Bohemian Rhapsodi

Queen

Ny film om Freddie Mercury og popgruppen Queen har lige haft premiere. Meget seværdig film, men allerede udsat for en del kritik. Alle ville have lavet den anderledes. Fint, for så ved man, at den ikke rammer totalt ved siden af. I øvrigt er det snart mange år siden, at gruppen Queen og deres legendariske forsanger Freddie Mercury huserede. Nogle af dem kan tænkes at leve endnu, ikke Mercury, der for længst er afdød. Han døde af den frygtede sygdom AIDS. Hvilken tragisk skæbne, men det gjorde man i de dage, hvor sygdommen endnu var relativt ukendt.

Freddie Mercury

Og vist kan man klandre filmen for forskellige ting, men ihverttfald er den meget underholdende - og lydsiden? Jeg havde helt glemt, hvor gode Queen og Mercury egentlig var. Det er ikke en koncertfilm, men en skildring af episoder af især Mercurys liv. Han spilles af den amerikanske skuespiller Rami Malek, som, skal det siges, er superfin i rollen.  

Jeg selv sad og savnede en hel del af deres ikoniske numre, men mod slutningen kommer så en genskabelse, hvordan man ellers har lavet den, af koncerten på Wembley; Live Aid. Det er helt forrygende og skuespillerne, der gestalter Queen og Mercury går til stålet, som for øvrigt deres forbilleder også gjorde i sin tid. Det er næsten mageløst. Foran et gigantisk publikum leverer gruppen kanonmusik og -sang.

Rami Malek

Du godeste hvor var det godt. Hvilken musik, og så var der kul på! Der findes ikke noget lignende i dag, efter min mening i hvert fald! Nu har vi blot film og lydoptagelser af dem.

Verner

Torsdagskoncert

Lise Davidsen

En koncert skal opleves live!

Især en klassisk koncert har det bedst ved at blive hørt i en koncertsal. Således også torsdagskoncerterne. Nu havde det været en travl dag for sådan en aldrende mand, som jeg, hvilket jeg vidste på forhånd, så jeg tænkte, at jeg ville høre den på DR 2 (radiokanal). Det var ikke så godt, taget i betragtning, at det aldrende udstyr af og til svigtede, således også her.

Men det meste af første del af torsdagskoncerten i aftes (11.10.2018) fik jeg da hørt, og så steg frustrationerne ved ikke at være til stede og høre det, netop live!

Første del af koncerten

R. Strauss

Vier letzte Lieder

Morgen

Sunget af fænomenale Lise Davidsen

DR SymfoniOrkestret

Dir. Vasily Petrenko

Vasily Petrenko

Det er yndlingsmusik, der her blev forløst på smukkeste vis. Lise Davidsen, er nordmand bosat i København, international operastar og overdådigt syngende, ikke bare perfekt, men også betagende smukt. Orkestret ledet af Petrenko ydede det smukkeste akkompagnement, afklaret, roligt, en mesterdirigent værdig. Tilhørerne (mig selv inkl.) var i drømmeland. At R. Strauss så sent i livet, som tilfældet var, komponerede så underfuld skøn musik er godt nok utroligt. Det er musik, som jeg har båret med mig et helt liv.

Her kommer et eksempel fra: Vier letzte Lieder

Im Abendrot - (Tekst: J. Eischendorff)

Rings sich die Täler neigen,

es dunkelt schon die Luft,

zwei Lerchen nur noch steigen

nachträumen in den Duft

På dansk oversat af Magna Blanke:

Snart sover alle dale,

nu mørknes aftenluft.

To lærker endnu svirrer

beruset af dens duft.

Ikke underligt at disse fire sidste sange af R. Strauss er så livskraftige, som tilfældet er: Formidable tekstforlæg - evig ung vidundermusik.

Ligeså ekstranummeret Morgen (I morgen); den mest bedårende, lille kærlighedssang, som tænkes kan! Fuldstændig betagende sunget af Lise Davidsen!

Jo, jeg ville meget gerne have hørt det live.

Verner

Nu flyver fugle frit mod syd

Efterår

Det er endnu engang efterår, som følger en sommer, varm uden fortilfælde. Varmen er væk, løvet falder. Man gør sig selv en stor tjeneste at gå ud i blæsten, det relativt kølige vejr, for at nyde naturen. De fleste har et større eller mindre stykke rigtig natur i nærheden af deres bolig, så det skulle kunne lade sig gøre. Det gjorde jeg også lige her den anden dag. Det mest slående er stilheden. Jeg har før beskrevet det. Det er som naturen holder sig afventende, musestille, ikke en lyd. Vinteren kommer. 

Lige i det øjeblik kommer jeg i tanker om et digt af Lars Gustafsson

Store bløde landskaber

hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser

den friske lyd af stærke hunde om vinteren

og - som en klokke - skøjter, der bider i ny is

Uddrag af:  Verdens stilhed før Bach

Endnu dog kun efterår. Men se bare i dag; meget blæsende, hunde koldt. Gå ud i det alligevel!

Og så er der Michael Stoltze. Fin digter, en sprogets mester:

Nu flyver fugle frit mod syd

Nu flyver fugle frit mod syd

med spovefløjt og tranelyd
fra høje himmelveje,
mens gæs i rækker trækker bort,
og stære maler solen sort
i luftballetters lege.

De korte dage er på vej,
så folk og fæ må ruste sig
mod sneen og mod frosten.
Nu kommer årets huletid,
og musen må mod juletid
betænke vinterkosten.

Åh, var jeg fugl, så fløj jeg væk
med spover og med tranetræk,
men jeg må blive inde
og ruste mig, som var jeg mus,
og bygge hule i mit hus
mod bitterkolde vinde.

Så kom da bare, vintervejr!
Så længe jeg har varme tæer
og sul til sultne ganer,
er frost den rene poesi
og sneens tæppe hvid magi,
der smelter, før vi aner.

Michael Stoltze, 6. oktober 2011

Cirkus!

Fra det strålende Cirkus Schumann

Forleden dag gæstede vi Cirkus Arena tilsammen med søn, svigerdatter og børnebørn; Nu skulle vi rigtig se cirkus!

Inden vi kom så vidt, står byens borgmester pludselig lige foran mig, ved et tilfælde, og man kan lige så godt afprøve hans politikerrefleks. Den var faktisk fin. I det jeg sagde: God dag borgmester, skal du i cirkus, og rakte ham hånden, fór hans hånd frem til et fast håndtryk ledsaget af et stort smil. Den var god nok. Jeg kender ham ikke, skal det siges. Jo, han var der med børnebørnene. Sjovt, ikke?

Så skulle der lige købes popcorn til børnene, og et stykke legetøj til den yngste, en underlig ting, der snurrede rundt og lyste i forskellige farver.

Da vi havde fundet vores pladser, kravlede han, den mindste, op på farmors skød.

Forestillingen begyndte.

Cirkus Arenas forestilling er pæn, grænsende til det kedelige. Anderledes kan det ikke beskrives. Der var to ekvilibristiske topnumre, det må man medgive dem. Men resten nærmede sig det almene, set før - et cetera. Desuden var der en sprechstallmeister, kan vi jo kalde ham, han spillede kronprins, der kommunikerede (dvs. talte) med forestillingens klovn. Lange endeløse samtaler. Underligt, hører ikke hjemme i cirkus. Der var et hestenummer, ganske pænt, og et nummer med tre store elefanter.

Jeg tror alle børnene, der var til stede for at se på, var meget godt tilfredse, også taget i betragtning al det legetøj, som deres forældre købte til dem, plus popcorn, slush-ice mv.

Cirkus Schumann - The Rivels

I et flashback så jeg for mig barndommens cirkusforestillinger, dvs. Cirkus Benneweis og især Cirkus Schumann, hvor der var cirkusforestillinger i særklasse. I særklasse cirkuskunst. Her oplevede man meget store hesteshows, med mange smukke heste, ekvilibristisk balancekunst medens hele rummet holdt vejret. Og klovnenummer med tre forskelligt udklædte klovne, der gik frem og tilbage for udlevere sig selv og hinanden uden at sige et ord, kun ved hjælp af mimik og gestik (og rigtig morsomt), for til sidst at sætte sig tæt sammen i midten af arenaen og spille et kort, smukt stykke musik på blæseinstrumenter; højkvalitets musik, aldeles strålende fremført.

Desværre ligger Cirkus Arena langt fra dette niveau.

Nej, jeg husker ikke forkert! Moderne cirkus holder ikke formatet fra for en generation siden. Det er også derfor, at der så godt som ikke findes cirkus rundt omkring mere! Det er en uddøende underholdnings form.

Og så tv, der viser ultra-farlige episoder, hvor intet cirkus kan være med længere. Hvor er det synd.

Verner

Pride

Pride 2017

De senere år er den store festival Copenhagen Pride blevet afholdt med stor succes. En farvestrålende festival, der har til formål at sætte fokus på LGBT-miljøet (LGBT er en forkortelse for lesbian, gay, bisexual og transgender) og dets mangfoldighed.

Denne festival har desuden en stor parade, der går fra Frederiksberg Rådhusplads til Københavns Rådhusplads, via en del forskellige gader. Det var igen i år (18/08/2018) en kæmpe parade, meget langstrakt. Der, hvor jeg selv stod, i nærheden af Københavns Hovedbanegård, tog det paraden halvanden time at passere. Der var bogstavelig talt et kæmpe antal mennesker som tilskuere. Det er svært at gætte hvor mange, men et slag på tasken; mellem 50.000 og 100.000 langs hele ruten. Paraden bestod af mange store biler, med masser af glade mennesker på ladet og musik, høj musik. De var så glade. 

Pride 2017

Masser af deltagere til fods, der fulgte køretøjerne. Mange var klædt ud, dansede og sang. Ikke alle var naturligvis seksuelle minoriteter. Der var mange, der deltog for at støtte det danske frisind, eller for oplevelsens skyld. Derfor blev karavanen også så lang, som den nu engang blev. Det var ret forrygende, at se nogle af byens gader fuldstændig pakket med tilskuere, foruden den kæmpe lange karavane.

Når karavanen når Københavns Rådhusplads, bliver der holdt et kæmpe show, med mange berømte kunstnere, som deltagere.

Jeg tror i skrivende stund, at hvis jeg var turist og ville besøge København, ville jeg lægge besøget i august for at opleve paraden og festerne, mv., for her er tale om en folkefest, der vil noget.

Verner

Kirsebærtræerne blomstrer

Lige i disse dage blomstrer kirsebærtræerne i Danmark, som sikkert mange andre steder. Et godt sted at se dette smukke fænomen er Bispebjerg Kirkegård, hvor der findes en allé med kun kirsebærtræer. Japanske kirsebærtræer. De vil trods blomstringen ikke senere bære frugt. Denne allé er lige pt. et fantastisk smukt skue, som man godt kan unde mange at se. Det viser sig dog, at dette pragtsyn besøges og beundres af skønsmæssig 150.000 mennesker pr. år.

Det tror pokker, det er et mageløst syn. Så må man finde sig i, at der er mange andre tilstede, der også godt vil opleve fænomenet.

Man bliver bjergtaget. Med garanti.

Bispebjerg Kirkegård 23.04.2018

Verner

En italiener på Frederiksberg

Vejret er fantastisk i disse dage, nu er foråret endelig kommet, hvilket er helt sikkert. Jeg sidder på fortovscafeen tilhørende den lille lækre cafe Te Amo på Frederiksberg Allé. Solen skinner, de få borde er ikke besat, men det passer mig meget godt, man kan sidde i fred med sit glimrende glas hvidvin. Det er råhygge, så det batter. Sol, hvidvin og glade mennesker, der nyder foråret.

Te Amo 

Jeg slentrer videre nedad gaden, stille og roligt, her er intet jag. Som jeg går der i mine egne tanker, kommer en særdeles flot bil op på siden af mig, og fra et nedrullet vindue lyder det:

Hello, do you speake english?

Ja, det gør jeg jo, omend det måske ikke er det allermest velpudsede længere, hvilket fremgår af følgende.

Could you tell mee the way to Kastrup, the Airport?

Den var værre, ikke så let fra Frederiksberg Allé.

Jeg fik flikket en søforklaring sammen om hvordan og hvorledes. Uden det faldt mig ind, at vedkommende måtte køre på GPS? Jeg tænkte ikke på det.

I will give you a gift for your help!

Det var en fantastisk flot Armani altvejrs jakke, meget, meget dyr og udsøgt.

Næh, det var da alt for galt, for sådan en smule hjælp, nej det kunne jeg da ikke tage imod.

You see, otherwise I should pay for take it back with mee to Milano.

Its free, it wont cost you nothing, you have been so kind.

What is your zise?

Jeg forklarede størrelsen.

There is also this!

En lige så fantastisk jakke, denne gang i blå.

I'm not a salesman, I just have been on a great mass in Copenhagen, and I dont want to pay for bringing this jackets with mee home.

Jeg fik hans visitkort, hvor det viste sig, at han var ansat hos Armani og var Manager. Altså i følge kortet!

Jeg betakkede mig endnu engang, og sagde at jeg ikke ville have nogen.

The first one is for free, a gift.

What size is your wife? And your son?

Han havde flere andre i bilen. Jeg har sjældent set så flot tøj.

You should have all this for 3000,00 kr.

Jeg betakkede mig atter.

How much will you pay, then?

Jeg måtte omstændelig endnu en gang forklare ham, at jeg ikke var interesseret.

Til sidst sagde vi farvel og manden kørte.

Nu er spørgsmålene:

Var det tyvekoster han prøvede at sælge?

Var han virkelig ansat hos Armani og havde været på messe i Kbhvn.?

Hvorfor skulle han være nødt til at betale for at få tøjet med hjem til Milano, hans firma måtte da have en returordning, ikke?

Hvorfor var der ikke en GPS i den meget dyre bilmodel, han kørte i?

-

Og efterfølgende: Jeg kunne med et slag være blevet meget velklædt, hvis jeg havde slået til; smuttet hen til en bank og hentet penge.

Ret sjovt ikke?

Verner

Addendum

Efterfølgende kommer jeg også i tanke om, at han gav mig sit visitkort med sit firmanavn og sit eget:

Emporio Armani & Co.
Ciro A. 
Manager

På visitkortet er også et billede af ham, men øverste halvdel af hovedet er skåret væk, så han er svær at genkende!