En af vandreturene, en af de foretrukne året rundt, går ad
nogle små villaveje med smukke gamle huse og haver. I denne tid da alt
blomstrer, er der smukkest muligt. To af de ejendomme, der passeres ligger på
hjørnegrunde lige over for hinanden, og de kunne næppe være mere forskellige.
Langt tidligere, måske i marts, var et gartnerhold i gang med at fælde to
store, smukke, gamle træer på den ene hjørnegrund, den med et kønt, hvidt hus.
Da jeg sagde til gartnerchefen, at jeg synes, det var synd at fælde den slags
gamle træer, forsvarede han det med, at der var fare for at træerne væltede
over i huset, og at der kom noget nyt i stedet. Der kommer jo noget nyt,
sagde han endnu en gang indtrængende. Derefter faldt samtalen på kæmpetræerne i
Californien, som er en stor attraktion. Dem skulle du se! Hyggelig gartner,
bemeldte mand. Synd for det smukke hus og den lige så smukke have. Det vil tage
nogen tid, før ejendommen genvinder sin tidligere skønhed.
Lige ovre på den anden side ligger en gammel, velholdt
rødstensejendom, beboet af en ældre morlille. Sød dame. En gang sidste
år jeg kom forbi på en af vandreturene, havde hun fået besøg af børn og
børnebørn. Hun så virkelig så glad ud den gamle. Børnene var kommet for at besøge hende!
I går kom jeg så forbi, og ude i haven gik en ung mor med en barnevogn og
prøvede at få barnet til at sove. Jeg standsede op, tillod mig at spørge hende,
om den gamle dame ikke boede der mere. Det gjorde hun ikke. Hun var flyttet for
et lille års tid siden. Er hun død, spurgte jeg videre. Nej, det var hun ikke,
sagde den unge kvinde. Barnet græd, og det blev ikke til nogen uddybelse af
emnet. Om den gamle dame så bor på et plejehjem eller ligger på et hospital,
får man nok aldrig at vide.
I begge tilfælde viger de gamle for noget nyt. Og det
er vel tidens gang?
Imens skrider foråret langsomt frem mod sommer!
Verner
Glade følelser efter ankomst på landet:
