidt omkring, verden over. Overalt har de været og er populære. Altid foregår det store steder, stadions, kæmpehaller etc. Det er trods alt også en pengemaskine. Der skal publikum til. Mange.

Forum i København er sådan et sted. Kæmpestor sal, proppet med publikummer. Koncertsal bliver den aldrig, det er akustikken ikke til, hvilket man kompenserede for med et kæmpe musikanlæg, der sørgede for at alle kunne høre. Desværre fjernede det også ethvert tilløb til den poesi, intimitet og fortryllelse, som musik også skal indeholde. Næsten. Magien indtraf da Berlin Comedian Harmonists sang den gamle smukke slager Irgendwo auf der Welt nænsomt akkompagneret af Rieu og orkestret. Ren magi. Endelig løftede koncerten sig. Disse fem herrestemmer var noget af det smukkeste. Fuldkommen frasering og balance. Hårfine udtyndinger.

Irgendwo auf der Welt gibt's ein kleines bißchen Glück
Und ich träum' davon in jedem Augenblick
Irgendwo auf der Welt gibt's ein bißchen Seligkeit
Und ich träum' davon schon lange, lange Zeit
Wenn ich wüsst', wo das ist, ging' ich in die Welt hinein
Denn ich möcht' einmal recht, so von Herzen glücklich sein
Irgendwo auf der Welt fängt mein Weg zum Himmel an
Irgendwo, irgendwie, irgendwann

Undervejs i koncerten havde orkestret og forskellige solister sørget for underholdning og musik, lige efter bogen, for dem, der kender Rieu og hans shows. Rieu er voldsomt populær, en meget charmerende mand og glimrende musiker. Publikum var helt oppe at køre især i de utallige ekstranumre, der lige satte prikken over i’et.

Der var stop udsolgt.

Verner

Torta Italiano del Vino Bianco

Verner i arbejde?

Spis kage til!

Titlen på kreationen, der kommer her, er min egen. John Price, der lancerede den for mange år siden, kaldte den for ”Tærte med hvidvin!” Og det er, hvad den er. Men dejlig, absolut.

Jeg har lavet den mange gange. Den er nærmest kriminelt syndig, indeholdende mange kalorier. Den er af den slags, som fremstilles af gode danske kvinder, som bruger 12 æg og en liter piskefløde.

Den kan spises som dessert eller til kaffen, og så er dens vigtigste ingrediens hvidvin!

En kvart liter hvidvin, du kan bruge en hvilken som helst slags, den behøver ikke at være sød.

50 gram groft hakkede nøddekerner ristes let, så blandes de med lidt melis og vædes med en lille smule af vinen, kun ganske lidt. Så smutter du 100 gram mandler og hakker dem groft.

Nu røres 200 gram smør hvidt med 300 gram melis. Tilsæt to æg, kom en halv teskefuld bagepulver i 300 gram mel, bland det og rør så det hele sammen til en dej. Under den flittige omrøring tilsætter du nu hvidvinen. Det bliver cirka 200-250 gram. Det hele skal blive til en dejlig tyk creme. Creme altså, husk det nu!

Den hældes op i en velsmurt springform, men ikke helt op, for den hæver noget. Så drysser du mandler på toppen og ovenpå igen den fugtige nøddeblanding. Bag ved jævn varme, til strikkepinden er tilfreds!

Jeg selv prøver gerne med 200 grader C i en time, omtrent.

Personligt foretrækker jeg at spise tærten kort efter bagningen. På dette tidspunkt indgår hvidvin, nødder, mandler og dej en super fin smagssymfoni. Det er så lækkert!

Sidst jeg fremstillede den, kunne jeg kun få ovntid, aftenen før den skulle spises, på grund af travlhed i køkkenet, sic!

Vupti! En kage, der er i form!

Verner 

Flygtningesituationen

Flygtningesituationen i Middelhavet vokser fra dag til dag. I lange tider har vi med meget korte mellemrum hørt beretninger om de forfærdelige skæbner, der bliver flygtningene til del, når de på vej til Europa drukner i Middelhavet, kort før deres drøm skulle fuldbyrdes. På verdensbasis er der pt. 51 millioner flygtninge, klart nok er de ikke alle reelle flygtninge, men mange er migranter. Alle mulige debatindlæg i medierne er set, også lige her de seneste dage, hvilket forklares ud fra det afklarende møde i EU, der netop er afholdt. Det kom der ikke meget ud af, naturligvis.

Se så bare nu; medierne har kastet sig over stof vedr. jordskælv i Nepal og vulkanudbrud i Chile, der skønsmæssig har kostet mange flere døde, sic!

I EU er der ikke konsensus om ret meget og slet ikke om flygtningesituationen. Af mange grunde. Det værste er næsten de tilbagevendende meninger om, at det er EU’s skyld. Rent vrøvl. Men hjælpes skal der, på en eller anden måde. F.eks. er Dansk Folkeparti herhjemme enige med de australske myndigheder om, at opfange de yderst farlige transporter til søs og sejle flygtningene tilbage til det land, hvor de kom fra.

I det mindste.

Herbert Pundik

I Politiken søndag bringes et debatindlæg skrevet af Herbert Pundik tidl. chefredaktør på bladet, desværre tidligere. Bare han var det endnu. I dag er Pundik pensionist og bosat i Tel Aviv, skulle jeg tro. Dette debatindlæg munder ud i en opfordring til at få nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, til belysning af hvor mange flygtninge Danmark evt. kan tage, ud over dem vi har modtaget tidligere, så vi kan være sikre på, at vi kan håndtere dem forsvarligt, og Danmark stadig er vort land og ser ud, som vi i hundrede år har arbejdet for at det skulle.

Undervejs i debatindlægget myldrer det med kloge betragtninger, ikke meget går Pundiks næse forbi. Jeg ville gerne bringe indlægget i sin fulde ordlyd, men dels er det ulovligt, sikkert, dels for langt. Du skulle finde det i Politikens netavis.

Men et par stykker fra hans indlæg skal dog med her.

Pundik:

”Der er ikke tale om en midlertidig situation,

men første fase af en permanent folkevandring”

”Titusinder er sluppet ind i Europa, og hundredtusinder er på vej.  Det er ikke paniksnak, heller ikke sagt for at skræmme, men resultatet af et simpelt regnestykke.

Forholdene i Afrika, vil ikke blive bedre, og Mellemøsten er i en tilstand af opløsning. Vor indvandringspolitik er et udtryk for, hvad regeringspartierne kan blive enige om. Stort set et slag på tasken."

Alt dette munder ud i:

”Danmark må nedsætte en kommission, som kan fastslå nationens bæreevne.”

Verner

Te Amo

Udendørs servering

Te Amo

En gåtur i bydelen Frederiksberg, klos på København, skal gerne ende med en øl på Berlin Bar på Gl. Kongevej. Og sådan en tur går jeg tit med en god, gammel ven, medens vi vender verdensituationen - eller whatever. Det er hygge, samtale og øl. Så langt. så godt!

Men, på en tur ned ad Frederiksberg Allé, her den anden dag, kommer jeg, som så mange gange før, forbi en kaffesalon ved navn Te Amo; Jeg elsker dig, på spansk forstås! Solen skinnede, det var den yndigste forårsdag i mands minde. Aldrig har jeg kikket ind, eller besøgt etablissementet.

Anderledes denne dag. Jeg trådte indenfor og spurgte etablissementets charmerende indehaverske Fru Susan Hamann om de serverede et glas hvidvin, nå nu foråret var kommet? Det gjorde de da rigtig nok. De havde også et par luksus øller, som f.eks. Leffe. Jeg fik et glas hvidvin uden for i solen ved et af de fine små borde.

Der er virkelig så fint indendørs, smuk gammel stil, og spurgte fruen: Vil du ikke se kaffestuen?

Op røg et par fløjdøre og bag dem åbenbarede sig en meget smuk, luksuriøs stue, som for halvandet hundrede år siden. De fineste gamle, restaurerede møbler fra Damals, elegante træpaneler, lysekroner, billeder og de smukkeste spejle. Der er virkelig så elegant. Her bliver holdt fødselsdagselskaber med kaffe og kage, betroede fruen mig. Jeg tror på hende.

Kaffe salon

Fru Susan Hamann er en meget charmerende dame og med et glimrende udseende, skulle jeg vel tilføje, det gør ikke fornøjelsen mindre.

Skulle du nu bevæge dig ned ad Frederiksberg Allé, så prøv at droppe ind på Te Amo, Frederiksberg Allé 50 1820 Frb. C.

Om dette er en reklame for stedet? Ingenlunde. Denne blok er helt uden kommercielle interesser.

Helt uden! Totalt!

Verner   

Forår

Det kan ikke længere ignoreres. Foråret er her, heldigvis. Det har været her længe. Men man må indrømme, synes jeg, at selv om vi er over midten af april, er varmen endnu ikke kommet til vores breddegrader. Desværre. Så det er svært at bryde ud i jubelråb.

Alligevel. Så sent som i dag på en cykeltur på Vestvolden, var der naturligvis en mængde tegn, der viser forårets frembrud. Der er mægtig kraft på. Der går ikke mange dage nu, før det ligner det forår, vi så gerne vil have, med løvspring, sol og varme. At det endnu ikke er her, skyldes vort lands beliggenhed langt mod nord og tæt på havet.

Men det kommer, det smukke forår. Det kommer snart. Den bedste tid på året ligger lige foran os!

Her er en rigtig forårsmad,
at trøste sig på, indtil sol og varme dukker op!
Skønne sager!

Verner 

Golf

Smeltene isbræ

Klodens opvarmning er tiltagene. Det ses bl.a. på de milde vintre, vi efterhånden har fået  i  bl.a. Vest- og Nordvesteuropa. Den netop afsluttede vinter var således rekordvarm, som også den foregående. Det er jo rart nok i sig selv.

I forvejen er Vest- og Nordvesteuropa begunstiget af Golfstrømmen, som i århundreder har ramt dette områdes kyster, med mildt klima tilfølge. En ideel tilstand. 

Klimatologer har frygtet, at klodens opvarmning ville ændre Golfstrømmen løb, så den ikke længere ramte vore kyster, og at vi derved ville få mere ustadigt vejr og et meget koldere klima. Det er endnu ikke konstateret med sikkerhed.

Til gengæld har den seneste forskning med sikkerhed påvist, at store vandmasser, der stammer fra afsmeltningen af is på Grønland, har øget mængden af koldt havvand. Det har medført at dette kolde havvand, der ikke er så salt som havvand ellers er, lægger sig over Golfstrømmens varme vand, i stedet for at synke ned under, som koldt saltvand ellers gør. Det lægger sig altså øverst. Derved sænkes Golfstrømmens vandtemperatur, og som følge deraf vil klimaet blive koldere, hvor vi bor. Og vejret mere ustadigt. 

Det er ikke rart at tænke på, vel?

Verner